Goodbye after all

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 jan. 2013
  • Opdateret: 27 jan. 2013
  • Status: Færdig

9Likes
8Kommentarer
675Visninger
AA

2. En uge tilbage

Jeg lå og tænkte meget over det den nat. Hvilket jeg absolut ikke plejede at gøre. jeg var ikke "Ligge og tænke hele natten over tingene" - typen. Men den nat kunne jeg altså ikke lade være. Det var snart to år siden Magnus havde fortalt mig det, men jeg kunne huske ordene helt tydeligt.

"Jeg tager på efterskole i niende," sagde han og sendte mig et smil. Jeg smilede tilbage, uden viden om hvad det ville betyde for mig en dag. Jeg tænkte slet ikke over hvad han sagde. Jeg tænkte kun på hvor dejligt sommervejret var, og at vi godt kunne spille lidt fodbold igen, altså selvom jeg vidste at jeg ville tabe.

Der var cirka en uge tilbage til at sommerferien var slut, og til at mit liv ville gå i stå. Han havde lovet mig at vi skulle tilbringe hver eneste dag sammen. Som de bedste venner vi var. Som de bedste venner vi havde været i år. I nogle af de bedste år i mit liv.

Han anede virkelig ingenting.Overhovedet ingenting. Jeg var så glad for ham, og han kunne ikke se det. Mine veninder sagde at han gengældte mine følelser, men det var de jo tvunget til at sige. Det var bare for at gøre mig glad. Men det gjorde mig bare trist. Det at han ikke vidste det.

Jeg overvejede virkelig at fortælle ham det. Fortælle ham at jeg elskede ham, og at han var en del af mit liv. At han ikke kunne forlade mig, da jeg ville dø i sagn, og at han ikke kunne tage afsted uden... uden mig. Gid han havde været min kæreste. Gid han elskede mig.

Men alligevel. Hvis jeg sagde til ham, at jeg elskede ham, så ville han bare få skyldfølelse og blive... og jeg ville altså ikke ødelægge det bedste år i hans liv. Han fortjente altså at have det godt og komme ud og opleve noget, og han skulle ikke bare sidde og rådne op sammen med mig.

Jeg vendte mig om, drejede mig og vred mig indtil jeg til sidst satte mig op. Vinduet stod på klem, sådan som det altid gjorde på varme sommernætter, men jeg havde det alligevl varmt. Og jeg havde også lidt kvalme. Jeg rejste mig op, og gik ud i køkkenet.

Det var som om vandhanen kun udsendte varmt vand. Men lige her i øjeblikket føltes alt gloende hedt. Oh gard, jeg kogte jo! Jeg fik endelig noget koldt vand ud af hanen, og begyndte taknemmeligt at drikke. Mine læber var helt sprukne, og min hals helt tør. Nætterne. Det var noget af det værste ved sommeren.

Jeg vaklede tilbage i seng, og kiggede op i loftet. En uge tilbage. Det var hvad jeg havde. En uge at leve mit så dejlige liv i, og derefter kollapse i totalt mørke. Men jeg var enig med mig selv. Jeg ville ikke sige noget til ham. Han skulle have lov til at være glad.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...