To Lose

"Tror du virkelig at jeg lever videre hvis du dør?! Er du komplet sindssyg?!"

Blace var den smukkeste pige i verdenen. I hvert fald i Shiro Yoshida's øjne. En mild, smuk og fantastisk pige. En som alle ville elske. Hvorfor... Hvorfor skulle hun så dø?

2Likes
1Kommentarer
513Visninger
AA

1. Blace

I'm scared i'm scared

You're not here

I'm scared, i'm scared

You were just there

Sitting alone

Captured in fear

Asking myself

Why are you not here?

Dryp... Dryp, dryp, dryp... Det er alt hvad jeg hører... Regnen der drypper. Mod mit ansigt, og syler sig ned i min kolde hud... Smerten kan jeg leve med. Den udenpå i hvert fald. At tænke tilbage. Tilbage til tiden hvor det ikke regnede. Men solen skinnede og fuglende sang lystigt. Den tid hvor luften duftede af forår. Den tid jeg kalder for Blace. Fordi det var hendes tid. Det er det stadig! Jeg knytter næverne og mine negle borer sig ind i mine håndflader... Hun... Kommer til at se foråret igen... Det... Lovede jeg hende jo. Jeg løfter hovedet og kigger op fra den våde grå asfaldt... Himlen har den nøjagtig samme farve... Vil den noglesinde skifte? Vil denne ulidelige smerte noglesinde ophøre? Jeg gå videre og holder mine blodige hænder nede i lommerne. Mit hoved sænkes. Det nytter ikke noget at kigge op på himlen. Jeg måtte ud derfra... De hvide vægge, den tykke luft. Lugten af død. Smagen af håbløs-hed... Aldrig har jeg hadet hospitaler mere... Alle lægerne, med de beroligene ord og sygeplejerskerne, med de falske smil. De er løgnere alle sammen. Krystere. Ligesom mig. Jeg flygtede... Jeg kunne bare ikke holde til det mere. Jeg lukker øjnene... genkalder det lykkeligste minde før denne smerte gør mig vanvittig.

Jeg går hen af en sti... Det er iskoldt. Jeg traver afsted, og min ånde glider ud i luften og danner en hvid sky af damp foran mit ansigt. Det prikker i mine fingre og jeg forsøger at gnide dem mod hinanden. Sneen knaser under kondiskoene, og det går op for mig at det måske ikke var det mest praktiske fodtøj til en kold januar-dag. Jeg mærker en skulder støde mod min... Jeg måtte have stirret ud i luften fordi Blace ser bekymret på mig. "Er der noget i vejen Shi?" Hendes uskyldige stemme og lange, flagrene, tynde hår for hende til at minde om en engel endnu mere... En sne engel. Hun lader en lys hånd flyve frem og tilbage foran mit ansigt, og niver mig til sidst i næsen. "Av!" Jeg tager mig til min frosne næse og hun griner. Hendes latter bløder mig straks op, men det siger jeg ikke. Jeg vender bare hovedet og gnider min næse. "Tag nu lidt sjov Shi." Hun griber, min hånd. "Åh, så det er derfor du er gnaven! Du er jo iskold!" Hun fumler lidt nede i sine lommer på sin enorme sorte dynejakke som går helt ned til hendes knæ. Hun fisker to tykke violette hansker op. Jeg ryster straks kraftigt på hovedet. "Nej, jeg tar' i hvert fald ikke dem på!" Blace ser lidt tænksom ud og så ser det ud som om hun for en ide. Hun tager den ene på sin højre hånd og rækker mig den anden. "Så har vi dem begge på!" Jeg tager modvilligt imod hansken da jeg faktisk fryser. Jeg tager den på min venstre hånd og den er dejlig varm. Et lavt lettet suk lyder mig og Blace, tager min hånd. Skønt to par hansker er imellem os, mærker jeg stadig rødmen sprede sig over kinderne. Dog er det ikke så tydeligt da, det er koldt og mine kinder var røde i forvejen. jeg går, med hende. Hånd i hånd. Jeg er så lykkelig. Jeg vil aldrig nogle sinde give slip... Aldrig nogle sinde...

En sang som virker bekendt lyder... Ah... Det er min ringetone. Jeg tager min mobil op fra lommen. Den er rimelig ny. For cirka en måned siden trak Blace mig ud for at skifte min gamle, klods af en mobiltelefon ud med den her... Vi valgte den sammen. Jeg sætte den op til øret, i en slags trance. Tabt i minder jeg aldrig vil opleve igen... Stemmen trænger dog igennem da, jeg hører Blace blive nævt. Stemmen er ophidset... Og da ordene endelig synker ind, ønsker jeg at jeg aldrig havde hørt dem... Jeg lader mobilen falde på det regnvåde fortorv. Den vil sandsyndeligvis ikke overleve faldet. Jeg er ligeglad. Jeg løber. De små slip lyde der kommer fra mine sko som styrter over jorden. Jeg kan ikke tænke...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...