Change my mind - One Direction (13+)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 jan. 2013
  • Opdateret: 4 jul. 2013
  • Status: Igang
Sydney Payne er lige flyttet fra USA, og over til England for at starte på en ny skole. Som altid er der nogle specielle grupper på skolen. Nørderne, sportsfyrene og de førende pige og drengegupper. Sydney kommer hurtigt ind i den førende pigegruppe, men som dydsmønsteret. Hun støder også ind i skolens bad boys Harry og Zayn, som straks prøver at komme i bukserne på den uskyldige Sydney.
Men Sydney møder da også sin fætter Liam Payne, som er i nørdgruppen, som pigerne fra fører gruppen, Perrie, Eleanor og Danielle straks prøver at holde dem adskilt.
Ville Sydney forelske sig i sportsfyren Louis?
Hvad gør Zayn og Harry mod Sydney?
Trækker pigerne Sydney væk fra Liam?
Hvordan ender det for Sydney?
*Anstødene sprog og scener*
(Ikke kendte)

29Likes
12Kommentarer
1694Visninger
AA

3. School project...

Anden skoledag og jeg havde stadig ikke rigtig fået knyttet mig til nogen personer, sådan rigtigt. Jeg havde på fornemmelsen at ham Harry ikke var god for mig. Desuden ville min far aldrig lade mig se ham! Især ikke hvis han vidste hvordan han var. En nar som kun er ude på at komme ned i bukserne på alle pigerne, for derefter at droppe dem.

"Vi starter skoleåret med projekt. I skal alle have en makker, hvorefter I skal arbejde sammen om et underemne.” Sagde vores grammatiklærer fru Ferguson. ”Hvad er overemnet?” Spurgte en af pigerne, som nok hørte til kategorien nørderne. Spørgsmålet var om det var pågrund af de nørdede briller, bumserne, bøjlen eller sin astma dims som hun hele tiden skulle bruge? ”Besat.” Svarede fru Ferguson.

”Som Harry er besat af sex!” Råbte Zayn, hiket fik hele klassen til at grine. ”Malik. Jeg tolerere ikke den slags i mine timer. Enten knytter du sylten, eller så går du op på kontoret!” Sagde Ferguson strengt og pegede hen mod døren. Zayn rakte bare uskyldigt sine hænder op i luften, og lavede en underlig grimasse.

”Helle for Horan!” Råbte en i klasselokalet, så alles blikke vendte sig hen mod en blond håret dreng som sad helt forrest. ”Grupperne er allerede lavet.” Sagde Ferguson, hvilket fik hele klassen til at sukke. Ferguson tog en blog frem og rettede på sine briller.

”Danielle Peazer og Perrie Edwards. Louis Tomlinson og Niall Horan. Zayn Malik og Liam Payne. Harry Styles og Sydney Payne.” Hurtigt blev mine øjne store, da frk. Ferguson sagde mit navn og Harrys i samme sætning. Please sig det er en joke!

”Glæd dig.” Hviskede Harry ved siden af mig og blinkede kort med det ene øje. Jeg sukkede kort og rullede øjne af ham. Irriterende. Jeg skulle arbejde sammen med klassens bad boy, hvilket sikkert endte med at han prøvede at imponere mig, eller charmere mig så jeg endte med alt arbejdet.

* * *

Jeg stod og ventede på bussen med Perrie. Zayn havde åbenbart en aftale med sin familie, så Perrie så mig, og tænkte vi kunne følges. Desuden kunne min mor ikke hente mig, da hun skulle til job samtale nu. Og jeg var stadig irriteret over det med Harry og projektet. Det værste er at vi ikke har fået et underemne endnu, og vi stadig mangler at begynde på projektet. Vi havde ikke engang aftalt hvor og hvornår vi skulle arbejde i fritiden.

”Ehm.. Sydney, der er en som gerne ville snakke med dig.” Mumlede Perrie og pegede hen mod Harry i hans bil. Han havde taget sine ray ban solbriller på og stoppede foran Perrie og mig, hvilket irriterede mig grænseløst! Den dreng kunne være virkelig sød og charmerende nogen gange, men andre gange har man bare løst til at flå hovedet af ham! Det er i hvert fald den opfattelse jeg har fået indtil videre.

”Hey babe, skal vi hjem til dig og starte?” Spurgte han og sænkede sine solbriller lidt, så han kunne se mig i øjnene. Jeg rullede kort øjne af ham, da jeg gerne ville starte på projektet, men ikke gad at være alene med Harry. Til sidst gav jeg op og gik stille hen mod ham.

”Fint nok. Men det er kun pågrund af at jeg ikke skal falde i karakter pågrund af dig! Og desuden gider jeg ikke at tage bussen hjem.” Svarede jeg og åbnede bildøren, så jeg kunne komme ind og sidde. Jeg havde set mange der bare havde hoppet over, men jeg ville sikkert ende med at brække noget, eller ligne en idiot.

”Du troede jeg snakkede om projekt?” Spurgte han selvsikkert og begyndte at køre, mens Perrie vinkede til mig, med et bredt smil. Narrøv. Tænkte ikke på andet end piger. Gad vide hvordan drenge egentlig tænkte? Det kunne have været interessant at vide.

”Pervese dreng.” Mumlede jeg lavt, i håb om at det kun var mig selv som kunne høre det. ”Du skulle bare vide.” Grinte Harry ved siden af og kiggede kort på mig. Jeg fnyste hurtigt og tog så min sele på. Projekt med en dreng som er perves og sikkert ikke kunne koncentrere sig. Great!

 

”Dit hus?” Spurgte Harry kort og pegede på det hvide hus, med balkon ved mit værelse. Jeg nikkede bekræftende, og steg ud da han havde stoppet bilen. Jeg gik hurtigt hen mod huset, for at låse det op, da min mor sikkert stadig ikke var hjemme og jeg helst ikke ville kravle gennem vinduet.

”Kom ind.” Sagde jeg da døren var låst op. Jeg lavede en hurtigt armbevægelse som viste ind af døren, hvor den cremefarvede stue var. Langsomt kom Harry indenfor, hvilket endnu engang irriterede mig grænseløst. Han var jo langsommere end min bedstemor! Og hun er 82!

”Fedt sted! Er dine forældre rige eller sådan noget?” Spurgte han og drejede en halv omgang for at kunne se mig. Jeg smed hurtigt tasken på gulvet i gangen, samt mine sko, og gik lige efter ham inde i stuen.

”Min mor var tidligere advokat og min far rejser rundt i landet, hvilket faktisk giver mange penge.” Svarede jeg og tog et billede op fra en kommode, hvor min mor, far og jeg stod arm i arm foran vores gamle hus.

”Og du ved ikke hvad det din far arbejder som hedder?” Et hurtigt åndedræt ramte mig i nakken, i det Harry stillede sig omme bag mig, og kiggede på billedet over min skulder. En lille klump dannede sig i min hals, men jeg fik den hurtigt slugt igen, hvorefter jeg satte billedet fra mig og vendte mig om, så vores ansigter var nogle centimeter fra hinanden.

”Næ. Jeg interesserer mig egentlig ikke for hvad min far laver, når han alligevel ikke er der.” Svarede jeg og gik ud mod køkkenet for at skaffe noget mad. En rutine fra USA. Hver gang jeg kom hjem, skulle jeg altid have lidt mad og så lave lektier bagefter.

Jeg kiggede hurtigt inde i køleskabet og fandt noget lasagne fra i går, hvilket sagtens kunne bruges. ”Lasagne?” Spurgte jeg og kiggede ind i stuen, hvor Harry kom gående hen mod mig. ”Varm tak.” Svarede han og stak hænderne ned i lommerne. Jeg smilte hurtigt til ham og tog så lasagnen ud af køleskabet.

* * *

”Så vores underemne er besat af kendte?” Spurgte jeg og tog endnu en mundfuld af min lasagne. Harry nikkede kort og skrev det så på min computer som overskrift. Jeg grinte kort da han havde en ske i munden, en gaffel i hånden og tastede forkert på tastaturet. ”Lad mig.” Grinte jeg og slettede hurtigt det han havde skrevet.

”Hey Sydney. Nu når du ved hvem den anden Payne er, har du så tænkt dig at snakke med ham?” Spurgte Harry pludseligt og kiggede på mig. Jeg stivnede kort da jeg ikke huskede noget om nogen anden Payne? Men nu ved jeg da at det er en han!

”Nej. Jeg lagde ikke mærke til hvem der var Payne.” Svarede jeg forvirret og rynkede min pande. Payne, Payne, Payne... Det eneste der faldt mig ind var mit efternavn, sjovt nok! Men ellers ingen andre. Jeg lyttede ikke rigtig efter da jeg var mest fokuseret på hvem jeg skulle arbejde sammen med, men nu kendte jeg svaret og ville helst gerne bytte! Selvom Harry sagtens kunne være sød nogen gange.

”Payne. Li- Nej ved du hvad? Det behøver du ikke at vide. Lad os komme i gang med projektet!” Jeg kiggede mistroisk på ham, da det ikke lød som Harry Styles. Drengen med hængerøvs bukser, læder jakke, bilen, solbrillerne og ikke mindst den pige side.

”Hvorfor må jeg ikke vide hvem denne Li Payne er?” Spurgte jeg sukkende og hoppede et lille hop i sofaen, af ren irritation. Hvorfor måtte jeg egentlig ikke kende en fra min familie? Jeg troede ikke han var farlig og solgte stoffer, da alle fra min familie var ordentlige mennesker, og ikke nogle som blev arresteret konstant eller hængte ud med de forkerte.

”Bare fordi. Du skal nok få lov, men først skal du blive set på skolen og leve et liv uden ham! Prøv lige at se på dit tøj! Man skal ikke gå rundt i kedeligt tøj!” Jeg kiggede hurtigt op og ned af mig selv, da jeg selv syntes af det var pænt.

”Undskyld mig!”

”Vis mig dit klædeskab.” Sagde han og tog fat i min hånd. Jeg fik mig hurtigt løsnet fra hans greb og børstede kort mit tøj. Med ret ryg og næsen lidt i vejret, gik jeg hen mod trappen som førte op til 1. salen. Vores 1. sal kun man godt kalde for et form for slap af etage. Alle soveværelser var der, bad og spa, et mini bibliotek og et rum fyldt med sjov – for min skyld. Min mor brugte kun biblioteket og badet, da hun havde ret travlt her for tiden, med at finde et job, som kunne tjene gode penge.

”Herinde.” Sagde jeg og åbnede døren til mit værelse. Det var sort og hvidt, nogle steder limegrøn og bordeaux rød. Harry fik hurtigt øje på skabslågerne med riller, som hurtigt kunne gættes var mit walk in closet. Han åbnede hurtigt dørene og gik derind. Jeg skulle også selv til at gå derind, da Harrys hånd kom lige op i mit ansigt.

”Ikke gå herind! Jeg finder noget tøj du skal prøve.” Sagde han og pegede på sengen, som tegn på at jeg skulle sætte mig. Opgivende satte jeg mig ned, mens Harry rodede alt mit tøj igennem. Jeg indrømmede gerne at jeg faktisk havde noget tøj som min mor elskede at købe til mig, men jeg hadede at gå med. Kun i weekenderne hvor hun insisterede på at jeg skulle tage det på.

”Her!” Hurtigt fik jeg kastet noget i ansigtet, hvilket fik mig til at hvine lidt. Jeg fik det samlet op, og studerede det. En hvid, stram t-shirt, nogle højttaljede shorts og en militær jakke. ”Prøv det!” Kommanderede Harry og gik ind i walk in closet igen, sikkert for at finde mere tøj.

Jeg endte så med at få et nyt look. Mit walk in closet delt op i to dele, det tøj som jeg måtte gå i, og det andet som jeg helst ikke skulle gå i. Og jeg som troede vi skulle lave vores projekt tog helt fejl! Det endte i stedet for at Harry legede mode ekspert. Hvad kunne man ellers forvente?

”Her Sydney! Tag det her på i morgen. Ikke kigge på det før i morgen når du skal tage det på.” Sagde Harry og lagde noget sammenfoldet tøj på mit skrivebord. Jeg kiggede på det med et løftet øjenbryn af ren nysgerrighed. Jeg ville vildt gerne vide hvordan det så ud!

”Hvad så hvis jeg kigger på det?” Spurgte jeg flabet, med et smørret smil malet på læberne. Harry rystede hurtigt på hovedet og kiggede så på sin mobil med et skævt smil.

”Jeg stoler på at du ikke kigger. Skal hjem nu Sydney. Tag det på i morgen, det må du love mig.” Sagde han og gik hurtigt over til mig. Jeg kiggede forvirret på ham, da jeg ikke vidste hvad han ville med mig. Da han fokuserede på min kind, og begyndte at spidse læberne en smule, stoppede jeg ham.

”Enten kysser du min håndflade som du ikke ved hvor har været sidst. Eller så går du hjem.” Sagde jeg selvsikkert og holdte min højre hånd ind foran hans trutmund. Først fik han et underligt ansigtsudtryk, men efter det grinte han let og vendte så om for at gå ud. Jeg grinte let over hans reaktion, før jeg kastede mit tilbage i min seng, for at glo op i loftet og tænke over de ting der er sket.

Harry var sød på nogle punkter, men også ret irriterende. Han er venlig, men ikke i lang tid før pervers Harry kommer frem igen. Ikke god til at arbejde, og har svært ved at håndtere nogle situationer. Eller, han bliver i hvert fald nervøs og skifter emne når han skal til det. Men én ting er sikkert! Prøver han på noget, får hans kind et kys med min håndflade!

____________________________________________________________________________

Hvad syntes I om Sydneys tanker om Harry? Syntes det skulle være lidt blandet, da jeg har en ide omkring det til på et tidspunkt;)

Husk at like:)

Paige

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...