Change my life - One Direction

16-årige Sara Letterman er lige flyttet fra Canada og til England på High School. Hun har altid være lidt at en nørd, og har aldrig kunnet lide "duller". Hun er sikker på at det nok skal blive et fantastisk år, men da nogle drenge laver et væddemål om hende, ændrer hele hendes liv sig. Hvad sker der mon når en speciel dreng, skal lave hende til skolens mest populære pige? Og vil hun overhovedet opdage at det bare er et væddemål? Og får hun måske følelser for den specielle dreng?
** Anstødeligt sprogbrug og voldelige scener kan forekomme **

12Likes
10Kommentarer
593Visninger
AA

2. First meeting

Jeg kiggede op på den kæmpe store røde bygning og rettede på mine briller. Jeg var sikker på at det her nok skulle blive et godt år. Da jeg kiggede fremad igen opdagede jeg at jeg var tæt på at gå ind i en virkelig lækker dreng.

”Uh, undskyld…” fik jeg fremstammet. Han kiggede med et ondt blik på mig og fortsatte så videre. Jeg vil ikke ligefrem mene at det var en god start på et nyt år. Jeg gik op af den kæmpe store stentrappe, og skulle lige til at skubbe døren op med min albue da døren blev åbnet fra den anden side af, så jeg faldt lige på næsen. Jeg kunne høre nogle grin, og da jeg ville finde mine briller som var faldet af, kunne jeg høre endnu højere grin.

”Mangler du dine briller?” grinte en hæs stemme. I et kort øjeblik troede jeg faktisk han ville hjælpe, men da jeg kunne høre nogen grine igen, skiftede jeg mening. Jeg kunne høre noget falde til jorden, og jeg kiggede rundt, men da det meste bare var sløret blev jeg nødt til at føle mig frem. Jeg kunne mærke mine briller. Men det ene glad var knust. Jeg kunne mærke at det begyndte at prikke i øjnene, da jeg igen tog dem på. Da jeg fik samlet mine bøger sammen og fik rejst mig, kunne jeg se nogle drenge stå lidt herfra og hviske. Da en af drengene så at jeg var kommet på benene gik han langsomt hen imod mig. Lige nu havde jeg lyst til at give dem alle sammen den største lussing og løbe skrigende herfra, men da han åbnede munden skrottede jeg mine voldelige tanker.

”Det må du virkelig undskylde,” Han kløede sig i sit krøllede hår. ”mine venner kunne bare ikke styre sig.” Jeg nikkede misbilligende. Indeni brændte jeg bare efter at råbe ham lige i hovedet, ’hvorfor fanden kunne i ikke bare holde jer væk?’, men han virkede alligevel lidt troværdig.

”Undskyld jeg ikke har præsenteret mig, jeg er Harry.” Han rakte sin hånd ud, og hans grønne øjne borede sig igennem mine briller og lige ind i mine øjne. Jeg nikkede. ”Jeg er ny her, og jeg hedder Sara.” Jeg tog hans hånd og rystede den hurtigt. Inden jeg nåede at dreje mig rundt tog han fat i min skulder. Jeg kiggede spørgende på ham, men da jeg så at han stod med sin mobil fremme, kunne jeg gætte mig til hvad han ville.

”Kan jeg ikke få dit nummer, Sara? Du virker virkelig sød, og jeg vil gerne lære dig bedre at kende.” Jeg nikkede, og gav ham mit nummer.

 

 

Jeg kunne mærke min mobil ryste i min lomme, så jeg trak den hurtigt op. En ny besked. Men fra hvem mon? Det var nemlig et nummer jeg ikke kendte, og i øvrigt får jeg ikke særlig tit sms’er.

Hey Sara. :) Det’ Harry”

Jeg smilede ved tanken om at han kunne huske mit navn. Jeg blev ved med at læse beskeden. Hvis jeg havde haft et spejl, kunne man helt sikkert se at jeg var rødmet.

”Hey Harry. :) Hvad så?”

Jeg skyndte mig at sende sms’en, og skrev så videre på den stil, jeg havde fået for i dag, men da min mobil igen begyndte at ryste på bordet, kiggede jeg hurtigt hen på den. Jeg kom i tanke om at jeg ikke havde fået kodet Harrys nummer ind, så det skyndte jeg mig at gøre.

”Skal du noget i morgen?:) Vi kunne tage i byen sammen eller sådan noget.”

Jeg kunne virkelig ikke fatte det. Harry havde lige inviteret mig ud!

”Det kunne være virkelig fedt! Efter skole? :)”

Jeg var tæt på at fangirle, men det vil være lidt underligt når han ikke engang er kendt. Jeg fnes lidt af mig selv, inden jeg valgte at gå ud på badeværelset for at få børstet tænder. Jeg tog en oversize t-shirt på, og gik hen til min seng, da jeg så min mobil ligge og lyse på sengebordet. Det var en sms. Fra Harry.

”Det lyder super! :) Jeg henter dig efter sidste time! ”

Jeg smilte lidt, og skyndte mig at skrive tilbage.

”Fantastisk! Godnat. :)”

 

 

Jeg kiggede rundt efter Harry, men der var ingen dreng med krøllet hår at se. Lige indtil jeg kunne mærke noget puste mig i nakken. Jeg vendte mig forskrækket om og kiggede ind i Harrys grønne øjne.

”Kom!” Han tog fat i min hånd og trak mig hurtigt med ham. Da jeg ikke var helt forberedt på det, var jeg ved at snuble et par gange. Min hånd lå stadig i Harrys, og det føltes så rart. Hans hånd var dejlig varm og stor. Og i ved nok hvad det betyder når drenge har store hænder. Ej, glem lige det…

Jeg blev trukket ind i en stor og lækker bil. Overraskende nok var der en chauffør. Måske kom Harry fra en rig familie?

”Hvad skal vi lave?” spurgte jeg ret nysgerrigt. Harry smilede bare skummelt, men sødt til mig.

”Det er en hemmelighed.” Han smilte stort. Jeg skubbede underlæben ud, for ligesom at vise at jeg gerne ville vide det.

”Kom nu Harry, sig det!” Han rystede bare stift på hovedet, men man kunne godt se at han når som helst kunne bryde ud i grin.

 

 

Da vi havde kørt i noget der mindede om flere timer, standsede bilen endelig. Vi holdt på noget der lignede en kæmpe parkeringsplads. Da min dør blev åbnet af Harry, skyndte jeg mig at stige ud. Jeg følte mig faktisk lidt som en prinsesse, men det varede ikke længe, da Harry hurtigt tog fat i min arm, og trak mig med ud mod en stor gade. Jeg kiggede rundt. Der lå en masse butikker på begge sider af gaden. Harry trak mig med hen til noget der lignede en kæmpe tøjbutik. Det kunne bare ikke være rigtigt! Jeg hadede tøjbutikker. Bare det der med at skulle have tøj på som andre også har haft på. Og det der med at folk skal bedømme om tøjet passer. Det var forfærdeligt. Jeg standsede brat op, hvilket fik Harry til at vende sig om.

”Noget galt?” Han kiggede på mig med et blik jeg ikke kunne tyde. Jeg sukkede. ”Jah, jeg bryder mig ikke rigtig om tøjbutikker,” svarede jeg lidt langsomt, som om det var noget jeg skammede mig over. Jeg kunne høre Harry sukke. Det var bestemt ikke et godt tegn. Jeg kunne mærke nogle fingre under min hage, og pludselig kiggede jeg ind i Harrys grønne øjne.

”Bare gå med mig. Please.” Jeg sukkede, men fulgte så igen efter Harry. Han åbnede døren, som den gentleman han nu var. Jeg kiggede rundt inde i butikken. Der hang virkelig meget tøj, og det var ikke bare sådan noget H&M-tøj. Det var jeg sikker på. Det så rigtig dyrt ud, og jeg ved ikke rigtig hvordan Harry havde regnet med at jeg skulle få råd til noget af det her.

”Hvorfor har du slæbt mig med herind når jeg ikke engang har råd til noget af det her?” spurgte jeg ret mistroisk. Jeg kiggede kort over på Harry der stod og studerede en kjole. Han virkede til at ignorere mit spørgsmål, og da han stak en beigefarvet/lyserød kjole hen mod mig, vidste jeg at han nok ikke engang havde hørt mit spørgsmål.

”Prøv den,” sagde han med en hæs stemme. Jeg gjorde som han sagde, også selvom det var meget imod min gode vilje. Da jeg lige præcis havde fået kjolen på, blev forhænget trukket fra, og nogle grønne øjne gav mig elevator-blikket, men stoppede ved mine bryster. Jeg hostede falsk, og det fik Harry til at kigge mig undskyldende i øjnene.

”Du ser fantastisk ud!” udbrød han pludselig. Jeg kunne mærke varmen blusse op i kinderne, og kort efter kunne jeg mærke at jeg var helt rød i ansigtet.

”Men Harry, hvordan skal jeg dog få råd til sådan en dyr kjole?” Han smilte stort, hvilket faktisk skræmte mig lidt.

”Jeg betaler da!” udbrød han igen, som om det var en selvfølge. Jeg sukkede højlydt.

”Under ingen omstændigheder, nej!” svarede jeg. Det skulle han altså ikke gøre. Jeg kender ham jo ikke engang.

”Jo, for jeg har allerede planlagt at du skal med mig og mit band til fest på fredag.” Hans stemme var hæs. HANS BAND? Nejnejnej, Sara. Du skal ikke date en der er med i et band! Lige om lidt siger han sikkert at han også er verdensberømt. Han må have opdaget at jeg kiggede lidt underligt på ham, for han skyndte sig hurtigt at tilføje noget mere.

”Band – du ved, One Direction. Det verdensberømte boyband. Åh gud, du skal ikke sige at du ikke kender One Direction.” Hvis jeg ikke allerede havde åben mund, så havde jeg det i hvert fald nu. No way, jeg skulle ikke date Harry. Ikke hvis han er verdensberømt! Det går bare ikke.

”Du hvad? Du har hvad? Du er hvad?” Jeg var virkelig forvirret. ”Harry, jeg kan virkelig ikke. Det her skal ikke udvikle sig, for jeg ender bare med at blive knust.” Harry kiggede på mig med et blik fyldt med sorg.

”Jeg troede ikke det gjorde noget,” mumlede han. Først dér tænkte jeg over hvad jeg lige havde sagt til ham. Måske var det heller ikke så sødt gjort.

”Du får én chance, og hvis nogen finder ud af det her, så er det slut.” Jeg ved virkelig ikke hvorfor det føltes som om jeg havde et forhold til Harry. Jeg har kendt ham i en dag, og allerede nu føltes det som om vi er meget mere end bare venner. Han sukkede lavt, som om det ikke var meningen at jeg skulle høre det.

”Jajajaja, kom nu bare. Vi skal have fundet nogle sko, og lidt andet,” svarede han med en hæs stemme.

 

 

Da vi havde gået lidt rundt i byen og fundet noget passende tøj (  http://25.media.tumblr.com/5d9cebe83681ce01e99d38e505c334c9/tumblr_mf5naqtYAf1s0frrgo1_500.jpg  ) var vi havnet på en hyggelig café. Jeg havde fået snakket en hel del med Harry, og han virker virkelig sød. Sådan en type jeg nemt kunne falde for. Måske var jeg allerede faldet, hvem ved? Vi var næsten færdige, så jeg skyndte mig at tage en sidste slurk af min te, inden vi besluttede os for at gå. Da vi var kommet udenfor, kunne jeg godt mærke at der var begyndt at blive koldt.

”Vil du låne min jakke?” Jeg kiggede overrasket over på Harry, som om han var tankelæser. Jeg nikkede bare kort som svar. Da jeg havde fået Harrys jakke på, kunne jeg mærke at det begyndte at dryppe med regn, og inden vi nåede hen til bilen var vi begge gennemblødte.

”Vil du ikke med hjem til mig, så du kan få noget tørt tøj på?” Jeg kunne mærke at Harry tog fat i begge mine hænder, så vi stod og kunne kigge hinanden i øjnene. Ret romantisk, faktisk. Ligesom i en film. En pige og en dreng, der står i regnen og kigger hinanden i øjnene. Så mangler man bare lige kysset.

”Sara?” Jeg kiggede ind i Harrys øjne igen.

”Harry?” svarede jeg i samme toneleje.

”Jeg har altid drømt om at få et kys i regnen. Så vil du hjælpe mig med at opfylde det ønske?” Og inden jeg kunne nå at svare, pressede Harry sine bløde læber mod mine. Det var fantastisk fortryllende. Jeg kunne ikke lade være med at smile i kysset. Harry var virkelig sød!

Lige idet jeg skulle til at afbryde kysset, kunne jeg mærke noget skære i mine øjne. Det var blitz. Som i blitz fra et kamera.

”Fuck,” lød det mumlende fra Harry.

_______________________________________________________________

 

Så er første kapitel udgivet. Hvad synes I?

 

Det er min første movella, så jeg håber I vil tage godt imod den. Det vil betyde virkelig meget!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...