Den magiske verden

Selena er lige fyldt 17 år. Hun bor hos sin bedstemor. I tiden efter Selenas fødselsdag er der sket nogle uforklarlige ting. Både ude i offentligheden og der hjemme. Hendes forældre døde for et halvt år siden, men Selena kan fornemme at de stadig er der, men hun sorger stadig over tabet på hendes forældre. En dag da hun kommer hjem fra skole ligger der et brev på spisebordet og hendes bedstemor vil gerne snakke med hende.

Smid gerne en kommentar og et like.

7Likes
7Kommentarer
1044Visninger
AA

2. Første gang

Jeg kunne mærke tårene presse på igen. Det var sandt det min bedste mor sagde. De var begge magiker og der er jeg måske også. Jeg gentagede besværgelsen i mit hoved. Da jeg var sikker på at jeg kunne huske den slog jeg op på den aller sidste side i bogen. Jeg holdt hånden en centimeter over siden og lukkede øjnene. "Viventes libro" Jeg åbnede øjne og fandt min blyant i min skoletaske. Jeg begyndte at skrive. Der skete ikke noget. Jeg tog en ny side og prøvede igen. Jeg lukkede øjnene og åndede dybt ind og ud. Jeg tømte mit hoved for tanker og lod sætningen køre i hovedet på mig. Jeg holdte hånden over siden og sagde så besværgelsen. "Viventes libro" Jeg tog en dyb indånding og pustede stille ud igen. JEg fjernede hånden og prøvede at skrive igen. 

Kære mor og far.

Jeg savner jeg jer så utrolig meget og jeg ville have ønsket at i var her nu når jeg har fundet ud af at jeg også er magiker. Jeg håber i kommet godt op i himlen og ikke svæver i mellem himmel og jord. Jeg elsker jeg utrolig højt og jeg vil blive en god magiker, for at gøre jer stolte.

Knus Selena.

Jeg lavede et lille hjerte nede i hjørnet. Langsomt forsvandt teksten og en anden tekst dukkede op på samme mode som det i starten af bogen. 

Selena, skat. Vi har altid været stolte af dig og er det stadig. Vi befinder os mellem himmel og jord. kun indtil at du har vundet dødspillet på Magiskolen. Desværre er der aldrig deltaget en pige i Dødspillet før, men jeg tror du kan. Kan du huske da du var lille og skød med bue og pil? Vi ses skat. Vi skal væk nu. Han kommer og han må ikke vide vi har kontakt med dig.

Magiskole? Dødspillet? Brevet. Jeg prøvede at finde brevet inde på mit værelse. Jeg gennemrodede min seng, men den var der ikke. Jeg gik ind i stuen og skulle til at spørge om brevet, men jeg så min bedstemor side i min bedstefars gamle stol. Jeg satte mig på knæ foran hende. "Undskyld jeg ikke troede på dig bedste. Jeg var bare ikke klar på at få at vide at jeg er magiker." Jeg smilede usikkert til hende. "Det er okay søde. Jeg kunne heller ikke forstå det i starten da jeg fik det at vide." Hun lænede sig frem og gav mig et kram. "Jeg tror du leder efter denne her." Hun trak brevet ud af ærmet. Jeg slap hende og trak mig lidt væk så jeg kunne se brevet. "Tak bedste." Jeg tog brevet og gav hende et kram. Jeg satte mig ind på værelset igen og kiggede på brevet. Jeg studerede det grundigt udenpå inden jeg åbnede det. Det lignede et æld gammelt papir der var inden i. Jeg foldede det ud og læste lavt for mig selv.

Vi vil her med byde dig, Selena Bart, hjertelig velkommen på Magiskolen. Vi tilbyder dig den magi- og jagt-træning du får måske får brug for senere i livet. Vi vil med glæde se dig mandag efter skolernes sommerferie. Når du starter på Magiskolen, så bliver du automatisk meldt ud af din nuværende skole. Du behøver ikke kontakte skolen og forklar dem noget. Det skal vi nok sørge for.

Med venlig hilsen

Magiskolens personale.

Jeg er blevet optaget på en magisk skole. Hvor sejt! Jeg løb ind i stuen. "Bedste! Bedste!" Jeg fik øje på hende ude i køkkenet. "Hvad nu Selena?" Hun stod og lavede aftensmad. "Jeg er blevet optaget på Magiskolen." Jeg holdt brevet fremme, så hun kunne se det. Hun slap maden og tog brevet. Hun begyndte at læse brevet. Et smil bredte sig på hendes læber. "Fantastisk. Så har jeg noget nu skal have." Hun lagde brevet på køkkenbordet og gik ind på kontoret lige ved siden af. Da hun kom ud igen havde hun en stor bog i hænderne. "Den her bog fik jeg af min mor. Det var enden mig eller min bror, Liridon. Da min mor valgte mig blev min bror meget sur. Hans sind blev fuldt med had og han er nu en af de farligste magiker i verden. Ingen har set ham siden din fødsel." Hendes ansigts udtryk ændrede sig hurtigt. "Hvad mener du med det?" Jeg lagde mine hænder på bogen. "Du har aldrig mødt din bedstefar, fordi at Liridon kom da du blev født og ville dræbe dig på grund af den kræft du besidder, men din bedstefar ofrede sig selv for dig." Der løb en tåre ned over hendes kind. Jeg kunne ikke fatte det. Min bedstefar ofrede sig selv for mig. Et spædbarn. "Min mor skrev en besked til mig i den røde bog der lå på mig seng og der nævnte hun noget med noget hun kaldte Dødspillet. Hvad er det?" Jeg ville skifte emne, for hun har aldrig været glad for at snakke om ham. "Det er et spil hvor man 15 udvalgte elever bliver valgt til at være i en magisk kugle. Inden i kuglen er der en skov og den skov er ikke ægte, men planterne vokser på samme måde. I denne skov skal du kæmpe for livet. Man bliver nød til at dræbe de andre for ikke selv at blive dræbt, men man skal også passe på de vilde dyr, som skolens personale laver. Hver gang der er en der dør hører man en kanon bliver fyret af og der kommer et billed af personen oppe på himlen." Hun gav mig bogen. "Er det kun drenge der må være med?" Jeg satte mig på køkkenbordet med bogen i skødet. "Altså hvis man vil deltage skal man skrive sit navn på en seddel og smide den ind i en pokal med flammer. Det er aldrig sket før at en pige er blevet valgt, men det er også sjælendt at en pige smider sit navn ind i flammerne." Hun begyndte at lave mad igen. Jeg nikkede bare og gik ind på mit værelse.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...