Den magiske verden

Selena er lige fyldt 17 år. Hun bor hos sin bedstemor. I tiden efter Selenas fødselsdag er der sket nogle uforklarlige ting. Både ude i offentligheden og der hjemme. Hendes forældre døde for et halvt år siden, men Selena kan fornemme at de stadig er der, men hun sorger stadig over tabet på hendes forældre. En dag da hun kommer hjem fra skole ligger der et brev på spisebordet og hendes bedstemor vil gerne snakke med hende.

Smid gerne en kommentar og et like.

7Likes
7Kommentarer
1092Visninger
AA

5. Døden nær

Da vi kom ud på gaden var de fleste folk væk og mørket var ved at falde på. Marc tog sin stav op af buksekanten, men jeg stoppede ham og holdte min stav oppe. "Okay." Han satte staven ned i kanten af bukserne igen. "Når du svinger med den skal du sige, 'Teleporter' og så skal du tænke på hvor du gerne vil hen." Han stillede sig bag mig. "Men du sagde ikke 'Teleporter' da du fik os her hen." Jeg holdte staven lidt væk fra mig. Jeg kunne høre ham sukke. Jeg viftede med tryllestaven og sagde: "Teleporter." Der var et lilla lys der fløj fra staven og fløj i cirkler rundt om os. Det gav et glimtrende skær efter sig. Der var et skarpt lys og jeg blev nød til at lukke øjnene. Da jeg åbnede dem igen, så stod vi på mit værelse. Jeg satte tryllestaven i skaftet på mine støvler og gik ind i stuen. "Bedste?" Jeg åbnede døren ind til stuen. Hun var der ikke. "Bedste?" Jeg kiggede rundt i huset, men kunne ikke finde hende. Jeg kaldte på Marc og sagde jeg ikke kunne finde hende. Vi ledte efter hende i hele huset og omkring gården. Jeg gik ind i stalden, for at få fat i Beauty. Jeg åbnede porten og så mine bedstemor ligge bevidstløs i høet. "Bedste!" jeg lagde mig på knæ i høet og prøvede at få kontakt til hende. Lidt efter kom Marc kom ind af døren. Han tog mobilen op af lommen og ringede. Han gik ud i mens han snakkede. Jeg klappede let på bedste's kind. Jeg kunne mærke tårene presse sig på. Lidt efter kom Marc ind igen. "Ambulancen er på vej. De er her om få sekunder." Han satte sig i høet ved siden af bedste. Han havde ret. Få sekunder efter kom der 2 redere ind af døren. De lignede ikke de redere man kendte. De havde et par hvide bukser på og en lidt stor jakke. De havde ingen tasker med, men de havde en tryllestav. "Hvem er de?" Hviskede jeg til Marc. "Det er de magiske ambulance redere." Han rejste sig og tog tryllestaven frem. De svingede med stavene på samme tid og der kom lys ud fra stavene. Det fløj rundt om bedste og løftede hende op. De løftede hende ud i gården og op på en båre og jeg fulgte med ud i gården. "Kom Selena." Marc rakte armen frem mod mig. Jeg gik over ved siden af ham og han lagde armen om livet på mig. Da han rørte mig sitrede det helt i mig. Få sekunder efter stod vi på en hvid gang. Der var folk der løb frem og tilbage og trak min bedstemor væk. Det var kaos.  Marc og jeg stod alene tilbage på gangen da det hele fladt til ro. De eneste der ellers var der, var sygeplejesker og læger der gik frem og tilbage fra de forskellige stuer. 

Vi gik ud i venteværelset. Der sad en ældre mand der ude med en kop kaffe. Han sad henne ved vinduet og så trist ud. Jeg ville være gået over til ham, hvis jeg ikke var så træt. Jeg faldt stille i søvn og mit hoved faldt ned på Marc's skulder. Jeg kunne mærke at hans hoved lagde sig på mit, men jeg havde ikke kræfter til at reagere på det. Vi sad sådan i lidt over en time. Da jeg vågnede var Marc var der ikke. Jeg lå på tre af stolene der var i venteværelset. Det var et skarpt lys, så jeg kneb øjnene sammen. Da de havde vænnet sig til lyset satte jeg mig op. Jeg kiggede forvirret rundt i rummet efter Marc, men fik ikke øje på Marc, men på den ældre mand der stadig sad henne ved vinduet. "Din ven sagde at jeg skulle sige til dig at han var ved din bedstemor." Han smilede usikkert til mig. "Mange tak, hr." Jeg smilede og gik ind på stuen. Mine ben var svage i starten, men jeg fandt balancen. Jeg gik ind af døren og så mine bedstemor ligge på sengen. Hun var meget bleg. "Bedste?" sagde jeg usikkert og gik hen ved siden af. Jeg tog hendes hånd og hendes hoved drejede til siden. Marc sad i stolen ved den modsatte væg. Han var faldet i søvn og snorkede nu lidt højt. "Selena. Min tid er ved er være slut. Jeg kan ikke hjælpe dig med din træning, så jeg har bedt Marc passe på dig og hjælpe dig med magien. Jeg har et hemmeligt bibliotek. Det er bag reolen på kontoret."Hendes stemme var svag. Hun tog en nøgle op af lommen og gav mig den i hånden. "Dette er nøglen til biblioteket." Hun smilede, men det forsvandt langsomt. Hendes hånd faldt ned og hendes hoved blev slapt. Tårene løb ned over kinderne på mig og jeg lagde panden mod sengekanten. Hun var væk. Jeg lå og græd i nogle minutter og havde ikke bemærket at Marc var vågnet og satte sig på knæ ved siden af mig. Han vendte mig om og holdte mig tæt. Jeg lagde mit hoved på hans skulder og græd, lige så meget, som da jeg fik at vide at mor og far døde. Vi blev ved bedste indtil de førte hende væk. Tre sygeplejersker kom ind og kørte hende væk. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...