Den magiske verden

Selena er lige fyldt 17 år. Hun bor hos sin bedstemor. I tiden efter Selenas fødselsdag er der sket nogle uforklarlige ting. Både ude i offentligheden og der hjemme. Hendes forældre døde for et halvt år siden, men Selena kan fornemme at de stadig er der, men hun sorger stadig over tabet på hendes forældre. En dag da hun kommer hjem fra skole ligger der et brev på spisebordet og hendes bedstemor vil gerne snakke med hende.

Smid gerne en kommentar og et like.

7Likes
7Kommentarer
1043Visninger
AA

4. Den magiske by

Han vendte sig væk fra billederne på væggen. Der var billeder af min mor og far til deres bryllupsdag, et billed fra da jeg var lille og billedet fra min mors 17 års fødselsdag. Han vendte sig rundt og smilede da han så mig. "Det var så lidt, men du ser ikke ud til at være helt på toppen endnu." Han smilede skævt og gik over mod mig. Jeg smilede tilbage. "Jeg føler mig også stadig lidt svimmel og lidt dovn." Jeg tog mig blidt til hovedet. "Du kan ligge dig på sofaen, så kan jeg vise dig nogle forskellige besværgelser." Han smilede og rakte sin arm frem. Jeg smilede lidt for mig selv og tog omkring armen. Jeg kunne sagtens selv være gået hen til sofaen, men nu da han ville hjælpe. Han så jo faktisk ret godt ud. Han havde meget blå øjne og et smil på læberne hele tiden. Hans har var lidt mørkt og med lidt naturlige striber hist og pist. Det var trukket til siden med voks. Han var omkring et halvt hoved højere end mig og var ret velbygget. Han havde en hvid T-shirt på, som sad stramt på hans overkrop, så man kunne se lidt af hans muskler. Da vi mødtes ude i skoven havde han en læderjakke ud over. 

Jeg lagde mig på sofaen og lagde min arm hen over min pande. Marc lagde et tæppe over mig og satte sig i lænestolen ved siden af mig. "Må jeg se nogle af de besværgelser du snakkede om?" Jeg satte mig op på min arm, så jeg kunne se ham. "Okay." Han rejste sig op og stillede sig midt i stuen. Han løftede sin hvide T-shirt lidt i siden og en sort træpind stak op fra hans buksekant. Jeg rettede mig op og kiggede hele interesseret efter hvad han gjorde. Han viftede lidt med træpinden og der kom noget blåt lys fra spidsen af træpinden, så jeg regnede med at det var en tryllestav. Han sagde noget jeg ikke helt forstod, men pludselig svævede sofabordet. Han sagde en til sætning og sofabordet blev mindre. Han fik det til at svæve over til mig. Jeg grinede lidt for mig selv og tog fat i sofabordet. "Hvor har du fået den tryllestav fra?" Jeg satte mig op. Han kiggede underligt på mig. "Har du ikke nogen tryllestav?" Han satte sig i lænestolen igen. "Næ." Jeg kørte en hånd igennem mit hår. "Kom. Vi skal ud og købe dig en tryllestav." Han rejste sig og skulle til at svinge med tryllestaven inden jeg nåede at stoppe ham. "Vent." Jeg rejste mig og løb ind på mit værelse. Jeg tog et på lyse jeans og en lysebrun top på. På vej ud af mit værelse tog jeg min sorte læderjakke. Jeg løb ind i stuen og så at Marc stod og så på billederne igen. Jeg gik stille hen bag ham og hviskede stille til ham. "Hvilket billed kigger du på?" Jeg smilede og kiggede på billederne. Det gav et lille sæt i ham. "Du ligner virkelig din mor." Han smilede og så skiftevis på min mor og jeg. Han vendte sig rundt og jeg tog et skridt tilbage. "skal vi komme af sted?" Han tog sin tryllestav op af buksekanten. Jeg nikkede og tog et lille skridt tættere på ham. "Enim magicales civitatem" sagde han og svingede med staven. Rummet forsvandt langsomt og alt blev sort. Pludselig stod vi midt på en gade. Jeg kiggede chokeret rundt, men vendte mig så rundt og så på Marc. "Hvad sagde du inden du svingede med din tryllestav?" Jeg rettede mig op og prøvede at holde masken, men det var virkelig utroligt at vi nu stod i en by jeg aldrig havde set før. "Jeg sagde Til den magiske by." Han satte staven ned i buksekanten igen.  Jeg smilede og kiggede rundt og gik rundt og lignede en eller anden turist, men det var jeg jo også på en måde. Jeg kunne høre at jeg trådte i en vandpyt, men jeg undrede mig over hvorfor mine fødder ikke blev våde. Jeg kiggede ned og så nogle vildt fede støvler. Det var af læder eller noget plastisk læder. De gik til under mine knæ. "Ej, hvor er det fede." fik jeg frem stammet og stillede mine ben på forskellige måder, så jeg kunne se dem ordenligt. "Tænkte nok de lige var noget for dig." Marc gik rundt og så på forretningerne. Jeg stoppede og gik over til Marc. "Hvad kigger du efter?" Jeg lagde min hånd på hans skulder. "Den der butik." Han pegede over på en gammel bygning. Den skællede sig virkelig ud, for alle de andre bygninger var meget moderne. 

 

Marc tog min hånd og træk mig ind i butikken. Butikken var meget lille og meget mørk. Alle væggene var gemt væk bag små kasser. Marc slap min hånd og gik over til væggen til højre. Han tog kasser ned og satte dem op og tog den næste ned. sådan stod han lidt. Jeg beundrede bare selve bygningen inden i. Loftet var også mørkt og det lignede drager der var hugget ud. "Kan jeg hjælpe jer?" Det var en ældre herre der kom frem fra et lille rum. Hans hoved var fuld af grå hår og han var ikke særlig høj. Jeg tror han gik mig til skulderen. "Vi søger en tryllestav til Selena." Marc satte en sort kasse op på hylden igen og gik hen til manden. "Nå. Det må være en nybegynder, men jeg kan mærke at hun har store kræfter." Han vendte sig rundt og kiggede på de forskellige kasser på væggen. Til sidst tog han to kasser ned. Han satte dem på et bord ved siden af kasseapparatet. Han åbnede den første kasse og tog en mørk tryllestav op. Den mindede lidt om Marc's Den var bred i den ene ende og tynd i den anden. Den var slebet helt glat. Den ældre mand gav mig tryllestaven. Jeg tog den og kiggede på den ældre mand. "Nej. Det skal ikke være den." Han tog den igen og pakkede den ned. Han tog den anden kasse og pakkede den ud. "Hvordan ved han om det er den rigtige?" Hviskede jeg til Marc. "Spidsen på den vil lyse når det er den rigtige." Svarede han stille tilbage uden at fjerne blikket fra den ældre mand. Jeg nikkede og tog imod den næste. Den var næsten helt hvid. Det lignede 5 tynde grene der var vokset op af hinanden og dannede en tynd spids. Jeg kiggede ned på den. Den var meget pæn. Da den ældre mand skulle til at tage den ud af min hånd lyste spidsen lilla. Jeg kunne mærke en kraft sprede sig i min krop. Jeg kunne ikke finde ud af om det kom fra tryllestaven eller og det var adrenalin. Den ældre mands ansigt lyste op og han tog et par skridt tilbage. "Vift med den!" Sagde den ældre mand med et lille hop. Jeg viftede lidt med den. Lyset fra spidsen dannede en vandret cirkel. Jeg lukkede øjnene og blev ved med af vifte med den. "Åben øjnene, Selena." Sagde Marc med en blød stemme. Jeg åbnede stille øjnene og til min overraskelse var jeg en meter over jorden. Uden at tænke over det stoppede jeg med at vifte med tryllestaven og jeg faldt til jorden. Min krop knækkede i det jeg ramte jorden og jeg lå på gulvet. Marc tog to hurtige skridt hen til mig og så bekymret ned på mig og jeg begyndte at grine. Hans ansigt slappede af og han begyndte også at grine. Han hjalp mig op og vi sagde farvel til manden.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...