Den magiske verden

Selena er lige fyldt 17 år. Hun bor hos sin bedstemor. I tiden efter Selenas fødselsdag er der sket nogle uforklarlige ting. Både ude i offentligheden og der hjemme. Hendes forældre døde for et halvt år siden, men Selena kan fornemme at de stadig er der, men hun sorger stadig over tabet på hendes forældre. En dag da hun kommer hjem fra skole ligger der et brev på spisebordet og hendes bedstemor vil gerne snakke med hende.

Smid gerne en kommentar og et like.

7Likes
7Kommentarer
1039Visninger
AA

1. Sandheden

Jeg tog brevet og skulle til at åbne det da min bedstemor kom ind. "Selena søde. Må jeg tale med dig før du åbner brevet?" Hun stillede sig foran mig. Hendes lange grå hår gik ned til midten af hendes ryg, men jeg har spurgt hvorfor hun ikke klippede det lidt kortere, men altid har hun fået drejet emnet over på min skole eller på mit fodbold. Hun sætter altid pandehåret lidt tilbage og sætter en fjer i den og hendes tøj får hende virkelig til at ligne en gammel indianer, men det er forståeligt at hun gør det, for min bedste far, som er død nu, han var indianer og elskede det. "Sæt dig ned, søde." Hun rakte armen frem mod den sorte lænestol der stod i hjørnet af  stuen. Jeg nikkede og satte mig der hen. Jeg sad med brevet i skødet. Først nu bemærkede jeg at brevet så gammelt ud og teksten på det var skrevet med blæk, som der ikke mange der gør mere. "Selena. Har du bemærket at på det seneste er der sket nogle underlige ting når du er blevet sur eller når du er lidt muggen?" Hun satte sig på en skammel foran mig. Hun så meget lille ud på den måde hun sad på. Jeg nikkede bare og tænkte over hvor dette ville føre hen. "Den halskæde du har på." Hun pegede på sølvhalskæden jeg havde på. Der var et lille hjerte i den. ikke særlig stort og så kunne det åbnes. "Det er nøglen til sandheden om dig og din natur." Hun kiggede op på mig igennem hendes hår. "Hvad mener du bedste?" Jeg kiggede underligt på hende. "Hvad er min natur?" Jeg rettede mig op og kørte en hånd igennem mit hår. "Din natur er ligesom din mors. I er begge stædige, begge meget smukke, i har begge magi i blodet, i er begge stærke i jeres beslutninger, i er begge..." Hun nåede ikke sige mere, før jeg stoppede hende. "Vent. Hvad sagde du?" Jeg rykkede lidt frem på stolen så jeg sad ude på kanten. "I er begge meget stærke i jeres beslutninger." Hun kiggede usikkert op på mig. "Nej. Før det. Hvad mente du med magi i blodet?" Jeg tog fat i min halskæde og klemte den. Hun sukkede og rejste sig. "Din mor kunne udøve magi og det kan jeg også. Din far fandt aldrig ud af det, men den aften hvor dine forældre kørte galt. Den aften ville hun fortælle ham det." hun kiggede på billedet på væggen. Det var et billed fra min mors 17 års fødselsdag. Hun havde den samme halskæde på som jeg har nu. Jeg rejste mig og tog et skridt over mod min bedstemor. "Så du siger jeg kan magi? Hokus-Pokus-ting?" Jeg begyndte at grine lavt. Jeg så det meget humoristisk at min bedstemor påstod at hun kunne magi og det kunne min mor også og nu påstod hun også at jeg kunne magi. "Selena. Jeg mener det. Det er grunden til at der er sket nogle mærkelige ting efter din fødselsdag. Der skete også nogle underlige ting for din mor." Hun vendte sig om. "Du skal ikke snakke om min mor , som om hun var en eller anden sindsyg der påstod at hun kunne magi." Jeg råbte af hende og løb ind på mit værelse. Jeg slap kuverten i løbet. Da jeg løb op af vindeltrappen og ind på mit værelse. På min seng lå der en rød bog. Jeg havde aldrig set den før. Jeg lukkede døren og lagde mig på sengen. Jeg sad med bogen. Foran på den stod der noget jeg ikke forstod. Veteri libro super magicae. Jeg studerede bogen nøje. Den var ret tyk. Dens hjørner havde en sølvkant og der var et rødt bånd rundt om den, men på forsiden var der noget sølv, som gjorde at båndet sad fast. På det sølv der var foran var der nogle huller. To huller der var formet som to hjerter ved siden af hinanden. Jeg prøvede at trække i det røde bånd, men det så ud til at det sølv foran var en lås. "Bare jeg havde nøglen." Sagde jeg lavt for mig selv. Nøglen. Bedstemor havde sagt noget om 'nøglen til mit liv'. Hvad var det nu hun havde sagt at nøglen var. Jeg sad og tænkte vores samtale igennem. Når ja. Halskæden. Jeg tog halskæden og prøvede at få den op. Da jeg fik den op så jeg billedet der var i den. Der var et billed af min mor og min far. Jeg kunne mærke en tåre løbe ned over min kind. Jeg lukkede øjnene et øjeblik og lagde så hjerterne ned i hullerne i sølvpyntet. Man kunne høre en lav klik lyd og båndet i den højre side blev skubbet ud. Jeg åbnede bogen, men der stod ikke noget. Altså ikke med det samme. Langsomt begyndte der at komme bogstaver frem. De hoppede og dansede og til sidst formede de nogle ord.

Kære Selena

Når du får denne er det fordi at bedstemor tror at du er klar. Vi ville ønske at vi kunne være der når du bliver oplært, men det er vi ikke. Denne bog er fyldt med fortryllelser og forbandelser. Du skal ikke lave nogle fortryllelser hvis du ikke er sammen med bedstemor, men jeg er sikker på at du ikke tror på magi, så jeg vil have dig til at sige denne fortryllelse højt for dig selv imens du holder hånden over den sidste tomme side i denne bog. Imens du siger fortryllelsen skal du tænke på far og mig. Efter du har sagt fortryllelsen skal du skrive på den samme side. Du skal skrive en lille hilsen til far og mig. Jeg siger ikke hvad der sker, men du skal nok finde ud af det.

"viventes libro"

Hilsen Far og Mor.

Elsker dig 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...