With a Little Help - A Louis Tomlinson Fan fiction, One shot.

Spencer Grey er Harry Styles bedste veninde, hvilket gør hende gode venner med alle fyrene fra One Direction. Men er det kun venskabelige følelser, hun har for de fem drenge, eller ligger der noget under hendes nervøse ydre?

82Likes
17Kommentarer
2728Visninger
AA

2. With a Little Help.

Oh fuck. Min ødelagte Samsung Galaxy y viser, at klokken nærmer sig halv fire, hvilket betyder, at Harry vil være lige på trapperne. Med rystende hænde r og blodet pumpende alt for hurtigt fletter jeg en hurtigt, sjusket fletning, som falder ned langs min venstre side. Harry instruerede mig specifikt om, at jeg ikke måtte være for fin, for det ville ikke passe til begivenheden. Det har jeg så taget fuldt til mig, hvilket han sikkert kommer til at fortryde.

Mit outfit består nemlig af et par korte, mørke shorts i jeans stof og en lang hvid tee shirt med blå striber på. Mine fødder vil meget snart blive stukket ned i et par sorte Vans, og for at skærme mig for den kølige vind har jeg fundet min sorte Windbreaker frem.

Hvad skal hun mon, tænker du nok.

 På camping? Ud at gå med hunden? Måske endda en tur i skoven?

Men nej.

Min fantastiske bedste ven, Harry Styles, har nemlig gjort mig den tjeneste at arrangere en blind date til mig i anledning af Valentine’s dag. Problemet er bare, at blind dates ikke lige er min kop te. Dates i det hele taget er bare ikke mig.

Måske er det fordi, jeg ikke omgås særlig godt med folk, jeg ikke kender.

Tit ender det med, at jeg sidder og stirrer uinteresseret ned i mine hænder, mens min date ihærdigt prøver at få fat i regningen, så han kan komme af sted. – Ikke lige det piger går og drømmer om, vel?

Det et ikke fordi, jeg er super grim eller noget. –Det synes jeg i hvert fald ikke. Selvfølgelig kan jeg også bare have en forskruet opfattelse af, hvad nutidens mandfolk synes er attraktivt. Men mine penge er på det første.  – Jeg er bare meget en smule akavet. Jeg skal helst kende en person rigtig godt, før jeg åbner mig op og begynder at tale om mit liv og hverdag.

-Dét, eller du kan drikke mig fuld. Det virkede i hvert fald for Harry.

 

Sommeren 2011

”Spence! Mød Harry, han er lige kommet tilbage til London efter at have været på tour.” råber en af mine venner, David, entusiastisk og skubber en flot, krølhåret fyr hen imod mig. ”Heeeeeey Curly,” fniser jeg og hiver ud i en af de lange krøller, som snor sig på toppen af hans hoved. ”Wow Spencer,” griner han fornøjet og trækker mig med over i sofaen. ”Du virker en smule fuld,”

Jeg fnyser irriteret og slår ud med armene. ”Afdeles ikke! Kan en pige ikke være glad over at se en fyr med krøller, måske?” spørger jeg irritabelt og lægger mine armene over kors, så han kan se min utilfredshed. ”Spence, må jeg kalde dig Spence? Glem det, jeg gør det bare.” rabler han hurtigt, så jeg næsten ikke kan opfange et ord. ”Du sidder og svajer, jeg er rimelig sikkert på, at du er godt vissen.” griner han og lægger en arm omkring mine skuldre for at give mig en smule mere støtte.

Jeg hæver et øjenbryn og løfter en pegefinger for at understrege min pointe; ”Når vi er stive, så er vi i live, Curly.” hviner jeg fnisede, før jeg springer op af sofaen for at finde noget mere at drikke. Men før det overhoved kan ske, falder jeg på mine alt for høje stiletter og lander for Harry føder. ”Typisk,” mumler jeg surt, imens Harry bryder sammen af latter.

* * *

 

Morgnen efter vågnede jeg op i Harrys seng. Som det gode menneske han er, tog han mig med hjem, da jeg er besvimet i sofaen ved hans side, og lod mig sove i hans seng. Og siden da har vi været bedste venner. Ikke at der har været meget Sparry tid, - idioten arbejder jo hele tiden, - men vi har været en masse ting i gennem, som gør det umuligt ikke at være bedste venner. I en kort periode boede han endda hos mig, da Louis og ham blev uvenner.

 

Tre bløde bank på min dør hiver mig ud af min tankestrøm, hvilket får mig til at vrisse irriteret.

 Kan drengen dog ikke selv finde ud af, hvordan man åbner døren, så jeg ikke bliver nødt til det?

I færd med at sætte mine anker-lignende ørestikker i bedrager jeg mig mod min hoveddør for at lukke Harry ind. Han har lovet mig, at han vil køre mig der hen, hvor jeg skal møde min date, som vist er en af hans venner, ifølge de enkelte informationer han har, ville give.

”Hvad, Harry?!” vrisser jeg tvært og åbner døren med albuen, da mine fingre har travlt med mine ører. ”Øhhhh, Spence?” griner den lyse stemme, som kan få mine knæ til at gå fra solid knogle til gelé på nul komma fem. ”Louis?” mumler jeg prøvende og vender endelig øjnene mod den høje skikkelse i døren. – En skikkelse, som har et meget stort mangel på krøller.

”Hvad laver du her?” spørger jeg dumt og rødmer til en dyb rød farve, som i princippet vil gå meget godt til mine mørkegrønne øjne FYI, AKA For Your Information, hvis du ikke er helt klar over slang’et.

”Jeg skulle hente dig. Noget med en date?” smiler han og læner sin veltrænede krop op ad min dørkarm. Jeg har inderligt lyst til at stryge mine fingre hen over det nøgne stykke hud, som er blevet synlig, på grund af den måde han strækker sig på. ”mmmhhh..” svarer jeg stakåndet og lægger diskret en hånd under brystet for at få mit hjerte til at slappe af.

”Er du så klar, eller skal du lige have noget tid?” spørger han charmerende og sender mig et skævt smil, der får mine sommerfugle til at forvandle sig til uddøde flyveøgler. ”Selvfølgelig. Lad mig lige snuppe mine ting,” svarer jeg hurtigt og skynder mig tilbage ind i lejligheden for at finde mine elskede Ray-Ban solbriller, da fansene sikkert ikke vil lade os være alene.

Jeg glider hurtigt ned i min Vans og lyner min jakke op til brystet, før jeg genner Louis ud på gangen, så jeg kan få lov til at låse døren.

 

 ”Nogen idé om, hvad vi skal lave?” spørger jeg nysgerrigt, da vi er på vej ned af trappen til hans bil. ”Harry gav mig det her og fortalte mig udtrykkeligt, at jeg ikke måtte læse det. – Så her.” ler han og rækker mig en kuvert med mit navn skrevet i Harrys håndskrift.

 

”Spence.x

Glædelig Valentine’s Dag.

Som du for håbeligt har lagt mærke til, har jeg sendt den underskønne Mr. Tomlinson som din ledsager. – hvilket jeg personligt ved, er lidt af en ønsketænkning fra din side.

Han er vist endelig kommet over Eleanor og sagde gladelig ja, da jeg foreslog denne dag. Men om han er helt klar til et forhold endnu, ved jeg ikke.

Behandl ham ordentligt, okay? x.

Elsker dig, H.”

 

Jeg kigger forvirret på papiret, imens et lille smil spreder sig på mine læber.

Han ville altså gerne være her. Det var ikke bare en tjeneste, som Harry havde bedt ham om.

Det var bare en smule risikabelt af Harry, at skrive mine følelser om Louis ned i et brev, som Louis selv skulle overbringe mig. Men jeg stoler på ham. – Både Harry og Louis.

 

December 2012:

”Skal vi ikke lave noget sjovt?” foreslår jeg og springer op fra Harrys sofa. ”Hvad vil du lave fulde?” griner Harry og bunder sin øl, han sidder med i hånden. ”Hvad med.. Sandhed eller konsekvens?” siger jeg entusiastisk og klapper i hænderne, da Harry begynder at stønne utilfreds. ”Ej, kom nu, Styles! Det bliver SÅ sjovt.” hviner jeg og sætter mig ned ved siden af ham igen.

”Fint! Sandhed eller konsekvens, Spence?” spørger han langsomt og sender mig et skævt smil. ”Hmm.. Konsekvens,” svarer jeg modigt og rykker lidt rundt i sofaen, så jeg sidder bedre. ”Ring til Niall og få ham til at føle sig.. speciel,” udfordrer han med et fræk smil, så jeg forstår hans hentydning.  

 

Jeg finder hurtigt min mobil frem og taster den irske drengs nummer ind.

”Hallo?” hilser han træt, hvilket får mig til at kigge på uret, som viser 4:15. Wow.

”Niall..” stønner jeg lavt, kun højt nok til, at han lige kan høre det.

”Hvem er det?”

”Oh Niall.. Kan du ikke engang kende mig? Betyder jeg virkeligt så lidt for dig?” hulker jeg såret, hvilket får Harry til at smile.

”Spencer, er det dig?” spørger han forvirret.

”Jaaaaaah…” stønner jeg tilfreds.

”Hva-hvad laver du? Burde du ikke sove?”

”Ikke når jeg kan tale med dig, daddy.” hvisker jeg forførende, hvilket får Harry til at knække sammen i lydløse grin.

”Daddy? Spencer, du er jo helt væk.” ler han træt.

”Er du klar over, hvor hårdt det er, at skulle holde sig væk fra dig? Hvad ville Harry ikke tænke, hvis han vidste, hvordan jeg havde det. Oh, Niall; det er så hårdt.” stønner jeg fortvivlet.

”Spencer, hvad fanden taler du om?”

”Apropos hårdt; hvordan har du det så, big boy?” fniser jeg piget og himler med øjnene af Harrys selvfede grin.

”Øhm, jeg har det fint nok.”

”Ikke noget du kunne bruge min hjælp til?” spørger jeg langsomt med stemmen fuldt med tilbud.

”Tjoo.. Hvis du bare kunne blive ved med at tale.” foreslår han, mens lydene i baggrunden fortæller mig, at han har sat sig op i sengen.

”Oh Niall.. Laver du dét, som jeg tror, du laver?” hvisker jeg forførende.

”Mmmh, hmm.” svarer han kort, hvilket får Harry til at falde ned på sofaen af grin, så jeg ikke længere kan holde mit grin inde.

”Oh, undskyld Niall. Bare vend tilbage til din søvn, jeg tror, I er færdige her.” griner Harry og lægger på.

 

Vi forsætter på denne måde i et stykke tid, i starten er det sjove og udfordrende ting, vi spørger hinanden om, men da klokken runder de 5 stykker, er vi begge to helt udkørte.

”Sandhed.. hvad skal vi finde på..” tænker han højt og kigger rundt i stuen. ”Øhhh, hvad synes du om Louis?” spørger han opgivende og slår ud med armene. Med det samme stivner jeg. Harry så det bare som et tilfældigt spørgsmål, men problemet er, at siden starten af måneden har jeg faktisk syntes, at Louis er begyndt at være en smule sød. Hvilket Harry på ingen måde vidste noget om.

”Han er da bare for lækker! Den sygeste Hottie. – Faktisk er det ham jeg sammenligner fyrene på gaden med. Eleanor må heller passe på,” siger jeg i en piget stemme, hvilket skulle lyde, som om jeg lavede sjov. Men ud fra Harrys ansigtsudtryk købte han det ikke.

”Slap af Styles, det var en joke.” sukker jeg og ryster afvisende på hovedet. ”Men det er det netop ikke, vel?” spørger han forsigtigt og sætter sig op. – Fuck ham og hans alt for gode kendskab til mig. – ”Fint,” sukker jeg og bider fat i min underlæbe. ”Jeg tror, jeg er forelsket i Louis.”

* * *

Jeg vender kortet om på den anden side og ser en adresse. ”Øh, jeg tror, jeg ved, hvor vi skal hen.” siger jeg med et smil og rækker ham kortet, da vi når ind i bilen. ”Hmm, det er vist ikke et sted, jeg kender.” mumler Louis tænkende og starter bilen, imens jeg tænder GSP’en. ”Så lad os da komme afsted,” griner jeg og læner mig tilbage i sædet.

 

Vi stopper foran en høj firkantet bygning med ordene: ’Ms. Green’s dansekompagni’. ”Nej,” siger jeg kort og griber fat i sædets kant. ”Det er løgn,” Louis griner ved siden af mig, før han elegant går rundt om bilen for at åbne min dør. ”Kom så Spence. Det ser ud til, at du skal ind og danse,” ler han og gør et kast med hovedet over mod indgangen til bygningen. ”Nope, på ingen måde,” siger jeg bestemt og krydser mine arme. ”Harry ved, hvor dårlig jeg er til at danse. – Det er bare SÅ unfair.”

En beroligende latter fylder mine ører, da Louis læner sig ind over mig og klikker min sele op, før han løfter mig ud af bilen og kaster mig over sin skulder. ”Off we go, Miss Grey.” griner han og låser bilen bag sig. ”Lou!” hviner jeg klamrer mig til hans stribede tee shirt, som underligt nok matcher min. ”Slap af Spence. Vi skal nok klare den.” svarer han afslappet og går op til receptionen.

”Kan jeg hjælpe Dem?” spørger receptionisten formelt og sender ham et underligt smil. – sikkert på grund af blondinen over hans skulder. Eller det faktisk at hans navn er Louis Tomlinson. ”Ligger der en aftale under H. Styles?” spørger han venligt og sender hende et skævt smil, som får hendes vejrtrækning til at gå hurtigere. ”Et øjeblik,” mumler hun stakåndet.

”Tredje sal, lokalet 13.” forklarer hun og peger over mod elevatoren med et smil. ”Mange tak,” siger jeg forpustet og vinker til hende, imens Louis begiver sig over for at trykke på knappen.

”Må jeg gerne komme ned nu?” spørger jeg roligt, da dørene lukker sig bag os. ”Selvfølgelig, Spence.” smiler han og sætter mig forsigtigt ned på gulvet. ”Dine fødder kommer til at gøre ondt. – jeg siger det bare.” mumler jeg henkastet for at afbryde den irriterende elevatormusik. ”Det kan jeg nok godt klare,” ler han og giver min hånd et lille klem, før vi træder ud på gangen.

 

I fælleskab træder vi igennem de store døre ind til lokalet 13. ”Åh, der var de sidste; så kan vi måske endelig komme i gang,” skænder en høj, tynd kvinde på cirka 27 med olivenfarvet hud. ”Undskyld,” mumler Louis og jeg i kor og slutter os til de fem andre par, som står bagerst i lokalet. Alle ud over os har fint tøj på med alle kvinderne i korte, løse kjoler og høje stiletter. – Way to feel misplaced, Spence!

”Åh, Miss Styles? Hver venligt at skifte til høje sko, de findes i kassen derovre, hvis du ikke selv har med.” forklarer danselærer, som introducerede sig selv som Miss Green. – Miss Styles? Ha! I hans drømme. Spencer Tomlinson lyder meget bedre, ikke?

Jeg stirrer forfærdet på hende og skæver til mine elskede Vans. Mente hun det seriøst? Louis giver mig et blidt skub over mod kassen, så jeg kan finde et par sorte stiletter i en størrelse 38. ”Står alle klar med deres partnere nu? Godt så.” Miss Green lægger sin hånd i den attraktive mandelige dansers hånd, og snart begynder de at danse en elegant form for tango, som vi skulle til at danse. (Link i kommentar.)

”Vi kommer slet ikke tæt på dem,” hvisker Louis i mit øre, hvilket får kuldegysninger til at sprede sig ned langs min rygrad. Jeg griner sagte og ryster opgivende på hovedet. I det mindste ville vi fejle sammen. I modsætning til alle de andre par, som er til stede, er Louis og mit mål ikke at blive bedre til pardans, men mere at lære hinanden endnu bedre at kende. –måske endda som mere end venner.

”Okay, er alle med?” spørger hun og klapper hænderne sammen, så Louis og jeg stopper vores samtale. ”Stil jer venligst overfor hinanden. – uden at røre.” skænder hun og løfter en pegefinger med blikket fæstner mod Louis og jeg. - Er det fordi, vi er de yngste og dem med flest hormoner i klemme eller hvad?

”Er du klar, Mrs. Styles?” driller han og løfter et øjenbryn, før han trækker mig med ud på midten af gulvet. ”Altid, Mr. Styles.” ler jeg og slipper hans hånd for at træde to skridt tilbage. ”Jeg er faktisk lidt vild med skoene,” indrømmer han, da vi bliver bedt om at tage et skridt frem. Jeg skæver ned til de sorte velour stiletter og mærker blodet, som strømmer til mine kinder.

”Please Louis, med dem her på er jeg næsten højere end dig,” håner jeg og fører mine hænder op i takt med hans. Han trækker ligeglad på skulderne, da min hånd lægger sig på hans hals. ”Jeg kan lide mine piger høje.” smiler han charmerende og vender hovedet til venstre, som han bliver bedt om. Jeg griner fornøjet, imens min ene hånd glider ned til hans lænd, imens han langsomt fører mig baglæns ved at træde fremad.

”Og drej jeres partnere, herrer!” instruerer Ms. Green, hvilket får mig til at stirrer nervøst ind i Louis’ øjne, som kun kigger tilbage med ren fornøjelse. Han lægger en bild hånd på min talje og drejer mig rundt, hvilket får mig til at hvine og ryge ind mod hans bryst. – Ikke lige frem meningen. ”Det klarede du sgu da meget godt,” griner jeg med hovedet begravet i hans hals. ”I lige måde,” svarer han og holder mig tæt, indtil Ms. Green rømmer sig højt. ”Igen.”

 

De to timer vi har hos Ms. Green flyver af sted, og til sidst ender vi faktisk med at kunne størstedelen af dansen. –stadig uden succes når jeg skal drejes rundt, men det har hun lært at accepterer.

”Tak for i dag alle sammen. I er meget velkommen til at booke nogle af mine andre kurser. Ellers må I have en forsat god Valentine’s Dag.” råber Ms. Green, imens hendes assistent /dansepartner slukker for musikken. Automastik klapper vi alle sammen i takt af hendes, før hun forlader lokalet.

”Endelig,” sukker jeg og lægger armen over Louis’ skulder, imens jeg glider ud af de høje sko. ”Skal du have noget hjælp der?” griner han og tager imod min sko, som jeg rækker til ham. ”Nej, det skal nok gå. Skal vi komme af sted?” Han nikker hurtigt og trækker mig med over til elevatoren igen.

Da vi når ned i receptionen, kalder den rødhårede receptionist os hen. ”Mr. Tomlinson?!” råber hun og vifter med en hvid kuvert. Louis skynder sig over til hende og tager imod den. ”Mange tak,” smiler han og går tilbage til mig. ”Åbn den,” siger jeg opfordrende og sender ham et skævt smil.

Med et smil på læben river han topper af den hvide kuvert af og trækker brevet ud. Denne gang er der ikke skrevet en lang besked som sidst, men kun en adresse. Louis smiler pludselig stort og trækker mig med ud til bilen. ”Hvad nu?” spørger jeg forvirret og klikker mig sele i. ”Ikke noget,” svarer han og trækker ud af parkeringspladesen.

* * *

”Nej.” siger jeg for anden gang i dag, da Louis trækker op ved siden af London Eye. ”På ingen måde.” Endnu en gang griner Louis bare af mig og hopper ud af bilen, før han kommer op til min side. ”Er du klar over, hvor højdeskræk jeg er? Jeg får det næsten dårligt, når jeg skal op til dig og Harry,” forklarer jeg og kigger bedende på ham.

– Og det var ikke engang løgn. Første gang jeg skulle hjem til Harry, var jeg næsten besvimet fordi, jeg skulle så højt op. Og nu ville drengen have mig op i det kæmpe pariserhjul, som nok var det højeste jeg nogensinde, har været op i? No fucking way.

”Spencer; kom nu. For min skyld?” beder han sødt og blinker med sine store blågrå øjne, der får hele mit indre til at smelte. ”Hvis jeg besvimer, bærer du mig ned.” sukker jeg og tager imod hans hånd. ”Alt for dig, babe.” griner han og trækker mig over i køen. Mine Ray-Bans finder hurtigt sin plads foran mine øjne, mens jeg hiver Louis’ kasket ned over øjnene. Et par enkelte fans stopper os for at få autografer, men ingen af dem opdager mig, heldigvis.

Ikke for at lyde selvfed eller noget, men det at være Harry Styles bedste veninde gav en del berømmelse. Og i modsætning til de andre piger, som bliver forbundet med One direction, er den opmærksomhed jeg får for det meste positiv. Måske er det også fordi, jeg ikke dater dem, men bare hænger ud med dem. Hvem ved?

 

Vi bliver lukket ind sammen med en lille gruppe på tre mennesker, som heldigvis er ligeglade med Louis’ beskæftigelse. Derimod stirrer en af fyrene gevaldigt meget på mig, hvilket gør mig en smule nervøs. Dette bemærker Louis dog og lægger venligt sin arm rundt om min talje for at vise fyren, at jeg ikke er interesseret.

”Tak,” mumler jeg lavt, så kun han kan høre det. Han ryster afvisende på hovedet og trækker mig med ud til siden. ”Ingen skal lægge an på min Valentine date, det er mit job.” svarer han charmerende og giver min hofte et lille klem, hvilket får mig til at rødme svagt.

For at afbryde den akavede tavshed kigger jeg ud af ruden og får endelig øje på, hvor højt oppe vi er. ”Oh god.” mumler jeg forfærdet og slår armene omkring min selv. ”Hey, hey.” siger han beroligende og aer min ryg. Med rystende arme lægger jeg mine hænder mod glasset og hviler hovedet i mellem dem.

Min hurtige vejrtrækning stiger, da et par varme hænder lægger sig oven på mine, imens han hviler sit hoved på min skulder. ”Slap af. Jeg er lige her,” hvisker han beroligende, imens han blidt skubber mig tættere på glasset med sin egen krop. Langsomt bliver mit åndedrag roligere, og til sidst tør jeg at løfte hovedet. ”God pige,” griner han lavt og placerer et lille kys i min nakke, som får mig til at skælve kort. – Shit, hvad fanden tænker han ikke nu?

”Tak.- igen.” mumler jeg forlegent og hviler mit hoved på hans skulder, da jeg ikke længere kan tage at kigge ud på den smukke udsigt. ”Det var vist en dårlig idé at tage her op, var?” forsætter jeg let, da han ikke siger noget. ”Det ved jeg nu ikke,” svarer han undrende og tager fat i vores hænder for at lægge dem rundt om min talje. ”Det gav mig lov til at holde om dig på denne måde,” jeg løfter forsigtigt mit hoved og kigger ind i hans øjne, før jeg sender ham et genert smil. ”Du charmer, Louis.” ler jeg og bider i min underlæbe.

* * *

Det næste stop på Harrys liste var en rustik café, hvor han åbenbart allerede havde bestilt for os. – Spaghetti og kødboller, - originalt, ikke? Men det gik faktisk meget fint. Louis åbnede virkelig op for mig og talte om blandt andet bruddet med Eleanor.

 

Til det sidste stop på vores liste fik vi bare udleveret et kort over en park med et stort rødt kryds på. ”Og hvad mener han med det her?” spørger jeg undrende, da vi når til parkens indgang. ”Jeg tror, det er meningen, vi skal følge kortet,” svarer han flabet og peger på krydset, der er tegnet lige midt i parken. ”Ha, ha.” håner jeg og tager kortet ud af hans hænder for at føre an.

”Spence! Vent på mig,” råber han efter mig, inden han indhenter mig og lægger armen omkring min skulder. ”Lou dog, altid så ivrig,” griner jeg og fører os ned af en sidevej, som er vist på kortet. Efter et kvarters gang når vi frem til et stort springvand, der er omringet af bænke med folk siddende på. I midten af det hele sidder en musiker med sin guitar og synger.

”Er du sikkert på, det er her?” spørger Louis forsigtigt og kigger undrende på guitaristen. Jeg skal lige til at svare, da de første akkorder til What makes you beautiful lyder fra guitaren. ”Jep, jeg tror, vi er det helt rigtige sted.” ler jeg og trækker ham med over på en tom bænk. ”You're insecure, Don't know what for, You're turning heads when you walk through the door.” synger musikeren, hvilket får mig til at smile.

Af ren nysgerrighed vender jeg kortet op og læser endnu en gang Harrys velkendte håndskrift. ”Stil et personligt spørgsmål til den anden,” læser jeg op og kigger afventende på Louis. Han studerer grundigt mit ansigt, før et charmerende smil glider over hans læbe. ”Hvornår mistede du din mødom?” spørger han med et skævt smil, som får mig til at rødme. ”Louis!” hviner jeg og slår ham hårdt på brystet.

”Hvad?!” spørger han grinende og fanger min hånd. ”Eller.. Er det ikke sket endnu? For hvis det er derfor, forstår jeg 100%, bare rolig.” forsætter han nervøst og giver min hånd et lille klem. Jeg sukker overdramatisk og fletter mine fingre ind i hans. ”Slap af Louis,” griner jeg og ryster på hovedet.

”Jeg var cirka 16 ½, og det var til min kærestes atten års. Jeg var helt væk, og han var ærlig talt meget… insisterende. Så det ene førte til det andet, og pludselig lå jeg i hans seng uden mit tøj, – alene. For han skulle jo tilbage til festen.” forklarer jeg forlegent og gemmer mit hoved i mine hænder.

”Seriøst?” ler Louis ved min side, hvilket får mig til at slå ud efter ham. ”Det er på ingen måde sjovt! Det er faktisk en meget tragisk historie,” griner jeg og ryster på hovedet. ”Right, Spence.” smiler han og trækker mig ind til sit bryst. ”Din tur.”

 

”Hvorfor sagde du ja til at tage med her i dag?” spørger jeg usikkert og møder han kønne øjne, som kigger ømt tilbage på mig. Han bider sig forsigtigt i læben og skæver over til guitaristen, som er begyndt at synge Maroon 5’s She will be Loved. Han trækker kort på skulderne og sender mig et lille smil.

”Harry talte bare om, at han skulle finde den perfekte date til dig, og så tænkte jeg; ’Jeg kunne gøre det!’ Som vi talte om tidligere, har det taget mig noget tid at komme over Ele.. hende. Men nu hvor jeg er sammen med dig, har jeg slet ikke tænkt på hende. Alt mit fokus har været på dig, og det kan jeg virkelig godt lide.

I starten var det bare sådan lidt; ’okay, vi er venner, så det betyder ikke noget.’ Men nu; jeg ved ikke med dig, men jeg har i hvert fald lyst til at gøre det igen.” mumler han usikkert og møder endelig mine øjne, som stråler af kærlighed. ”Selvfølgelig, Louis, altid.” hvisker jeg og presser mine læber forsigtigt imod hans.

* * *

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...