Magiske Jord

Digte og tekster skrevet med inspiration fra parvise tarotkort, alle fra Fantastical Creatures Tarot, illustreret af Lisa Hunt. Et yderst spændende og flot kortsæt, som varmt kan anbefales.

Skriveriet foregår i første omgang over 5 uger, hvor jeg skriver en tekst pr. uge. Der er en ydre ramme som siger, at teksten max må fylde én A4 side, og at de skal være på dansk.

De første fem tekster er baseret på følgende kort:
1. The Magician - The Sun
2. The Empress - The Chariot
3. High Priest - Justice
4. The Lovers - Chains
5. Temperance - Death

Kortene er trukket fra et bladet dæk med venstre hånd, intuitionens hånd.

I er som altid velkomne til at kommentere, både på godt og skidt.
God læselyst.

1Likes
6Kommentarer
337Visninger
AA

3. High Priest - Justice

Isen er frosset,
verdenen lukket,
dagen på hæld.

I mørkets hvide verden,
titter sten nysgerrigt ud,
hvor klør har revet sneens spor,
under træernes silhuetter.

Et skarpt øje ville se,
at sporene var stier,
en rejsendes brugte vej,
igennem den ganske skov,
fra horisont til horisont,
under træernes silhuetter.

Et fremmed mærkværdigt lys,
fosforescerende pels,
på storslået rovdyr,
vis hellige formål det er,
at vogte den dybe stilhed,
under træernes silhuetter.

Gamle væsen med øjne af rav,
elfenbens klo og sølversk tunge,
mørkedyr og månedatter,
vasal af bjergets magt,
som straffer med retfærdighed,
under træernes silhuetter.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...