Nattens Kamp

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 feb. 2013
  • Opdateret: 23 mar. 2013
  • Status: Igang
Nanna var blevet revet så brutalt bort, at hun var faldet på knæ. "Dræb ham!" Råbte den kvindelige jæger rasende, og pegede på mig. Hun ønskede hævn for Nannas tilstand. "Nej, nej, i må ikke." Tryglede Nanne, og forsøgte at komme fri, så hun kunne komme mig til hjælp. Men hun var for svag, for sulten, så det nyttede ikke noget. Jeg kunne forsvare mig for en kort stund, men jeg var i et voldsomt undertal. Og jeg kunne ikke tillade mig at dræbe Nannas venner og bekendte foran hende, så jeg stod roligt og gjorde intet for at forhindre de slag, som begyndte at hagle ned over mig. Jeg sank sammen, da jeg blev stukket ned og mente svagt at jeg kunne høre Nannas fortvivlede skrig. Så modtog jeg flere drabelige stik, og hendes ord blev druknet af lyden af min hud, som blev skåret i småstykker.

10Likes
6Kommentarer
1545Visninger
AA

8. Virker hun ikke bekendt?

 

”Det må jeg nok sige. Doktor Mackenheim sagde ikke at det stod så slemt til med den unge Matthew.”

Sagde manden let, lidt som en undskyldning. Det irriterede mig dog grusomt. Jeg blev hele tiden kaldt for den unge Matthew, og han kunne umuligt være meget ældre end mig.

”Doktor Mackenheim bryder sig ikke om min søn.”

Forklarede Mihna, og gjorde sit bedste for at virke frastødt.

”Ikke desto mindre er den bedste læge som er til rådighed for tiden, og jeg nægter at byde min søn mindre.”

Sagde Mihna utilfreds. Manden nikkede straks forstående.

”Du har en pointe. Der er ikke mange som bryder sig om ham, og omvendt igen.”

Sagde han tænkende, og så så i min retning. Jeg blinkede træt, for en gangskyld lod jeg ikke som. Jeg var vitterligt træt, udkørt og jeg var kun stået op for tre timer siden.

”Vi undskylder. Matthew kunne jo umuligt have gjort det, når han er så svag stadig.”

Undskyldte kvinden, men rejste sig alligevel så hun kunne mærke på min pande.

”Du føltes også lidt kold.”

Kommenterede hun, og lød næsten bekymret. Alle vidste hvor meget jeg betød for Mihna, så hvis hun var bekymret, så var de det også. I samme øjeblik valgte Nanna at dukke op, hvilket Mihna bestemt ikke syntes om. Nanna skyndte sig over til mig, og lagde tæppet om mig, som hun havde haft i hænderne. Jeg havde kaldt efter hende ved hjælp af båndet imellem os.

”Jamen dog. Hvem er hun?”

Spurgte kvinden uforstående, og satte sig ved siden af sin mand igen. Nanna satte sig forsigtigt ved siden af mig, og tog let min hånd.

”Matthews kone.”

Forklarede Mihna udglattende. Straks så parret mistænksomt på Nanna og jeg.

”Men på grund af Matthews svaghed, så har vi endnu ikke turde offentliggøre det. Nanna vil være et oplagt mål på grund af min søns evne.”

Skyndte Mihna sig at tilføje. Parret nikkede let i takt, og betragtede Nanna, som forsigtigt strøg mig over kinden. Hun var bekymret, uhyre bekymret. Det kunne jeg både se og fornemme.

”Javel ja.”

Sagde manden tænkende, og stirrede længe på Nanna, før at han mødte Mihnas blik igen. Men kvinden blev ved med at stirre på Nanna, som havde sat sig roligt på sofaen ved siden af mig med min hånd i sine hænder.

”Er det bare mig…”

Begyndte kvinden så pludseligt, og så på sin mand igen.

”… eller virker hun ikke forfærdeligt bekendt?”

Afsluttede hun sin sætning. Åh nej, vidste de at Nanna havde været en jæger førhen? Det ville ikke være godt, hvis de vidste det. Slet ikke godt. Jeg blev så bekymret, at jeg glemte at trække vejret dybt og det gav mig et hosteanfald.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...