Nattens Kamp

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 feb. 2013
  • Opdateret: 23 mar. 2013
  • Status: Igang
Nanna var blevet revet så brutalt bort, at hun var faldet på knæ. "Dræb ham!" Råbte den kvindelige jæger rasende, og pegede på mig. Hun ønskede hævn for Nannas tilstand. "Nej, nej, i må ikke." Tryglede Nanne, og forsøgte at komme fri, så hun kunne komme mig til hjælp. Men hun var for svag, for sulten, så det nyttede ikke noget. Jeg kunne forsvare mig for en kort stund, men jeg var i et voldsomt undertal. Og jeg kunne ikke tillade mig at dræbe Nannas venner og bekendte foran hende, så jeg stod roligt og gjorde intet for at forhindre de slag, som begyndte at hagle ned over mig. Jeg sank sammen, da jeg blev stukket ned og mente svagt at jeg kunne høre Nannas fortvivlede skrig. Så modtog jeg flere drabelige stik, og hendes ord blev druknet af lyden af min hud, som blev skåret i småstykker.

10Likes
6Kommentarer
1542Visninger
AA

2. Pinligt

 

Jeg så lidt skævt på dem begge, men valgte så ikke at tænke mere over det. Jeg havde ikke rigtigt selv bemærket, at jeg var begyndt at smile, men det var lige meget.

”I så fald, god aften.”

Hilste jeg som sædvanligt. Mihna nikkede ganske let, og Flora besluttede sig endeligt for hvad hun ville. Hun kom ind i værelset, og satte sig i stolen overfor Mihna.

”Er der nogen arrangementer, som kræver min tilstedeværelse?”

Spurgte jeg formelt, og mærkede let Nannas arm om mig. Hun var ekstremt uhøflig overfor Mihna, men det var der ikke noget nyt i. De to var ikke ligefrem perlevenner. Mihna rystede på hovedet, og lavede nogle svage mundbevægelser, noget med manerer. Det var sikkert henvendt til Nanna.

”Nej, ikke umildbart.”

Svarede Mihna mig, og trak på skuldrene.

”Jeg skal til i byen senere i aften, og indvie den nye natklub.”

Forklarede Mihna så. Flora nikkede let for sig selv, så hun måtte kende til det. Jeg havde bare ikke hørt om det, men det var nok på grund af min stadig svage tilstand. Jeg var endnu ikke helt rask, hvilket var underligt. Dødt blod eller ej, så burde jeg være kommet mig. Ikke at det var den store grund til bekymring.

”Den sidste blev jo sprængt i luften.”

Tilføjede Flora i en sidebemærkning til Nanna, som nøjes med at række tunge af hende. I det mindste, så var det ikke en skarp kommentar som Nanna havde fyret af.

”Men der kan jeg nøjes med Flora.”

Tilføjede Mihna, og gjorde det klart at min tilstedeværelse var helt unødvendig.

”Vi burde være tilbage i løbet af et par timer.”

Informerede Flora mig om, og beundrede kort sine negle.

”Desuden er din tilstedeværelse påkrævet andetsteds.”

Sagde Flora med en formel klang i sin stemme. Hvilket var underligt for mig at høre. Hun brød sig ikke om at være så formel. Men samtidigt undrede jeg mig også over hendes ord. Mihna havde jo lige sagt, at jeg ikke var påkrævet og nu sagde Flora noget andet. Mihna var også lidt forvirret, og så på Flora med et hævet øjenbryn.

”Den… dame… som står med dig i en tæt omklamring, virker meget ivrig efter din tilstedeværelse.”

Sagde Flora, og måtte kort studse lidt, inden at hun kunne udtale ordet dame. Mihna skjulte sit lette smil. Det havde nærmest været en kraftanstrengelse for Flora, at kalde Nanna for en dame. Og samtidigt var det flovt for mig. For det betød at både Flora og Mihna vidste hvad Nanna ville, og højst sandsynligt også hvad vi havde gjort natten forinden. Den tanke var nærmest dræbende for mit gode humør, og samtidigt også utroligt pinlig.

”Næh…”

Udbrød Flora overrasket, og så længe på mig.

”Jeg tror sgu han rødmer.”

Tilføjede Flora overrasket, og lænede sig frem i lænestolen, så hun lettere kunne se på mig.  Denne gang kunne Mihna ikke holde en let fnisen tilbage, hvilket sikkert bare fik mig til at rødme endnu mere. Så jeg holdt ikke længere imod, da Nanna ivrigt hev mig ud af værelset og tilbage til vores eget. Men jeg kunne sværge på, at jeg hørte Flora grine meget, meget højt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...