Nattens Kamp

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 feb. 2013
  • Opdateret: 23 mar. 2013
  • Status: Igang
Nanna var blevet revet så brutalt bort, at hun var faldet på knæ. "Dræb ham!" Råbte den kvindelige jæger rasende, og pegede på mig. Hun ønskede hævn for Nannas tilstand. "Nej, nej, i må ikke." Tryglede Nanne, og forsøgte at komme fri, så hun kunne komme mig til hjælp. Men hun var for svag, for sulten, så det nyttede ikke noget. Jeg kunne forsvare mig for en kort stund, men jeg var i et voldsomt undertal. Og jeg kunne ikke tillade mig at dræbe Nannas venner og bekendte foran hende, så jeg stod roligt og gjorde intet for at forhindre de slag, som begyndte at hagle ned over mig. Jeg sank sammen, da jeg blev stukket ned og mente svagt at jeg kunne høre Nannas fortvivlede skrig. Så modtog jeg flere drabelige stik, og hendes ord blev druknet af lyden af min hud, som blev skåret i småstykker.

10Likes
6Kommentarer
1529Visninger
AA

12. Morgenforskrækkelse

 

Jeg stod op den efterfølgende nat, utroligt tidligt. Solen måtte lige være gået ned. Jeg måtte indrømme, at jeg havde faktisk moret mig med at drille Nanna den foregående nat. Så jeg listede over til hendes kiste, hvor hun stadigt sov trygt. Hun snorkede faktisk, meget højt. Jeg skubbede hende forsigtigt ud til den ene side og krøb ned i kisten. Det var lidt trangt, men så kunne jeg holde hende tæt. Jeg lukkede låget igen, så der blev mørkt. Det varede ikke længe før at jeg kunne mærke at hun rørte på sig.

”Buh!”

Sagde jeg drillende, så hun let spjættede.

”Matthew!”

Udbrød hun både chokeret og vredt. Hun slog mig let over armen. Så meget hun nu kunne, når der ikke var særligt meget plads.

”Du forskrækkede mig, dit fjols.”

Sagde hun lidt surt og lagde sig så ind til mig. Hun sukkede let, og nød tydeligvis at jeg var kravlet ned i kisten til hende.

”Men det er nu alligevel lidt rart.”

Mumlede hun søvnigt, så jeg vovede mig til at ligge en arm om hende. Hun lød som om at hun havde tilgivet mig for forskrækkelsen.

”Kisten er så stor.”

Klagede hun, og lagde sig lidt tættere.

”Du bevæger dig, når du sover. Kisten er stor, så du ikke slår dig.”

Forklarede jeg. Jeg kunne mærke at hun let nikkede imod mig.

”Jeg ville ikke bevæge mig så meget, hvis du sov her.”

Hviskede hun lokkende, og gav mig lyst til at sove i hendes kiste. Men jeg stod imod.

”Det ville blive trangt, og sikkert også ubehageligt.”

Påpegede jeg, men det var Nanna tilsyneladende ligeglad med. Jeg rakte op, og skubbede let låget af kisten, så jeg kunne se på hende.

”Øv, ikke nu.”

Klagede Nanna, og forsøgte at putte sig længere ind til mig.

”Matthew.”

Klagede Nanna og holdt mig tilbage, da jeg forsøgte at sætte mig op. Jeg forsøgte at vriste mig fri, men straks satte Nanna sig ovenpå mig og holdt mig nede.

”Jeg har ikke lyst til at du skal stå op endnu.”

Sagde Nanna drillende, og lænede sig ned til mig. Hun kyssede drillende min pande, mine kinder, min hage. Alt, undtages mine læber. Jeg vred mig, ikke længere for at komme fri, men for at kysse hende. Jeg havde brug for at kysse hende lige nu, ellers ville jeg dø. Det var jeg sikker på. Men hun holdt mig drillende nede, og jeg havde ikke pladsen til at skubbe hende af mig, så jeg kunne kysse hende. Det var ved at drive mig til vanvid. Endeligt gav hun efter, og jeg fik vendt os rundt. Jeg trak låget på plads, og kunne ikke holde mig tilbage. Jeg flåede hendes og mit nattøj i småstykker, og elskede længe og brutalt med hende. Og hun elskede hvert øjeblik af det.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...