Nattens Kamp

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 feb. 2013
  • Opdateret: 23 mar. 2013
  • Status: Igang
Nanna var blevet revet så brutalt bort, at hun var faldet på knæ. "Dræb ham!" Råbte den kvindelige jæger rasende, og pegede på mig. Hun ønskede hævn for Nannas tilstand. "Nej, nej, i må ikke." Tryglede Nanne, og forsøgte at komme fri, så hun kunne komme mig til hjælp. Men hun var for svag, for sulten, så det nyttede ikke noget. Jeg kunne forsvare mig for en kort stund, men jeg var i et voldsomt undertal. Og jeg kunne ikke tillade mig at dræbe Nannas venner og bekendte foran hende, så jeg stod roligt og gjorde intet for at forhindre de slag, som begyndte at hagle ned over mig. Jeg sank sammen, da jeg blev stukket ned og mente svagt at jeg kunne høre Nannas fortvivlede skrig. Så modtog jeg flere drabelige stik, og hendes ord blev druknet af lyden af min hud, som blev skåret i småstykker.

10Likes
6Kommentarer
1616Visninger
AA

9. Hold ham i seng

 

”Matthew.”

Sagde Nanna straks bekymret, da det virkede som om at jeg ikke kunne få luft. Mihna skubbede straks Nanna til side, da jeg knækkede sammen og faldt på gulvet.

”Åh du godeste.”

Udbrød kvinden, som havde betragtet Nanna. Hun for straks op for at hjælpe mig op i sofaen igen, da mit hosteanfald stillede af igen. Jeg rystede kort af smerterne, som langsomt fortog sig.

”Jeg ville mene, at det er bedst hvis din søn bliver i sin seng og holder sig i ro. Han er jo tydeligvis forfærdeligt svag.”

Påpegede manden, da Mihna bekymret strøg min pande. Hun nikkede let.

”Ja, det er nok bedst.”

Sagde Mihna tænkende, og rettede sig let op igen.

”Men det vil så betyde, at min søn og hans kone ikke deltager til ballet i år.”

Erklærede Mihna og så på de to. Hvilket passede mig fint. Jeg havde aldrig brudt mig om ballet. Der var altid for mange og grusomme vampyrer samlet på et sted.

”Jeg ser gerne, at min søns kone, Nanna, forbliver en hemmelighed, indtil at min søn er kommet sig fuldstændig.”

Sagde Mihna til de to. Det var så godt som en ordre, så de nikkede let.

”Vi kunne sende jer nogle beskyttere. Vi har netop optaget yderligere halvtreds i deres rækker.”

Tilbød kvinden ærbødigt. Men Mihna rystede let på hovedet.

”Vores tjenestefolk er trænet i kamp. Desuden vil der intet ske, så længe at det ikke kommer ud at min søn er syg og at han har fundet sin brud.”

Afslog Mihna tilbuddet. Nu var det pludseligt blevet ændret fra at jeg var svag til at jeg var syg. Manden og kvinden nikkede let i takt.

”Det kommer ikke videre fra os.”

Sagde manden, og holdt hånden over hjertet som et løfte. Mihna nikkede tilfreds, og vinkede Nanna hen til sig.

”Hjælp din mand i seng, bliv så hos ham og opfyld hans krav. Han har brug for dig nu mere end nogensinde.”

Instruerede Mihna Nanna, som ivrigt nikkede. Nanna hjalp mig op at stå igen. Jeg var nødt til at ligge min arm over hendes skuldre. Stokken var ikke nok for at jeg kunne holde balancen.

”Matthew.”

Hviskede Nanna bekymret, da hun støttede mig tilbage til værelset. Jeg rystede let på hovedet.

”Ikke nu, Nanna. Jeg er alt for træt.”

Afslog jeg hende. Hun havde lydt som om at hun ville stille mig et spørgsmål. Hun nikkede let, og hjalp mig i seng.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...