Nattens Kamp

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 feb. 2013
  • Opdateret: 23 mar. 2013
  • Status: Igang
Nanna var blevet revet så brutalt bort, at hun var faldet på knæ. "Dræb ham!" Råbte den kvindelige jæger rasende, og pegede på mig. Hun ønskede hævn for Nannas tilstand. "Nej, nej, i må ikke." Tryglede Nanne, og forsøgte at komme fri, så hun kunne komme mig til hjælp. Men hun var for svag, for sulten, så det nyttede ikke noget. Jeg kunne forsvare mig for en kort stund, men jeg var i et voldsomt undertal. Og jeg kunne ikke tillade mig at dræbe Nannas venner og bekendte foran hende, så jeg stod roligt og gjorde intet for at forhindre de slag, som begyndte at hagle ned over mig. Jeg sank sammen, da jeg blev stukket ned og mente svagt at jeg kunne høre Nannas fortvivlede skrig. Så modtog jeg flere drabelige stik, og hendes ord blev druknet af lyden af min hud, som blev skåret i småstykker.

10Likes
6Kommentarer
1527Visninger
AA

10. Forbedring

 

Jeg mærkede Nannas hænder på min krop, da hun forsigtigt lagde sig ned på sengen og lagde sig ind til mig. Jeg vågnede lidt fra min søvn, og lagde en arm om hende, så jeg kunne trække hende ind til mig. Hun sukkede tilfreds, og lagde hovedet mod mit bryst.

”Nanna, hvor mange gange har jeg ikke sagt det? Han har brug for ro!”

Hvæssede Mihna hviskende, og flåede Nanna væk fra mig. Jeg slog søvnigt øjnene op, og kunne se at Mihna skældte hende ud.

”Han har fået et tilbagefald, fordi at han brækkede ryggen. Han har brug for hvile. Han har brug for ro, og han har brug for at være alene. Hvis du ikke snart lytter, så må du ikke engang få lov til at sove herinde mere.”

Sagde Mihna surt, og havde ikke opdaget at jeg havde sat mig op i sengen.

”Mihna.”

Sagde jeg surt, og var utilfreds over at hun rettede på Nanna. Hun havde ikke retten. Nanna var min kone, og ikke Mihnas barn. Straks for Mihna rundt, og hen til sengen. Hun rakte ud efter mig, for at mærke min temperatur, men jeg slog hendes hånd væk.

”Lad Nanna være. Jeg har brug for hende.”

Sagde jeg utilfreds. Mihna sukkede let og nikkede. Straks skyndte Nanna sig hen til mig, og kravlede over sengen fra den anden side, så hun kunne sætte sig ved siden af mig.

”Jeg har det bedre.”

Konstaterede jeg, og trak Nanna ind til mig for at give hende et begærligt kys. Hun sukkede let, og lænede sig op af mig.

”Moder…”

Sagde jeg undskyldende, godt klar over at jeg måske havde været lidt for hård ved hende. Hun rystede let på hovedet. Jeg gav hende lov til at mærke på min pande. Hun sukkede lettet.

”Godt, din temperatur er normal igen og du er blevet meget stærkere. De sidste par dages konstante søvn har hjulpet.”

Konstaterede hun, og sukkede let igen. Hun nikkede for sig selv, og aede kort Nanna over håret.

”Undskyld, Nanna. Men som du nok ved, så er Matthew min eneste søn. Så jeg er nok lidt, øh… meget overbeskyttende overfor ham. Jeg skal bare lige vende mig til at du også er der til at passe på ham.”

Undskyldte Mihna. Nanna nikkede let, og accepterede hendes undskyldning. Hun måtte hellere huske den undskyldning, for det var ikke tit Mihna undskyldte.

”Jeg vil lade jer være alene. Jeg har noget forretning inde i byen.”

Erklærede Mihna og straks rettede jeg mig uroligt op.

”Jeg tager Flora med. Hun skal lære det på et eller andet tidspunkt.”

Beroligede Mihna mig, og forlod så værelset. Jeg vendte mig let mod Nanna, og kyssede hende på hovedet, så hun så på mig.

”Ved du hvad jeg har lyst til?”

Spurgte jeg, og kyssede igen begærligt hendes læber. Hun sukkede tilfreds, og nikkede let.

”Det tror jeg at jeg kan gætte.”

Mumlede hun stille, da jeg lagde hende ned i sengen og lagde mig ind over hende for at elske.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...