Nattens Kamp

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 feb. 2013
  • Opdateret: 23 mar. 2013
  • Status: Igang
Nanna var blevet revet så brutalt bort, at hun var faldet på knæ. "Dræb ham!" Råbte den kvindelige jæger rasende, og pegede på mig. Hun ønskede hævn for Nannas tilstand. "Nej, nej, i må ikke." Tryglede Nanne, og forsøgte at komme fri, så hun kunne komme mig til hjælp. Men hun var for svag, for sulten, så det nyttede ikke noget. Jeg kunne forsvare mig for en kort stund, men jeg var i et voldsomt undertal. Og jeg kunne ikke tillade mig at dræbe Nannas venner og bekendte foran hende, så jeg stod roligt og gjorde intet for at forhindre de slag, som begyndte at hagle ned over mig. Jeg sank sammen, da jeg blev stukket ned og mente svagt at jeg kunne høre Nannas fortvivlede skrig. Så modtog jeg flere drabelige stik, og hendes ord blev druknet af lyden af min hud, som blev skåret i småstykker.

10Likes
6Kommentarer
1551Visninger
AA

23. Floras synsvinkel

 

Der var intet levende tilbage, da Mihna og jeg først kom ind. Angrebet havde været hurtigt og effektivt. Der lå døde jægere, eller i hvert fald delene af dem spredt ud over det hele. Der var blod over alt. Manden som Mihna havde takket holdt sig til siden.

”Alvorligt?”

Spurgte jeg uroligt. Han rystede let på hovedet.

”Der er ikke desto mindre et problem.”

Sagde han, og lød som om at han var i problemer. Han rettede sig op, og skar ansigt.

”Det ser ud som om at lederen har låst sig inde i et kælderrum.”

Informerede han os om. Mihna skævede let til ham.

”Og?”

Spurgte hun utilfreds.

”Hun har et gidsel.”

Sagde manden kort, og skyndte sig at tilføje.

”Så vidt vi har kunnet finde ud af, så er det ikke Matthew. Det lød som pigen.”

Mihna så ud som om at hun var klar til at flå ham i stykker, så jeg skyndte at afbryde.

”Jamen Matthew… Han er da ikke…”

Begyndte jeg. Mihna så straks på mig, og mærkede så efter. Hun slog beroligende en arm om mig.

”Nej, han er her et eller andet sted, men det er svagt.”

Sagde hun bekymret, og hev mig så med sig ned til kælderen. Jeg kunne fornemme hendes raseri som lurede lige under overfladen. Hun havde brug for mig for at holde styr på sig selv. Ellers ville hun miste kontrollen, og så var det ikke sikkert at hun kunne kende forskel på ven og fjende.

”Han har bare at være uskadt.”

Hviskede jeg stille, og tænkte slet ikke på Nanna. Jeg brød mig ikke om hende. Hun var… forkert. For anderledes til vores verden. Og så var hun på vej til at tage min eneste bror fra mig.

”Derinde.”

Sagde manden og pegede. Han tog sig til siden, og skar ansigt. Straks kom hans kone bekymret til, og aede hans kind. Han gentog at det ikke var så slemt, og hun fnøs irriteret og hviskede lavmælt løgner. Jeg kunne pludseligt høre Nannas gråd.

”Forsvind, eller jeg afslutter hvad jeg påbegyndte med hannen. Men jeg starter med hunnen.”

Hvæssede mennesket inde bag det aflåste dør. Jeg knugede straks mine hænder, og havde lyst til at brase ind gennem døren og flå hende fra hinanden. Mihna strammede sit greb omkring mig, og holdt nu mig tilbage.

”Hvad vil du have for at lade dem gå?”

Spurgte Mihna roligt og kontrolleret, selvom at hun var alt andet.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...