Nattens Kamp

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 feb. 2013
  • Opdateret: 23 mar. 2013
  • Status: Igang
Nanna var blevet revet så brutalt bort, at hun var faldet på knæ. "Dræb ham!" Råbte den kvindelige jæger rasende, og pegede på mig. Hun ønskede hævn for Nannas tilstand. "Nej, nej, i må ikke." Tryglede Nanne, og forsøgte at komme fri, så hun kunne komme mig til hjælp. Men hun var for svag, for sulten, så det nyttede ikke noget. Jeg kunne forsvare mig for en kort stund, men jeg var i et voldsomt undertal. Og jeg kunne ikke tillade mig at dræbe Nannas venner og bekendte foran hende, så jeg stod roligt og gjorde intet for at forhindre de slag, som begyndte at hagle ned over mig. Jeg sank sammen, da jeg blev stukket ned og mente svagt at jeg kunne høre Nannas fortvivlede skrig. Så modtog jeg flere drabelige stik, og hendes ord blev druknet af lyden af min hud, som blev skåret i småstykker.

10Likes
6Kommentarer
1536Visninger
AA

15. Farvel så længe

 

Jeg skævede let til Mihna og Flora, og sukkede opgivende. Flora havde taget den sorte kjole om, men havde fået lavet en slids, som gik lige lovligt højt. Mihna havde kort kjole på. Næsten ingen ærmer, og utroligt lårkort.

”Du er forfærdelig, Matthew.”

Kommenterede Mihna muntert, og trak så let ned i kjole, så den foldede sig ud og blev lang. Jeg sukkede lettet op. Godt nok var det ekstra stof gennemsigtigt, men det var bedre end ingenting.

”Nok er Matthew yngst, men han opfører sig som om at han skal passe på os.”

Kommenterede Flora muntert. Mihna nikkede enstemmigt.

”Er det ikke det som hanner… øhm… mændene gør?”

Spurgte Nanna undrende. Jeg brød mig ikke om at hun havde brugt jægerens betegnelse for mændene af vores art.

”Jo, normalvis.”

Svarede jeg lidt kort for hovedet. Hun krøb sig let. Hun kunne fornemme at jeg ikke var tilfreds med hendes fortalelse igennem båndet.

”Mændene er normalvise beskyttere, og kvinderne er gemt lidt væk. Jeg skaber kun kvinder, med undtagelse af Matthew selvfølgeligt, så vi har lidt mere frihed.”

Forklarede Mihna. Nanna nikkede forstående, og forsøgte at sende mig et undskyldende blik. Men jeg så væk. Jeg brød mig bestemt ikke om at blive mindet på, at Nanna havde været en jæger.

”Nåh men…”

Sagde Flora tænkende, og havde opdaget den svage kølige afvisning af Nanna, som jeg havde lavet.

”… tja. Vi ved ikke hvornår vi kommer hjem igen, men det kender du jo Matthew. Man ved aldrig hvor lang tid et bal tager.”

Sagde Flora henvendt til mig. Jeg nikkede let.

”Bare det ikke tager lige så lang tid som det i tresserne. Det tog jo flere dage.”

Sukkede Flora for sig selv. Mihna nikkede let. Vi var taget hjem efter tre dage, men det havde varet mindst dobbelt så lang tid.

”Prøv at se om i ikke kan komme ud af soveværelset mindst en gang om dagen, så undersåtterne ikke tror at de har ferie.”

Sagde Mihna let, men med et let strejf af humor i sin stemme. Jeg trak let på skuldrene.

”Vi skal prøve, men vi kan ikke love noget.”

Kommenterede jeg roligt, men lavede med vilje ikke den mindste lyd af humor i stemmen. Jeg glædede mig til at få huset for os selv, så jeg ikke skulle bekymre mig om at Mihna eller Flora ville høre os. Nanna så ud til at være af samme mening, og lænede sig let op af mig. Jeg lagde en arm om hende, og gav hende et kærligt smil.

”I må hygge jer.”

Sagde Flora med en muntert klang, og måtte så holde sig for munden for ikke at grine. Jeg rullede med øjnene af hende. Mihna strøg mig let over kinden, og Nanna let over håret.

”Farvel så længe.”

Sagde Mihna blidt, og fulgte så efter Flora ned til den ventende bil. Så snart hoveddøren var lukket bag hende, rev jeg Nanna ind til mig og plantede et begærligt kys på hendes læber.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...