Nattens Kamp

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 feb. 2013
  • Opdateret: 23 mar. 2013
  • Status: Igang
Nanna var blevet revet så brutalt bort, at hun var faldet på knæ. "Dræb ham!" Råbte den kvindelige jæger rasende, og pegede på mig. Hun ønskede hævn for Nannas tilstand. "Nej, nej, i må ikke." Tryglede Nanne, og forsøgte at komme fri, så hun kunne komme mig til hjælp. Men hun var for svag, for sulten, så det nyttede ikke noget. Jeg kunne forsvare mig for en kort stund, men jeg var i et voldsomt undertal. Og jeg kunne ikke tillade mig at dræbe Nannas venner og bekendte foran hende, så jeg stod roligt og gjorde intet for at forhindre de slag, som begyndte at hagle ned over mig. Jeg sank sammen, da jeg blev stukket ned og mente svagt at jeg kunne høre Nannas fortvivlede skrig. Så modtog jeg flere drabelige stik, og hendes ord blev druknet af lyden af min hud, som blev skåret i småstykker.

10Likes
6Kommentarer
1529Visninger
AA

4. Faldet

 

Det gik først senere op for mig hvor svag jeg præcist var. For natten efter havde jeg gået med nogle papirer i hænderne. Jeg havde overtaget at holde styr på økonomien, så jeg havde noget at lave, mens at jeg fik det bedre. Noget som Flora ikke var super god til, da hun var bedre til at bruge penge. Jeg havde været på vej ned af den overdådige trappe i gangen, da jeg var faldet. Jeg havde været i gang med at læse, og havde ikke lagt mærke til hvor jeg satte mine fødder.

Jeg var kommet til mig selv for enden af trappen. En af tjenestepigerne havde holdt mit hoved oppe fra gulvet, og den anden havde ringet efter Mihna. Jeg kunne ikke mærke mine ben, og vidste at jeg havde brækket ryggen i faldet. Men det burde hele i løbet af dagen, mens at jeg sov. Nu gjaldt det bare om at få mig tilbage i kisten.

”Min frue. Det er deres søn, Matthew. Han er faldet ned af trappen.”

Havde tjenestepigen ængsteligt forklaret i telefonen, mens at hun gned sin hånd. Hun var bange for at få skylden, fordi at hun havde vasket gulv for nyligt. Jeg kunne svagt høre Mihnas råbende og ængstelige stemme, men det blev hurtigt overdøvet af Nanna, som kaldte efter mig.

”Matthew? Matthew, hvor er du?”

Kaldte hun bekymret, og fik øje på mig foran enden af trappen.

”Åh nej. Matthew.”

Sagde hun bekymret, og styrtede ned af trappen i den kjole, som syersken var ved at få syet og rettet til for hende. Tjenestepigen flyttede sig hurtigt, så Nanna kunne overtage hendes plads. Hun strøg mig bekymret over kinden.

”Han faldt ned af trappen, frøken Nanna.”

Forklarede tjenestepigen uroligt, og begyndte at samle de mange papirer op, som lå spredt ud over det hele. Kort tid efter kom også Flora styrtende ind af hoveddøren. Mihna måtte have haft fat i hende. Den anden tjenestepige tog hurtigt imod hendes jakke, som Flora kastede fra sig.

”Åh nej lillebror. Hvad har du dog lavet?”

Spurgte hun bekymret, og gik på knæ ved min side. Jeg udstødte en svag smertende lyd, da jeg forsøgte at bevæge mig.

”Faldet ned af trappen og brækket ryggen.”

Svarede jeg anstrengt, og blev liggende. Jeg ville ikke komme nogen steder uden hjælp. Flora tog min hånd, men tøvede med at hjælpe mig.

”Kan du ikke bare få det overstået? Det er ikke just behageligt.”

Spurgte jeg anstrengt, men blev mere rolig, da Nanna gav mig et let kys på panden. Hun forsøgte at berolige både sig selv og mig.

”Jeg tror måske at vi skal lade Doktor Mackenheim se på dig først.”

Foreslog Flora tøvende. Hun vidste hvor lidt jeg brød mig om Doktor Mackenheim, men det var nok fordi at han havde luftet ideen om at det var lettest for Mihna, hvis hun fik mig aflivet lidt rigeligt med gange. Ikke desto mindre så var han en fremragende læge. Men jeg udstødte alligevel en utilfreds lyd.

”Jeg ved det. Du bryder dig ikke om ham.”

Slog Flora min utilfredshed til side.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...