Nattens Kamp

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 feb. 2013
  • Opdateret: 23 mar. 2013
  • Status: Igang
Nanna var blevet revet så brutalt bort, at hun var faldet på knæ. "Dræb ham!" Råbte den kvindelige jæger rasende, og pegede på mig. Hun ønskede hævn for Nannas tilstand. "Nej, nej, i må ikke." Tryglede Nanne, og forsøgte at komme fri, så hun kunne komme mig til hjælp. Men hun var for svag, for sulten, så det nyttede ikke noget. Jeg kunne forsvare mig for en kort stund, men jeg var i et voldsomt undertal. Og jeg kunne ikke tillade mig at dræbe Nannas venner og bekendte foran hende, så jeg stod roligt og gjorde intet for at forhindre de slag, som begyndte at hagle ned over mig. Jeg sank sammen, da jeg blev stukket ned og mente svagt at jeg kunne høre Nannas fortvivlede skrig. Så modtog jeg flere drabelige stik, og hendes ord blev druknet af lyden af min hud, som blev skåret i småstykker.

10Likes
6Kommentarer
1545Visninger
AA

5. Doktor Mackenheim

 

 

”Mit kære barn dog.”

Sukkede Mihna endnu engang, og tog endnu en runde på gulvet, mens at hun rystede på hovedet. Nanna fortsatte bare med at ae min kind med den ene hånd, og holde min hånd med den anden. Flora ventede nedenunder på lægen. Jeg blinkede træt, og ville ønske at jeg kunne ligge mig til at sove. Men det måtte jeg ikke, ikke før at lægen havde set på mig.

”Det er en pæn kjole.”

Mumlede jeg fjernt til Nanna, som let trak på skuldrene. Hun så ikke ud til at være tilfreds med den tætsiddende sorte kjole.

”Jeg kan bedre lide rød.”

Forklarede hun, og kyssede ganske let mine læber. Jeg kom til at smile ganske let, og fik endnu et kys for det.

”Så må du sige det til syersken.”

Forklarede Mihna, og satte sig på sengekanten, så hun lettere kunne følge med i samtalen.

”Men hun siger, at jeg ser bedre ud i sort.”

Forklarede Nanna. Mihna prustede utilfreds. Vores undersåtter, som hun foretrak at kalde dem. Jeg nøjes bare med at sige tjenestefolk, skulle følge hver enkelt af vores befalinger til punkt og prikke. De måtte ikke modsætte sig. Hvilket Mihna forklarede til Nanna.

”Så det bestemmer jeg selv?”

Spurgte Nanna forvirret. Mihna nikkede ganske let. Nanna nikkede straks tilfreds for sig selv.

”Så har jeg vist et par ting eller to til at sige til hende om at stikke mig i røven med nålene.”

Sagde Nanna utilfreds. Mihna rullede opgivende med øjnene, men havde ikke retten til at rette på hende. Hun var jo ikke hendes skaber.

”Nanna?”

Kaldte jeg. Hun vendte sig straks imod mig, og tog min hånd igen.

”Tal pænt.”

Bad jeg hende. Hun nikkede straks, og holdt min hånd ind imod sin kind.  Jeg syntes svagt at kunne høre noget, og straks efter dukkede Flora på i værelsesdøren med lægen bag sig. Jeg udstødte en utilfreds lyd, men det ville jo ikke få ham til at forsvinde i den blå luft, så han kom ind i værelset. Han så sig søgende omkring, studerede værelsets indretning og så på Nanna.

”Jamen dog. Der er vist sket en del siden sidst jeg var her.”

Kommenterede han, og straks rejste Mihna sig, så hun kunne stille sig imellem Nanna og ham. Han var en storcharmør, som endnu ikke havde fundet sin brud. Så derfor forsøgte han ofte at charmere folk, af begge køn, til at tilbringe noget tid med ham og dyrke heftig sengegymnastik, som han selv kaldte det. Bare tanken gav mig kvalme.

”Tsk. Tsk. Tsk. Hvad har du lavet denne gang, lille dreng?”

Spurgte han nærmest hånligt, og satte sin taske fra sig på sengekanten. Det var endnu en grund til at jeg ikke brød mig om ham. Han skulle altid nedgøre mig. Og der var ikke det store, som jeg kunne gøre ved det. Han var langt ældre end mig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...