I Will Always Love You

Denne historie er med i konkurrencen 'At Miste'
Håber i kan lide den og måske smide et Like!

2Likes
1Kommentarer
290Visninger

1. Tabet....

Min mor var en meget sød og venlig person. Hun hjalp andre og tængte ikke kun på sig selv men også på andre. Jeg voksede op med hende i 8 år, det var nogle af de bedste år i mit liv. Jeg vil gerne være som min mor, hjælpe folk. Det vil være så fantastisk, hvis at man blev sådan. Så vil man have mange venner, og der er mange der vil være venner med en. De sidste år med min mor var nogle var både optur og nedtur. Den første gang min mor fik et anfald var en gang hvor vi sad og fik kaffe. Lige pludselig sad min mor og hælde kakao ud over dig selv. Mig og min lillebror viste ikke helet hvad der forgik. Hun blev indlagt på sygehuset i et døgn og kom så hjem igen. Jeg spurte hende om det ikke gjorder ondt der hun hældte varm kakao ud over sig selv, men hun kunne ikke huske noget.
 

 Efter det tænkte vi ikke så meget over det. Den 23 december skete det igen, denne gang var hun i gang med at lave mad. Min far var lige gået. Da han kom tilbage lå hun nede på gulvet. Min far ringede så efter en ambulance. Jeg kan så ikke helet huske om vi hade besøg af en eller min far ringede efter en. Mig og min lillebror sad inde i stuen og måtte ikke komme ud og se hvad der var sket.
Den aften sov vi over ved min moster. Min mor kom så hjem den 24 december og holdte jul sammen med os, det var så ikke den bedste jul vi havde, men det var den sidste med min mor. Nogle uger efter fik vi af vide at min mor havde kræft i hjernen. Mig og min lillebror fik det af vide på en lidt anden måde. Nogle af vores venner var der. Min far havde sagt at der var noget han skulle sige til os. Vi sad ved boret i køkkenet og viste ikke hvad han skulle til at sige. Jeg troede at vi skulle et eller andet sted hen, men så sagde min far at min mor skulle dø. Det havde jeg ikke forvendt, men hvem forvendter at ens mor skulle dø, så jeg begyndte at grade. Den dag var ikke den bedste dag jeg havde haft jeg viste ikke hvilken dag der var den sidste jeg så min mor. Den aften var mig og min lillebror ude at spille fodbold, Min far var gået i gang med at lave pandekager. Min mor var inde i sove værelset, der lå hun hele tiden kunne ikke lave noget.


 Da jeg kom op i skolen og skulle fortælle den dårlige nyhed. Kom alle fra klassen og spurte om jeg vil lege med dem i frikvarteret. Det var så dejligt at vide at de viste det var svært for mig. Nogle dage efter blev hun indlagte på sygehuset, men der kunne de ikke gøre noget, så hun kom på et plage hjem i stedet.

  Den dag hun døde var jeg hjemme ved en veninde. Jeg havde lige spurgt min far om jeg måtte blive der til 18:30 det måtte jeg godt for ham. Men et stykke tid efter ringede han igen og sagde at jeg skulle skyde mig hjem. Min venindes mor kørte mig så hjem, også fik jeg den dårlige nyhed at vide. Min farmor og farfar sad i bilen sammen med Hans Kristian (Min lillebror). Jeg begyndte at græde.

 Da jeg kom der op var alle i min familie samlet. Der kom en dame og spurte hvad vi syndes at hun skulle have på. Vi valgte så at hun skulle have en trøje på som hun havde på til min lillesøsters barnedåb. Da vi måtte komme ind var hun hel grøn i hovedet men det var fordi at gardinerne var grønne. Min moster spurte så om jeg vil give hende et kram men det ville jeg ikke. Jeg var bange for hende. Jeg syndes at hun så mærkelig ud. Det var ikke sådan hun så ud i alle de år jeg havde kendt hende.


Min far spurte om vi vil i skole og i børnehave i morgen (det var en søndag). Min lillebror vil blive hjemme med min far, men jeg vil i skole. Vi sov inde ved min far den nat. Næste morgen mødte jeg klokken 10:00. Hele klassen sad alle sammen og tegnet tegninger til mig. På tværs af klasserne var vi i gang med at ruge kyllinger ud. De var kommet ud af æggene i løbet af natten. Tina (Min lærer) spurte så klassen om de syndes at jeg skulle være den første der holdte en kylling. Det sagde de alle sammen ja til. Så i mens de andre læste gik jeg med Tina og holdte en kylling.


 Den dag var ikke ligesom den dag de fik det af vide at min mor skulle dø, der kom alle hen til mig og spurte om vi skulle lege sammen i frikvarteret, men denne gang var der ikke nogen det var ligesom en normal skoledag.
 

 Den 27-5 2007 skulle min mor begraves der kom jeg ikke i skole men det vil jeg rigtig gerne. Til begravelsen var der rigtig mange der kom og vil sige farvel til min mor. der var ikke plads i kirken til alle. Nogle sad oppe ved orglet og der var også nogle der ikke en gang kunne være i kirken. Der var også mange blomster. Der lå blomster over det hele. Der var så mange der kendte min mor og det var dejligt at vide. Det vil sige at hun har været sød og venlige ved dem, så de vil komme og sige farvel til hende. De fleste i kirken sad og græd, men der var noget mærkeligt, jeg græd ikke. Jeg ved ikke heldet hvorfor, for jeg var jo mindst ligeså glad for hende som de var for hende. Efter vi var i kirken var vi i et forsamlingshus bagefter det var rigtig hyggeligt de voksende sad og drak kaffe og børene løb rundt og legede.

  Efter den dag har det ikke været det samme. Min far tjener ikke så mange penge. Men jeg har det vigtige man kan have..... en familie.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...