A Big Mistake - 1D

Cathlyn på fireogtyve år har haft en hård barndom, og dette har sat sine mærker på hende. Dog har hun ikke fortalt nogle udenfor familien om det, og derfor får hun ikke den forståelse, hun fortjener. Dette kan komme til at koste hende mange unødvendige tårer.
Da Cathlyn bliver småforelsket i sin bedste venindes kæreste, Louis fra det populære boyband One Direction, opstår der så småt problemer. Cathlyn vil ikke forhindres i at elske Louis, men dette vil koste hende hendes venskab med Maiken. Spørgsmålet er, om Cathlyn er klar til at ofre sin eneste veninde for kærligheden.
A Big Mistake er en novelle fyldt med spændende kærlighed, sårende ord og ikke mindst pinlige situationer.


8Likes
2Kommentarer
502Visninger
AA

4. Alene i verden

Jeg lå længe i min bløde seng og tænkte over, hvad der var sket. Tårnerne løb ned over mine kinder, da mine tanker nåede til det punkt, hvor jeg fandt Louis og Maiken. Jeg gennemløb situation igen og igen. Der var ikke andet at gøre end at græde det ud. Det var ikke fordi, jeg var jaloux på Maiken og Louis, men det var de minder, som deres nære forhold bragte frem. Som syvårig blev jeg voldtaget af min egen far. Hvis ikke jeg var villig, gav han mig bare en lussing. Han syntes, jeg var et fæ at sige nej, men han kendte ikke selv den smerte, han påførte mig. Han har sat evige ar på mig, både udenpå og indeni. 
Mine tanker blev ved med at køre rundt som en karrusel. Jeg kunne ikke finde hoved og hale i mine egne tanker, alt i mit hoved var helt rodet. Jeg havde ingen tidsfornemmelse eller noget, jeg lå der bare. 
Jeg orkede ikke engang at rejse mig, da det bankede på døren. Jeg vidste godt, at det bare var Maiken og Louis, som stod på den anden side af døren. Men jeg kunne ikke bare ignorere det. Bankene blev ved, personen ude foran døren var utroligt stædig.
"Lad mig være!" råbte jeg.
"Levering til Cathlyn Menthal." 
Det var hverken Maiken eller Louis, den her stemme kunne jeg ikke genkende. Det var en utrolig mørk stemme, som tydeligvis tilhørte en mand. Men det var lige meget. Jeg gad ikke åbne, uanset hvad. Jeg havde ikke lyst til at rejse mig op, lige nu trængte jeg bare til at slappe af.
"Bare stil den foran døren.." Jeg vidste ikke, om han kunne høre mig, eftersom jeg mumlede, men få sekunder efter jeg havde sagt det, kunne man høre fodtrin på vej ned ad trappen til min lejlighed. Nu kunne jeg se frem til lang gråd uden afbrydelser.


Jeg vågnede af en høj, larmende lyd. Det var en utrolig træls lyd, i hvert fald lige når man var vågnet. Jeg spærrede øjnene op, og det første jeg opdagede var, at min mobil ringede. Det var den, som havde vækket mig. Jeg kiggede på skærmen som fortalte mig, at det var Maiken, som ringede. Min finger gjorde lige, hvad jeg havde beordret den til. Den trykkede på afvis, hvilket afslørede en hel række opkald og beskeder; alle sammen fra Louis og Maiken. De var tydeligvis bekymrede for mig, siden jeg var besvimet og uden videre flygtet efter at være vågnet op. Det var ikke fordi jeg var vred på dem, for det havde jeg jo ingen grund til at være. Jeg var bare utroligt sårbar omkring det emne, og da jeg fandt Maiken og Louis i seng sammen, blev jeg chokeret. De fortjente ikke den kulde, jeg viste ved ikke at besvare deres opkald, men jeg havde simpelthen ikke overskud til det.
Jeg åbnede en af de beskeder, jeg havde fået af Maiken. Hun spurgte, om jeg havde fået blomsterne. Jeg kom i tanke om den mand som havde været her. Det var nok ved at være et par timer siden nu. "Levering til Cathlyn Menthal." Det var hvad, manden udenfor min dør havde sagt. Det var nok de blomster, Maiken talte om.
Men dovne bevægelser rejste jeg mig fra sengen. Mine muskler var helt vildt ømme. Jeg kunne næsten høre dem knage, da jeg gik over mod døren. Døren åbnede knirkende, og ude på tæppet med ordene "Welcome", lå en smuk buket blomster. Jeg bukkede mig ned og samlede dem op. Da jeg var kommet ind i min lejlighed igen, satte jeg blomsterne i en vase lavet af krystal og stillede dem på spisebordet. Jeg satte mig ned ved bordet og tjekkede de beskeder, Maiken og Louis havde sendt. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...