Forfulgt..

Jeg vidste ikke hvordan det gik til, men pludselig var hans hænder overalt på min krop. Det måtte ikke ske... Jeg var i chok, men jeg flygtede aldrig. Hvorfor?

Han forfulgte mig, og jeg var så bange. Ingen anden gang ville jeg nogensinde ville jeg stole på en jeg ikke kendte..

Dette er historien om en pige der ikke kendte til det ukendte.

3Likes
0Kommentarer
398Visninger
AA

4. Ukendt nummer

Hvem i alverden var det? Han sagde ikke andet end goddag, før han lagde på, men det skræmmer mig stadig. Han vidste, hvad jeg hed. Jeg havde ikke genkendt stemmen, det nåede jeg ikke, før vedkommende lagde på. Jeg var dog fuldstændig sikker på, at det var en mandlig stemme. Den var dyb og genkendelig, men igen, jeg fik ikke mulighed for rigtig at genkende den. Jeg sukkede kort og lagde min mobil fra mig. Det var det første opkald, jeg fik fra min forfølger. 

 

På det tidspunkt havde jeg ingen ide om hvem denne mand var. I mine tanker fremstod han som en mand der ringede, ikke andet? Jeg tænkte ikke mere over tingene men valgte bare at sætte mobilen på lydløs, så det ikke skete igen. Desværre var jeg begyndt at fornemme at der var noget galt. Hver gang jeg gik udenfor, kiggede jeg mig altid over skulderen. Jeg følte mig overvåget. Når jeg kiggede bagud kunne jeg se en skikkelse. Jeg fandt aldrig ud af om det var en mandlig eller en kvindelig skikkelse. Jeg følte mig bare overvåget, men jeg sagde det aldrig til nogen. Tænk, hvis det bare var noget, jeg bildte mig ind? Så ville jeg blive til grin, og det er noget, jeg bare ikke skal være.

 

Følelsen af at blive forfulgt ville ikke slippe mig. Det fulgte mig stort set overalt, lige fra når jeg gik til og fra skole til, til når jeg bare var ude og hente nogle småting for mine forældre. Jeg var virkelig ved at blive bange, men jeg fortalte det stadig ikke til nogen, selvom Julie efterhånden havde fået færten af, at der var noget på færde. Der kunne jo ske noget med Julie, hvis hun vidste det. Så derfor valgte jeg at holde det for mig selv. Men psykisk lod det ikke slippe let forbi. Jeg var ude af den nogle gange, så meget at jeg kunne gemme mig under min seng, for at vedkommende ikke skulle finde mig. Sommetider tog det bare overhånd. Men under min seng følte jeg tryghed. 

Jeg begyndte også at have min mobil slukket, det meste af dagen. Så vidste jeg aldrig hvor langt vedkommende var i forhold til mig selv. Men når jeg, få gange havde den tændt, så jeg listen over de ukendte opkald. En lang række opkald samlede sig. Jeg tjekkede ikke engang hvem der havde ringet. Det kunne havde været en telefonsælger eller måske en af mine veninder, der ikke stod på telefonlisten, men jeg havde kun manden der ringede tidligere i tankerne. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...