I think I love you - Efterskole forelskelse (+13)

Anna Hejse er blevet mobbet gennem nogle måneder, og kun på 6 måneder, har hun gået på 4 skoler. Hendes far sender hende så på efterskole (hvilket hun er glad for), hvor hun møder Torben... Han er helt fantastisk, men hvad vil der egentlig ske?

Undskyld, for evt. grammatiske fejl og fejl i historien. Dette er min første movella, hvor jeg rent faktisk vil gøre mig umage, så jeg håber du vil tage godt i mod den. Undskyld, for evt. grimt cover og dårlig titel, hvis du har forslag til et andet, kom gerne med et! Coveret er midlertidigt, til jeg får lavet et andet...

1Likes
4Kommentarer
452Visninger
AA

2. Tankevækkende ord

 

Jeg vågner op til lyden af… vent, hvad er det for en lyd? Jeg slår øjnene op og ser på Lisa og Jonas, der ligger i hendes seng. Vent, de har vel ikke ligget og…? Nej, jeg ryster tanken ud af hovedet og sætter mig op. Lisa ligger og sover, mens Jonas laver nogle underlige lyde. De har da begge en form for nattøj på. Jeg rejser mig fra sengen, hiver noget tøj frem fra skabet og går ud på badeværelset, hvor jeg tænder for vandet. Jeg mærker med fingeren, at det er varmt nok til at gå i nu. Så klæder jeg mig af, og går ind under bruseren. Det er rart med et bad… jeg kommer shampooen i håret og masserer det så ind. Jeg gør vel bare alle de ting, man normalt gør i et bad. Da jeg har ordnet alt, svøber jeg et håndklæde om mig.

 

Lidt efter trækker jeg så en almindelig blå T-shirt over hovedet, efterfulgt af mine bukser og min yndlingshættetrøje fra Converse… selvfølgelig har jeg allerede undertøj på. Jeg går så ud til morgenmaden, som jeg sikkert er den eneste der er til.

 

I spisesalen sidder der alligevel et par stykker… Torben er en af dem. Han sidder ved vores bord over en skål havregryn med mælk, og jeg slår mig hurtigt ned hos ham. Han smiler til mig, og rækker ud efter juicen. Jeg giver ham den, og kaster mig så over et stykke brød med hindbærsyltetøj. Vi sidder bare og spiser i stilhed, da han mumler noget med: ”Har du sovet godt?” Jeg ler lidt og nikker. ”Vil du lave noget i dag?” spørger han så. ”Det kan vi da godt finde ud af,” mumler jeg, mens jeg smiler svagt. YES!!! Og nu hvor jeg har lært ham lidt at kende, er han jo bare endnu bedre! Jeg er helt glad indeni, men udenpå er jeg helt normal. Virker det underligt at have et crush på en fyr man mødte dagen før? Der er bare noget helt specielt over ham…

 

Efter morgenmaden henter vi vores jakker og går udenfor. Vi står lidt, før han så spørger om vi skal gå en tur. Jeg nikker, for skulle vi bare stå og kukkelure? Han stikker hænderne i sine lommer, og så går vi bare og ser lidt på hinanden. Han ser bare så sød ud. ”Hvad skal du så i næste weekend?”, spørger han mig. Jeg ser ned i jorden og svarer: ”Være her regner jeg med… Lære folk lidt at kende… Jeg har i hvert fald ikke lyst til at tage hjem,” svarer jeg. Han smiler svagt og siger: ”Det forstår jeg egentlig godt…, jeg ville gerne blive hos dig, men min søsters kæreste har været ude for en ulykke, og han svæver mellem liv og død lige nu… Og måske gør han ikke i næste weekend, men det er vigtigt for hende vi alle sammen er hjemme..,” siger han og ser meget ked ud af det. Jeg nikker forstående og ser ham tage hænderne ud af lommerne. Vores hænder svæver ret lang tid i luften ved siden af hinanden, før han tager chancen og tager min hånd. Måske mener han det bare venskabeligt, men inderst inde er jeg den lykkeligste i hele verden lige nu! Vi smiler lidt genert til hinanden, mens vores øjenkontakt svinger lidt. Længere henne står en bænk, hvor vi sætter os. Det er hyggeligt bare at sidde med ham. Noget jeg gerne ville gøre igen i hvert fald… Vi har kun kendt hinanden siden i går eftermiddags, går det for hurtigt? Tanken stryger hen over min hjerne. Men det kunne jo bare være han mente det venskabeligt? Det håber jeg godt nok virkelig ikke…, men hvad med dem der har one night stands, som udvikler sig til forhold? Det går jo ikke for hurtigt for dem, og nogle af dem holder jo… hvad kan dette da skade?

 

Han snakker lidt om nogle af de andre, om hans band og generelt fortæller han mig egentlig bare lidt om skolen. Jeg synes selv det er meget hyggeligt. Jeg begynder at fryse lidt, og vi går tilbage. Det er så smukt og romantisk med al den sne! Selvfølgelig, har jeg ikke tænkt mig at sige det højt… ”Det er så smukt med al den sne,” mumler han og ser på mig. Jeg nikker og smiler stort.

Snart er vi ved indgangen til skolen. Han går direkte ind, og jeg står bare lidt. I døråbningen lægger han hovedet på skrå og smiler lidt. Han har et flot smil. Anna nu må du stoppe dig selv, helt ærligt. Jeg går bare helt ind på mit værelse og smider min jakke. Han er vel også gået ind på sit. Faktisk har jeg slet ikke været på hans værelse endnu. Måske skulle jeg…? Nej, ikke lige nu. Lisa og Louise sidder og ser en eller anden film på en iPad. De smiler til mig, da jeg kommer ind. Jeg sætter mig i min seng og ser på min iPhone at klokken allerede er 13! Altså jeg stod op ved 9-tiden.. badet og det at få tøj på varede en time.. Morgenmaden? En halv time. Så må klokken være halv elleve, da vi går ud. To en halv time, er vel egentlig ok for en gåtur? Det synes jeg i hvert fald. Pigerne rejser sig, og sammen går vi til frokost.

 

Salat, pasta, ris, rugbrød og diverse pålæg står på madbordet. Jeg snupper en tallerken og tager noget salat, og laver mig en rugbrødsmad med leverpostej. Jeg sætter mig ved bordet. Louise og Lisa sidder og snakker om et eller andet med Caroline og alle hendes drenge. Drengene sidder og snakker om ham der efter sigende skulle date Caroline. Det interesserer dem åbenbart… Louise sidder og skuler lidt til Sebastian, som mens han snakker om Caroline, ser på hende. En eller anden sparker ham under bordet, for pludselig hyler han på i et skrig. Jeg får øjenkontakt med Torben, som sidder og smiler lidt til mig…

 

Jeg spiser af min mad, da Caroline kommer gående. Hun stopper op ved vores bord, ser på mig og siger: ”Godt nok en masse mad du har taget, er du sikker på du ikke bliver fed af det?” Jeg ser på min tallerken… Det er jo salat? Jeg ser på hende igen, og hun siger: ”Det er mængden af kalorier der tæller… så det vil sige mængden af mad.” Hun går videre og sætter sig ved et bord, med 3 drenge og 3 piger. Hun skuler til mig, og jeg ser ned i min mad. Jeg spiser langsomt videre, mens de andre bare sidder og ser på mig. ”Anna, du skal ikke tage det der seriøst. Caroline har ikke styr på en skid angående det der!”, siger Louise. Jeg nikker og smiler meget svagt. Jeg ignorerer hvad Louise sagde og tænker stadig over Carolines kommentar.  Jeg spiser ikke meget mere…

 

Efter maden kigger Torben undskyldende på mig og trækker mig lidt til siden: ”Du hørte godt hvad Louise sagde ikke? Du skal ikke lade dig gå på af Caroline. Hun prøver at få alle ned med nakken. Du skal ikke lade dig genere af hende igen, okay? Hvis hun gør, vil du så ikke sige det til mig?” Jeg nikker lidt. Han trækker mig ind til sig, og der står vi lidt. Hans arme omkring mig, og mine arme omkring hans liv. Han giver slip på mig, han vinker til mig, og så går vi i hver sin retning. Inde på værelset sidder jeg bare lidt for mig selv… Louise og Lisa er sammen med drengene der øver.

 

Om aftenen til næste måltid, spiser jeg ikke specielt meget. Lidt salat og en lille portion af den fabelagtige lasagne er hvad det kan blive til. Torben sidder og ser lidt på mig. Jeg tror i hvert fald han holder øje med mig. Har han tænkt sig at blive ved med det? Jeg lægger min gaffel fra mig og ser bare på ham. Han ser ned i sin egen mad og fortsætter med at spise. Så spiser jeg lidt mere, indtil der ikke er mere mad på tallerkenen. Jeg er hurtigt færdig, i forhold til de andre i hvert fald. Min tallerken sætter jeg på bakken med brugt service, og så går jeg ellers ind på værelset igen. Jeg står og betragter mig selv i spejlet, hvor jeg ser et kæmpe læs fedt…

 

Bag mig kommer Lisa, Louise og drengene ind. De smiler til mig, og jeg sætter mig bare i min seng, mens de sidder og snakker. Jeg sidder bare og kigger på, mens tankerne flyver rundt i mit hoved. Torben og jeg får igen øjenkontakt adskillige gange, og til sidst kan jeg ikke holde det ud. Jeg tager min jakke og går udenfor. Sneen er dejligt kold. Der var ret varmt inde på værelset til sidst. Jeg står bare op ad væggen og ser op på himlen. Der er helt stjerneklart, så klart man kan se mælkevejen. Det er utroligt smukt. Jeg hører fodtrin bag mig, og gæt hvem der kommer? Jeg er helt vild med ham, men det der spise-noget? Nej tak… Han har hænderne i lommerne. Først siger han slet ikke noget, men står bare og ser op på stjernerne. ”Det er ret smukt, ikke?” mumler han. Jeg nikker. Han leder efter min hånd for anden gang i dag. Jeg tager den og fletter mine fingre ind i hans. Vi står bare og ser op på stjernerne sammen. ”Hvorfor gik du fra de andre?” spørger jeg. Der er stille et par sekunder, før han svarer. ”Hmm… 2 kærestepar, 1 single. Du ved vel hvordan det er?” Jeg nikker og læner mig lidt op ad ham. En chance jeg tog... Vi står bare, da han klemmer min hånd.

 

(Undskyld, det ikke var et ligeså langt kapitel som det sidste)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...