I think I love you - Efterskole forelskelse (+13)

Anna Hejse er blevet mobbet gennem nogle måneder, og kun på 6 måneder, har hun gået på 4 skoler. Hendes far sender hende så på efterskole (hvilket hun er glad for), hvor hun møder Torben... Han er helt fantastisk, men hvad vil der egentlig ske?

Undskyld, for evt. grammatiske fejl og fejl i historien. Dette er min første movella, hvor jeg rent faktisk vil gøre mig umage, så jeg håber du vil tage godt i mod den. Undskyld, for evt. grimt cover og dårlig titel, hvis du har forslag til et andet, kom gerne med et! Coveret er midlertidigt, til jeg får lavet et andet...

1Likes
4Kommentarer
421Visninger
AA

1. Første dag

 

Jeg slukker for radioen og stiger ud af bilen. Min far ser på mig med store våde øjne og smækker bagsmækken til bilen i. Jeg tager mine kufferter ud og sætter dem. Han lægger armene om mig og siger: ”Så prøver vi denne skole. Og jeg tror det kommer til at gå godt denne gang… du skal ikke være nervøs, bare være glad for at starte på en frisk.” Jeg mærker hans tårer gøre mine jakke våd, og det er næsten alt for koldt, denne december-morgen, til bare at stå. Han løsner taget om mig, og vi bevæger os ind mod efterskolens kontor. Siden skoleåret startede har jeg gået på 4 forskellige skoler. Jeg er blevet mobbet ud af alle, og fordi min far ikke kan tåle at flytte fra byen, hvor vi havde så mange gode – og for mit vedkommende, en masse dårlige – minder, vælger jeg at prøve lykken på Eriksø Efterskole.

 

Jeg mærker en kold brise i nakken, lige inden vi åbner døren til kontoret, og jeg gyser. En jordbærblond lille kvinde sidder ved skrivebordet og taster på keyboardet til en computer, der ser ud til mindst at være fem år gammel. ”Du må være Anna Hejse?”, smiler hun til mig. Jeg nikker og træder et skridt frem. ”Her er dit skema, og så skal jeg nok følge dig ned til dit værelse,” fortsætter hun. Hun smiler enormt meget. Jeg ser på min far, hvis mundvig bevæger sig opad. Kvinden rejser sig og træder ud af døren. Vi går over pladsen til et lille hus, der er dækket af sne. ”Jeg hedder for resten Johanna,” siger hun og smiler endnu større. Kan hun overhovedet smile bredere? Vi går ind i det lille hus og fortsætter til venstre af gangen, hvor vi så stopper op foran en dør. Johanna åbner døren. Jeg ser ind på mit nye værelse, da min far siger: ”Skal du ikke ind?” Jeg nikker, går ind og sætter mine kufferter. ”Hvad synes du?”, siger Johanna og ser forventningsfuld ud. Jeg smiler lidt. På værelset står der tre senge, tre skabe og tre skriveborde med tilhørende stole. Der må jo næsten bo to andre piger herinde allerede. Johanna går over til en seng, hvorpå der ligger en dyne, pænt lagt sammen, med en pude. ”Her skal du så sove,” siger hun. Hun peger over på de to andre senge og fortsætter: ”Og her sove dine værelseskammerater Louise og Lisa så.” Jeg smager lidt på navnene. De lyder lidt som nogle halvkedelige og ”artige” piger… Jeg nikker og flytter kufferten hen foran min seng. ”Dit skab er der, og det er dit skrivebord der,” siger hun. Jeg nikker endnu en gang og smiler. ”Tak,” mumler jeg så. ”Nå, men hvis I vil sige farvel… så kan din far og jeg gå ind og aftale nogle skolelige ting og så videre,” siger Johanna. Hun snakker sørme meget, af at være sådan en lille dame. Min far ser afventende på mig, og jeg løber så hen og krammer ham. ”Held og lykke,” mumler han ned i mit hår. Jeg slipper ham, og de to voksne træder så ud af værelset.

 

En time efter har jeg allerede pakket alt ud. Der ligger ikke noget tilbage i kuffertenerne, og jeg sætter dem så ind nederst i skabet. Jeg fryser en lille smule, og hiver en trøje ud af skabet. En jeg lige har lagt ind. Jeg hører et par grin ude på gangen, og to piger og tre drenge braser ind på værelset. To lyshårede piger, begge en smule højere end mig, en dreng med leverpostejet farvet hår og en anden dreng med sort hår. Men det er den sidste person der fanger min opmærksomhed. Han har mellembrunt hår, blågrå øjne og er omkring 10 centimeter højere end mig. Han er smalt bygget, men ser alligevel en smule muskuløs ud. Ikke den alt for overdrevene muskuløshed, men den helt perfekte. Ikke for meget ikke for lidt. Hans hår hænger lidt ned i øjnene på ham, men det er også sat med en smule voks, så det får det til at sidde helt perfekt. Hans hud, har en lidt brun glød, men han er alligevel bleg.

Jeg står lidt fortabt, da de får øje på mig. Den ene pige, lyser op i et kæmpe smil. ”Hej! Du må være Anna. Hende som skal bo herinde?”, siger hun. Jeg smiler og nikker lidt. Hun går frem mod mig og rækker hånden frem; ”Louise,” siger hun. Jeg trykker hendes hånd, og den anden pige kommer også hen mod mig. Hun stikker også hånden frem og siger så: ”Lisa.” Hun smiler ikke helt så meget. Måske er hun nervøs? De tre drenge bagved pigerne, roder sig selv i håret. Ham, den høje med det mellembrune hår, smiler nervøst og skævt til mig. De andre to drenge står bare og fniser en smule, da de ser på ham. Louise opdager, mit blik mod drengene og griner så og siger: ”Det her er Sebastian,” hun peger på drengen med det leverpostejede hår, ”det der er Jonas,” hendes hånd peger mod den sorthårede fyr, og til sidst peger hun mod ham med det mellembrune hår: ”og det der er Torben.” Jeg smiler lidt til dem og mumler: ”Hej.” Et lidt rustent hej, eftersom jeg slet ikke har sagt noget siden… ja, siden jeg kom? ”Nå, men de må også videre,” siger Lisa med et smil på læben, og skubber Sebastian og Jonas ud. Torben bliver stående lidt og ser på mig, før han også går ud.

 

Lisa og Louise sætter sig ned i hver deres seng og begynder at fortælle mig en masse om alt og alle her på skolen: ”Ser du, Sebastian, Jonas og Torben er i et band med Caroline, som nok er skolens største snob. Hun får altid alle drengene og er enormt populær blandt drengene. Celine er nok den der går mest op i lektierne, og alligevel er de to bedste venner. Caroline kan nok få Celine til at lave alle hendes lektier… Celine er faktisk utroligt sød, i forhold til Caroline! Og så er der jo også en masse andre… dem skal du nok lære at kende.” De sidder og snakker i lang tid, og jeg føler mig allerede virkelig velkommen. ”Der er for resten fest i aften!”, udbryder Louise pludselig. ”Skal du med?”, hun smiler forventningsfuldt til mig. Jeg smiler lidt og nikker: ”Ja, det kan jeg da godt. Hvad skulle jeg ellers lave?” Lisa griner lidt.

 

Vi går til aftensmad, hvor jeg så bliver præsenteret af Johanna. Aftensmaden står på pizza med salat ved siden af. Jeg bliver sat ved et bord med Lisa, Louise, Sebastian, Jonas og Torben. Dem jeg jo faktisk havde mødt i forvejen. De er jo nok blevet så gode venner, siden de sidder ved bord sammen. Jeg fandt ud af at Lisa og Jonas har været kærester siden en gang i september. Og Sebastian og Louise er lige blevet et par. Så nu sidder Torben og jeg som de eneste singler. Jeg forstår dog ikke helt hvordan han kan være single…, han ser så perfekt ud.

 

Under aftensmaden sidder jeg og holder øje med ham. Vi får også en del øjenkontakt. Han smiler lidt til mig, og jeg smiler lidt tilbage. Min pizza får jeg hurtigt skovlet ind, selvom jeg spiser en smule ”nervøst”. Jeg holder mig i hvert fald en smule tilbage. En halv time efter er alle færdige med at spise. Jeg har fået snakket lidt med de andre. Men jeg er jo stadig en smule genert…

 

Louise og Lisa har trukket mig med ind på værelset, og nu er de i færd med at prøve at proppe mig i en rød kjole. De har også krøllet mit brune hår en lille smule mere. Lisa er i gang med at lægge en rød læbestift på mig, da Torben braser ind på værelset.

”Torben!”, hviner Louise, da hun kun står i undertøj.  Hun smiler lidt og ser på ham.  to andre ikke kan..-": "relset.  færd med at prøve at proppe mig i en rød kjole. De har også krTorben smækker hurtigt hænderne op foran øjnene, og siger så: ”Caroline vil være sammen med mig til festen… hvad skal jeg gøre, hvis jeg nu ikke gider?!” Lisa stopper med at lægge læbestift på mig og siger: ”Giv hende nu en chance… Hun er forsanger i dit band, så du skal vel prøve at date hende, når de to andre ikke kan…” Hun smiler lidt og ser på ham. Han griner lidt og tager sig til kinden. ”Nå, men jeg må også videre så… vi ses senere,” siger han og går ud af døren. Mine håb… bliver større. Men han kender mig jo heller ikke endnu? Lisa lægger den knaldrøde læbestift færdigt, og Louise begynder så at lægge mascara på mig. Da de er færdige, må jeg indrømme at jeg da ser meget stilfuld ud!

Vi er alle tre klar, da Sebastian og Jonas kommer og henter os. Torben kommer gående lidt bagved med Caroline. Jeg kender ikke Caroline endnu, så jeg ved ikke hvad jeg synes om hende… Men de holder i hånd. Og hun ser også helt utroligt godt ud… Vi følges alle sammen hen til den store gymnastiksal, hvor festen skal foregå. Festen er blevet planlagt hurtigt af nogle elever, der har fået lov til at holde den i gymnastiksalen, så rigtig mange elever er blevet på skolen weekenden over.

 

Vi ankommer til gymnastiksalen, og det er faktisk kun det fjerde jeg ser på skolen indtil videre. Jeg har ikke engang fået en rundvisning endnu… Jeg sætter mig i en krog i hjørnet, hvor der er sat sofaer op. Torben og Caroline sætter sig lige overfor mig, hvorimod Lisa, Jonas, Louise og Sebastian allerede danser. Jeg kigger ud af øjenkrogen og lægger mærke til, han lægger armen om hende. Well, han er jo heller ikke min ejendom… vi har ikke engang snakket sammen.

Jeg har siddet med lukkede øjne i omkring to timer, da jeg mærke en alkoholisk ånde på min kind. Jeg sidder og ryster en smule, da en mandig stemme siger: ”Hej smukke… er du frisk på noget…?” Jeg skubber ham fra mig og åbner øjnene. Men han nærmer sig mig. Torben sidder alene i sofaen, da han opdager hvad der sker med mig. Caroline må nok være smuttet med en anden gut eller sådan noget. Torben rejser sig og skubber fyren fra mig, da han begynder at nærme sig mig igen. Torben tager min hånd og fører mig udenfor i sneen.

”Hvad skete der lige der?”, mumler jeg. Han træder et skridt tilbage, ser op på himlen og kommer hænderne i lommerne. ”Det var bare Nicklas. Han vil bare i bukserne på dig… ham skal du ikke spilde din tid på,” siger han. Jeg ser på ham og ryster en smule af kulde. ”Den del havde jeg godt fat i. Hvad har du gjort af Caroline?”, mumler jeg. Kan jeg andet end at mumle? ”Hun gik med en anden fyr, men det er fint med mig… jeg har ikke rigtig nogen interesse i hende, men hun insisterede på vi skulle følges...,” svarer han og ser på mig. Han scanner mig med øjnene, og han lægger nok mærke til jeg ryster en hel del, da han siger: ”Du fryser jo!” og giver mig sin jakke. Jeg tager den på, og vi begynder at gå lidt. ”Sååh.. Anna, kan jeg forstå?” mumler han og ser op på stjernerne igen. Jeg nikker og ser på mine fødder.

 

Vi børste sneen af en bænk og sætter os. Vi ser bare hinanden i øjnene… ”Hvorfor flyttede du derhen?” spørger han så pludseligt. ”Jeg er blevet mobbet på fire skoler, siden skoleåret startede… nu kunne jeg ikke tage mere i den by,” svarer jeg og ser ned på mine hænder. ”Fortæl,” mumler han og løfter min hage, så jeg igen får øjenkontakt med ham. Jeg rømmer mig, og han slipper min hage. ”Mine forældre blev skilt for 2 år siden. Jeg valgte at blive boende ved min far, fordi vi har et utroligt tæt forhold… så begyndte der at gå rygter om i hele byen, at vi havde et forhold, og at han slet ikke var min far… Og at jeg var hans slave… på flere forskellige måder. Det gik ikke ud over min far, det kom slet ikke til de voksnes munde, men kun blandt os unge i byen… Men der var altså ikke noget incest eller noget. Min mor bor så i København med min lillebror og hendes nye kæreste. Jeg kunne jo sagtens være flyttet hjem til hende, men det tror jeg bare ville såre min far…,” fortæller jeg. Han ser stadig på mig. ”Det er jeg da ked af at høre… og du ved, jeg skal nok holde tæt. Altså så rygterne ikke fortsætter her,” siger han. Jeg smiler til ham.

Vi sidder og snakker i timevis. Han fortæller alt muligt om sig selv. Han er delvist forsanger i bandet ”Call you Later”, sammen med Caroline, og så er han fuldtids-guitarist. Jonas fandt på navnet, fordi der var så mange piger han sagde det til… så syntes de andre det skulle være det, som en lille joke. Han bor sammen med sine forældre og sin lillesøster, og udover en lillesøster har han en storesøster. Han har en hund der hedder Kevin, en Golden Retriever. Han kommer fra en by en times kørsel fra Eriksø, der hedder Basborg. Den er heller ikke så stor… Klokken nærmer sig tolv, da vi går ind.

 

Jeg giver ham hans jakke tilbage og siger: ”Har du slet ikke frosset?” Han smiler og svarer bare: ”Du skal jo ikke fryse.” Han krammer mig, og sådan står vi i et stykke tid, men så kommer Caroline. ”Torben! Jeg har ledt efter dig i mega lang tid!” siger hun… jeg sukker indvendigt. ”Søde, søde Caroline… Det var dig der gik fra mig,” siger Torben så og slipper mig. ”Godnat,” siger han og blinker til mig. Han ser på Caroline og sukker. Så forlader han lokalet. Hun ser nedladende på mig og går så i en anden retning end Torben gik. Jeg står lidt for mig selv, og beslutter mig så for at gå i seng. Jeg kommer ind på værelset, hvor Louise sidder og råsnaver Sebastian. Jeg finder mit farverige sengetøj frem og lægger det på… Sebastian og Louise sidder lidt og kigger på mig. Så siger Sebastian så: ”Nå, jeg må vel også… godnat.” Så kysser Louise ham en sidste gang, og han forsvinder ud af værelset. Jeg finder også mit nattøj frem, som jeg tøver lidt med at tage på. Louise sidder og ser afventende på mig, med et smil på læben og den glitrende nissehue på hovedet. ”Hvad synes du så om folk?” siger hun til sidst. Jeg ser på hende fra mit nattøj. ”De er vel meget søde…,” mumler jeg. Tja, det synes jeg jo faktisk Lisa, Louise, Sebastian, Jonas… og selvfølgelig Torben er. Men de andre skænkede mig jo nærmest ikke et blik. Hun smiler så lidt drillende. ”Var der nogle søde fyre?”, hun griner lidt imens. ”Tjaaa..,” siger jeg så og begynder selv at grine helt vildt.

Efter jeg har taget nattøj på, sidder hun kun og plager mig om at få at vide hvem det er, jeg har tilbragt det meste af aftenen sammen med. Men det er jo slet ikke sikkert det var ment på en anden end en venlig måde… Jeg lægger mig i sengen. Utroligt nok, har jeg kun været her et par timer, men jeg føler alligevel jeg passer ind her. Specielt at jeg kan stole på de andre. Jeg lukker øjnene i og falder i søvn…

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...