Du Falmer

- Mit bidrag til At Miste-konkurrencen. -

Skrev det i en opgave i skolen. Og har siden da rettet det til. :-)

30Likes
11Kommentarer
795Visninger

1. Du Falmer

Du falmer ...

Ligesom et mærke.

Som dem, din mund har efterladt på min nakke og skuldre med sin blide berøring.

Dine tænder, som bragte øjeblikke af lys, smerte samt nydelse,

Er nu blottet af et kunstigt smil.

 

Dine læber, der skiltes for at smage min hud, som var det frelse,

Er nu næppe adskildt for at tale med mig.

Du hviskede mit navn som en bøn.

Du skreg det som en forbandelse.

Du sukkede det med tilfredshed,

Og nu vil du ikke engang nævne det i forbifarten.

 

Dine hænder, som halv-legende trak i mit hår ...

Vil nu ikke standse, for at børste det væk fra mit ansigt.

 

Af alle disse dele af dig,

Er ingen af dem mere afslørende end dine øjne.

De nye vinduer, der engang lod mig snage ...

Har nu persienner trukket sig bag dem,

Forlader kun en smuk, blank refleksion-

En forbigående, kiggende efterligning-

Af den lidenskab, de engang indeholdte

Når de så

Mig.

 

Ingen farver overlades til dem. Kun de sølede farver af

Kedsomhed,

Og muligvis mistro.

 

Du falmer ...

Ligesom et mærke.

Som det, du efterlod i mit sind med dit geniale mundheld

Og flotte, men rustne prosa.

Som de mange du forlod på min tunge ...

Som nu ikke kan sige andet end banale og meningsløse ord,

Som nu næppe kan huske formen

Blandt alle de strålende, flydende sætninger der talte til dig

Det syntes så vigtigt på det tidspunkt.

 

Du falmer ...

Ligesom et mærke.

Engang elsker og ven,

Nu knap en

Og aldrig en anden igen.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...