Can't get it out of my head.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 jan. 2013
  • Opdateret: 11 mar. 2013
  • Status: Igang
Mellanie og Nathaniel er det ideelle par, de er dybt forelsket i hinanden, alt imens Tanja, som er Mellanies bedste veninde står på side linjen og ser det hele fra en helt anden vinkel hun forsøger at overbevise den forelskede Mellanie om at når det kommer til alt er drenge der ikke for en når man har brug for dem.
- Er Nathaniel så perfekt som han virker?
- Vil Tanja som har hang til det utraditionelle forelske sig?
- Og hvad sker der vis alt tager en uventet drejning?

*Upassende sprog kan forekomme!!

8Likes
16Kommentarer
1012Visninger
AA

7. Tanjas synsvinkel.

Can't get it out of my head.

_________________________________________________________________________

Kapitel 6.

Tanjas synsvinkel.

 

Jeg løb ned af gaden, det var koldt og mine convers var våde. Men jeg løb for Mell havde utrolig brug for min hjælp!

Jeg løb hen foran Valentinos og kiggede ind, jeg kunne se Mell og Nathans bord her fra. Ingen af dem bevægede sig, Mellanie sad og stirrede afventende på Nathan mens han bare stirrede ned i sit skød.

Jeg skubbede den tunge dør op og skyndte mig ind.

Nathaniel kiggede op på mig og smilte svagt, Mellanies begyndte straks at græde lydløst.

”Fortæl mig det nu Nathan!” Hun rejse sig voldsomt op og hendes stol vældede bag over. ”Fortæl endelig din fantastiske undskyldning?!" Hun brugte bagsiden af hendes hånd til at tørre tårende væk. Jeg trådte frem mod hende og lagde en hånd på hendes skulder.

”Træk vejret Mell” Jeg tog selv en dyb indånding, jeg bukkede mig ned og rejste hendes stol op ”Sæt dig ned” Hun satte sig uvilligt ned og lagde armende overkors. Alle stirrede efterhånden på os og dem der ikke gjorde sad tavst og stirrede i deres mad. Jeg vendte mig for at se på Nate.

”Mellanie…” Sagde Nathan bange og kiggede på Mell. Men jeg gjorde bare tegn til han skulle stoppe med at snakke.

”Du kommer med mig!” Jeg kiggede bestemt på ham og vendte mig skarpt om for at gå ud til de små knager der hang lige ved indgangen. Han gik lydigt med og kiggede med frygt i øjnende.

”Hvad er det for noget lort du har gang i Nathaniel, vis det overhoved er dit rigtige navn?” Jeg kiggede mistroisk på ham og han sukkede højlydt.

”Jo, den er sku god nok mit navn er Nathaniel. Og det lort jeg har gang i har jeg ikke gang i!” Han kiggede overbevisende på mig.

”Aha så det er bare en der ligner dig, på en prik, der har haft travlt med at gå rundt, ved brug af dit navn, og score en masse tøser?” Jeg kiggede undrende på ham. Han ville seriøst ikke bilde mig det ind vel?

”Jeg var samme med min bedstemor hele sidste weekend, Tanja, du må tro mig?” Han lænede sig forførende ind mod mig og smilte skævt til mig.

”Klamt!” Jeg sneg mig hurtigt forbi ham og stilede mig bag ham. ”Det der, det gjorde du ikke lig, OKAY!” Jeg gik til bage mod Mell og kiggede mig kun en gang forsigtig over skulderen for at se Nate med et uskyldigt blik i øjnende.

”Mell, vi smutter!!” Jeg tog hårdt fat i hendes skulder og fik hende tvunget op af stolen.

”Av Tannie?!” Hun sukkede og hendes øjne var stadigvæk fyldt med tåre.

”Undskyld, jeg er bare så skide sur lige nu søde” Jeg lagde armen om hende og begyndte at gå mod udgangen. Jeg stirrede vredt på Nathaniel på vej ud og begyndte stille at gå hjem mod mit hus.

”Niels og Mette er ikke hjemme i aften, du sover hos mig! Det bliver hyggeligt” Vi gik langsomt hen af gaden, men heldigvis ligger min lejlighed ikke så langt fra Valentinos. Jeg havde stadigvæk armen om Mell og hun havde næsten lukkede øjne mens hun nærmest svævede hen over fortåget. Hun nikkede svagt som svar og lod mig bare føre an.

”Så kan vi ringe til Nathaniel og råbe af ham senere” Jeg smilte svagt og fiskede hovednøglen op af min lomme. Jeg lænede Mellanie op af vægen og låste hurtigt døren op. Hun græd stadigvæk og jeg viste ikke helt hvad jeg skulle gøre. Da vi kom indenfor tog jeg mine egne sko af, hendes sko af og også min jakke af. Vi gik ind i stuen og jeg satte Mellanie i sofaen.

”Eg hader am… ” Hun mumlede noget med at hade en eller anden og jeg nikkede bare som svar.

Hun var træt, ked af det og vred.

Meget træt og meget ked af det…

Hun lagde sig stille ned og jeg smilte til hende.

”Mell, nu går jeg ud i køkkenet og skære noget frugt, jeg er tilbage om lidt” Jeg gik langsomt ud i køkkenet og kunne høre hende mumle noget da jeg forlod rummet.

”Jeg er tilbage om to!”

Jeg fandt et skære bræt i det øverste skab og tog en kniv i skuffen.

Alt i denne lejlighed var så, sterilt, hvidt kedeligt og rent. Næsten som et hotel værelse, og lugten var der også, den klamme rengørings duft som vores rengøringskone efterlader hvor end hun går. Det derfor jeg har forbudt hende fra mit værelse, og derfor ligner mit værelse et bombet lokum.

Jeg fandt frugten frem, og snittede langsomt i den. Bladet på kniven var skarp, næsten for skarp og jeg huskede ufrivilligt hvad jeg flere gange havde forsøgt mig med sådan en kniv. Det forfærdelige minde om min mors skingre skrig

”Tanja!! Tanja?! Nej Tanja. Du-du du må ikke forlade mig nu!! Bliv hos mig skat” Hun strøg sin hånd langsomt ned af min kind og kyssede mig i min kolde hvide pande. ”Tanja, jeg elsker dig, husk det.” Ambulance folkene kørte forsigtigt båren ind bag i ambulancen og mens jeg kæmpede for at holde mine øjne åbne så jeg min mor trække min lillebror ind til sig og kramme ham. Hun holdte godt fast i ham, hendes lille perle. Det var der mine øjne lukkede sig.

Jeg tabte kniven på bordet og stirrede tomt ud i luften. Jeg kæmpede for at trække vejret og sukkede kort da jeg vendte mig og så Mellanies skikkelse stå forgrædt i dørkarmen.

”Er du okay Mell? Skal du have noget vand?” Jeg skyndte mig allerede at finde et glas frem og hældte straks vand i det, hun smilte blot og tog en lille tår.

”Tak, er du okay Tanja? Du ser så bleg ud?”  Hun tog endnu en tår, hendes øjne var røde og hendes mascara løb ned af kinderne, jeg kunne ikke belemre hende med mine små kedelige dramaer lige nu. Nu var det hendes tur til at få opmærksomheden!

Jeg samlede kniven op og så smilende på Tanja.

”Ja, ja jeg har det godt. Hvordan har du det Mell?” Jeg tørrede en tåre væk og smilte svagt.

”Tannie? Jeg kender dig, hvad er det?” Hun trådte nærmere og stilede glasset på bordet. Jeg lagde kniven på bordet og begravede så hovedet i hænderne.

”Fjern den fucking kniv. Nu tak.” Jeg lod tårende løbe ligge så stille og trådte langsomt bagud. ”Vil du ikke nok fjerne den?”

Jeg kunne høre hende tage kniven op og ligge den i opvaske maskinen.

”Jeg troede jeg kunne klare det Mell” Hun lagde en hånd på min skulder og kyssede mig forsigtigt på panden.

”Det okay Tannie, den er væk” Jeg fjernede langsomt hænderne fra hovedet og lagde armene om hende.

”Tak Mell, skal vi ikke sætte os ind i stuen igen?” Hun nikkede og gik så med den ene arm om ryggen på mig ind mod stuen igen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...