Can't get it out of my head.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 jan. 2013
  • Opdateret: 11 mar. 2013
  • Status: Igang
Mellanie og Nathaniel er det ideelle par, de er dybt forelsket i hinanden, alt imens Tanja, som er Mellanies bedste veninde står på side linjen og ser det hele fra en helt anden vinkel hun forsøger at overbevise den forelskede Mellanie om at når det kommer til alt er drenge der ikke for en når man har brug for dem.
- Er Nathaniel så perfekt som han virker?
- Vil Tanja som har hang til det utraditionelle forelske sig?
- Og hvad sker der vis alt tager en uventet drejning?

*Upassende sprog kan forekomme!!

8Likes
16Kommentarer
1008Visninger
AA

3. Tanjas synsvinkel.

Can't get it out of my head.

____________________________________________________________________________

Kapitel 2.

Tanjas synsvinkel

 

 

Jeg rettede mit tommeblik mod vinduet og så at solen ikke helt endnu var stået helt op. Men jeg vendte og drejede mig i sengen og kunne bare ikke sove. I dag var det den dag igen. Den dag jeg brugte et helt år på lad som om ikke vil komme, men hver gang kom den og jeg måtte holde mig inde døre for at undgå alt det lort. For nu var det jo Valentines dag, igen. Og alle havde kærester? Mellanie havde en kæreste, en perfekt en af slagsen, Min klamme dværg af en sidemakker fra advokat skolen havde en kæreste, ja selv min idiotiske mor havde en kæreste.

Men nej, jeg sad hvert år alene hjemme, ensom og med mange mængder is, det var verdens måde at straffe mig for at have farvet mit hår sort, og for at have fået alle de piercinger og tatoveringer.

Jeg svingede mine ben ud over sengen og kiggede på uret, 6:29, forbandede A-menneske halløj!! Jeg lagde hovedet i mine hænder og sukkede dybt. Jeg kørte bagefter hænderne i gennem mit sorte uglede hår. Jeg hostede og rejste mig så op for at kigge mig i spejlet.

Og hvilket syn der mødte mig, det meste af mit hår var uglet og stod ud i mindst syv retninger. Jeg rettede lidt på min nat trøje/nat kjole og vendte mig om. Jeg scannede rummet med mine øjne og lede efter min slidte hårbørste. Den lå tydeligvis et sted under alt det lort jeg havde dækket gulvet med, jeg satte mig på alle fire og begyndte at lede efter børsten. Jeg fejede langsomt mine hænder rundt på gulvet og greb fat i noget jeg mente var min børste, jeg tog min hånd til mig og så til min overraskelse at det rigtig nok var min børste.

Det var sjældent jeg kunne finde noget i det rod.

Jeg rejste mig for at se mig i spejlet mens jeg redte mig hår, næsten helt igennem. Jeg smed hurtigt et tyndt lag mascara på mine vipper, da jeg havde for længst droppet forsøgende på at dække mine mange fregner var det det eneste jeg gjorde. Jeg smed min nat kjole og åbnede døren ind til mit klædeskab.

Neden under kunne jeg høre nogle pusle rundt, det var formentlig min papfar, Niels. Og han bekræftede mine idé.

”Tanja?! Er du oppe?!” Jeg sukkede dybt og råbte igen.

”Ja Niels. Jeg er oppe!!” Jeg rev en trøje ned fra en af bøjlerne og hoppede til siden, da bøjlen faldt ned over mine fødder. Jeg rev trøjen over hovedet. Jeg bukkede mig ned for at tage et par bukser op, kigge på dem og så tage dem på, de krøllede men det gik nok.

Jeg kiggede mig hurtigt i spejlet og gav mig selv elevator blikket, det sorte halv flade hår, en oversize sort print T-shirt og et par let krøllede jeans. Jeg åbnede munden og kiggede på begge mine tunge piercinger, bag efter på min underlæbepiercing og til sidst min næse piercing, bare for at være sikker på at de stadigvæk sad der.

Jeg greb min rygsæk, mit ur og mine ringe på vej ud af værelses døren og gik der efter neden under til Niels.

”Hej” Han kiggede chokerede på mig og jeg smilte svagt.

”Øhm… hej Tanja?” Han smilte ikke spor men kiggede dog alligevel op fra sin avis.

”Er der kaffe?” Jeg kiggede rundt i det halv store køkken men kunne ikke inficere den velkendte lille sorte kaffe kande. Han så forvirret op fra avisen og viftede med hånden hen mod bordet bag mig.

”Ja, der over” Han kiggede hurtigt ned i avisen igen og jeg sukkede af hans typiske opførelse og drejede rundt på hælene for at se den dejlige kaffe kande stå bag min ryg. Hvor efter jeg greb min ynglings kop fra skabet over bordet og hældte den dejlige varme væske over i koppen. Mens jeg langsomt drak min kaffe, læste Niels sin avis og min mor vågnede ligge så stille.

Hun gabte højt og strakte sig da hun trådte ind i lokalet, i klædt hendes elskede morgenkåbe.

Jeg drak hurtigt det sidste kaffe og kiggede på klokken, 7:52, perfekt timing. Jeg rejste mig og smilte svagt til min mor. Jeg krammede hende mens jeg smed en flaske vand ned i min ynglings rygsæk.

”Vi ses senere mor” Jeg kiggede hurtigt på hende inden jeg gik ud af døren og lige ud i opgangen.

Jeg kiggede på elevatoren og sukkede, elevator?

Trappe?

Elevator, jeg sukkede og trykkede opgivende på knappen. Jeg er et dovent menneske, et meget dovent menneske og det er som det er. Jeg har flere gange gerne ville ændre på det men, sket er sket og man er som man er.

Jeg stillede mig ind i den halv store elevator og lod min finger langsom glide ned over de små runde knapper helt ned til den lille slidte knap der tydligt lyste stolt med ordet stue på. Jeg smilte svagt for mig selv og kiggede ned i det røde hotels gulv. Efter nogle sekunder sagde elevatoren et ’pling’ og gik op som den altid har gjort. I foyeren kunne jeg se det svage sol lyse give genskin i de nøjagtigt placerede plastik planter.

Jeg skyndte mig ud af foyeren go ud i den friske luft, foyeren lugter altid af plastik og hotel, bare en generel lugt af hotel et sted ingen gider opholde sig for længe af gangen.

Jeg skyndte mig til højre og ned af den travlt befolkede gade, klokken var kun knap 8:00 og jeg skulle møde 8:15, god tid. Alligevel var der noget ved det at gå sammen med en hel flok travle business mennesker der gjorde at man vil komme til at gå så hurtigt at det var svært at få benene med.

______________________________________________________________________________________

Jaja, jeg har en idé med at lade Tanjas synsvinkel komme ind over, vent og se ;-)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...