Can't get it out of my head.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 jan. 2013
  • Opdateret: 11 mar. 2013
  • Status: Igang
Mellanie og Nathaniel er det ideelle par, de er dybt forelsket i hinanden, alt imens Tanja, som er Mellanies bedste veninde står på side linjen og ser det hele fra en helt anden vinkel hun forsøger at overbevise den forelskede Mellanie om at når det kommer til alt er drenge der ikke for en når man har brug for dem.
- Er Nathaniel så perfekt som han virker?
- Vil Tanja som har hang til det utraditionelle forelske sig?
- Og hvad sker der vis alt tager en uventet drejning?

*Upassende sprog kan forekomme!!

8Likes
16Kommentarer
1032Visninger
AA

6. Mellanies synsvinkel.

Can't get it out of my head.

________________________________________________________

Kapitel 5.

Mellanies synsvinkel.

 

Vi gik langsomt hånd i hånd hen mod restauranten luften var kemisk og siden vi havde skiltes med Tanja havde ingen af os sagt et ord. Jeg kiggede forsigtigt på klokken og kunne konstatere at vi var lidt tidligt på den, klokken var kun 18:52. Jeg trak vejret dybt hvilket fik Nathaniel til at kigge på mig og smile stille.

Han holde døren for mig da vi gik ind og jeg følte mig speciel. Indenfor var der roser i store vaser og alt var i kærlighedens tema. Vægende var røde og det hele var holdt i en italiensk mørk stil. Ved et lille bord stod en tjener klar til at vise os vores bord.

Op ad væggene hang der hjerteformet balloner med ordende ’Be mine’ på. Vis Tannie havde set det her ville hun have brækket sig, så groft.

 Kærligheden i luften var kvalmende.

Han tog min jakke for mig og hang den på en lille krog på væggen, hvorefter han gik hen for at anmelde vores ankomst til tjeneren.

Jeg fiskede hurtigt min mobil op af min lomme og gik der efter hen til ham igen. Jeg kunne se at Tannie havde både skrevet og ringet, jeg læste den første besked.

Det var et billede, først kunne jeg ikke se hvad det var men da jeg så nærmere efter var det et par. Et kyssende par, og det var ikke et hvilket som helst par.

Det var Nathaniel.

Uden tvivl…

Jeg skyndte mig at skrive tilbage.

Hvornår er det taget og hvorfor har du sådan et billede?

Jeg kiggede hen på Nathaniel som vinkede mig hen mod det bord vi havde fået tildelt. Jeg trak vejret dybt og tog et skridt hen mod ham.

Måske var det et gammelt billede, måske over fire måneder?

Jeg forsøgte at holde hovedet koldt og satte mig langsomt ned ved bordet. Nathaniel smilte bredt.

”Hvad kun du tænke dig?” Han kiggede ned i menuen og bag efter op på mig ”Du må vælge lige hvad du vil” Jeg kunne ikke tænke, jeg kiggede ikke ned i menuen men bare på ham. Det er et gammelt billede. Det måtte det være! Vi havde jo været kærester i fire måneder så billedet måtte jo være gammelt.

”Jo, ja jeg… jeg ved det ikke?” Jeg smilte svagt og kiggede så ned i menuen, det var et gammelt billede, det var jeg sikker på! Min mobil vibrerede og det var Tanja.

Det fra sidste weekend, da jeg var i byen med Petra, jeg så det i baggrunden af et billede jeg havde taget af hende. Det gør mig så ondt søde… Og jeg vil ønske at det ikke var sandt… <3

Jeg kiggede op på ham og sukkede kort. Han havde da været på besøg hos sin bedstemor i weekenden? Eller hvad?

”Nate? Du var da hos din bedstemor i weekenden ikke?” Jeg smilte sødt til ham for ikke at virke snagende men alligevel kiggede han sukkende på mig og nikkede.

”Jo da? Hvorfor?” Han så bebrejdende på mig og jeg stoppede med at smile

”Ikke for noget… ” Jeg sukkede og kiggede i menuen ”Jeg tror jeg skal have lasagnen?”

Nathans bebrejdende blik forsvandt og blev erstattet af hans blide normale blik.

”Det lyder også lækkert, jeg heler nu mere til bøffen” Han smilte skønt til mig og jeg smilte tilbage. Det var ikke ham. Det kunne det ikke være? Det kunne han vel ikke finde på? Vel

Jeg smilte og kiggede ned i menuen, jeg ville bestille en stor iste, min hals havde snøret sig sammen lige siden jeg havde set det billede og det føltes som om at en ørken havde startet sig i min hals. Jeg hostede stille og smilte svagt til Nathaniel.

Jeg kørte en tot hår bag mit øre og kiggede på ham. Min mobil rystede og jeg så at det var Tanja igen.

Mell, det er altså ham… Du må tro mig, jeg hørte nogen kalde han Nathan nede i byen. Det er ham…

Jeg stivnede et kort øjeblik og kiggede så skuffet op på ham igen.

Jeg havde virkelig lyst til at sige det, lyste fik ham til at se så uskyldig ud så smuk. Men det måtte ud, jeg kunne ikke holde det inde mere.

”Løgne er for tabere Nate, jeg ved du ikke var hos din bedstemor i weekenden”

________________________________________________________________________________

I må meget gerne give en kommentar nedenunder!!

Jeg er spændt på at høre nogle meninger...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...