Can't get it out of my head.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 jan. 2013
  • Opdateret: 11 mar. 2013
  • Status: Igang
Mellanie og Nathaniel er det ideelle par, de er dybt forelsket i hinanden, alt imens Tanja, som er Mellanies bedste veninde står på side linjen og ser det hele fra en helt anden vinkel hun forsøger at overbevise den forelskede Mellanie om at når det kommer til alt er drenge der ikke for en når man har brug for dem.
- Er Nathaniel så perfekt som han virker?
- Vil Tanja som har hang til det utraditionelle forelske sig?
- Og hvad sker der vis alt tager en uventet drejning?

*Upassende sprog kan forekomme!!

8Likes
16Kommentarer
1007Visninger
AA

4. Mellanies synsvinkel.

Can't get it out of my head.

_________________________________________________________________________

Kapitel. 3

Mellanies synsvinkel.

 

Jeg skyndte mig hen mod skole og sukkede da jeg så at der var næsten tomt foran den gamle bygning, klokken havde sikkert allerede ringet og Tanja sad sikkert allerede på hendes plads, ved siden af hende der den triste og sørgelige pige som vist nok hed Benedict. Jeg skyndte mig op af trappen foran hoved indgangen og skubbede døren op til de lange gange. Jeg kiggede rundt, næsten tomt, som kom jeg altså for sent. Jeg løb ned af gangen og til højre henne ved trapperne og så bare opad og opad.

”Undskyld jeg kommer for sent!” Jeg brasede ind af døren og alle rettede deres øjne mod mig. Jeg havde muligvis sagt det højere end jeg havde ønsket og nu stirrede alle bare på mig som om jeg var totalt mentalt skør, eller noget i den stil. Men bagerst i lokalet sad Tanja og vinkede tålmodigt til mig, en der ikke var glad for at jeg var kommet brasende ind var Mrs. Amy Tenney. Vores, okay strenge, lære. Jeg kiggede ned i jorden og sukkede svagt, ”Undskyld fordi jeg kommer for sent” Jeg listede ned bag i til Tanja, og hende den mærkelige triste pige, hvor jeg satte mig ned.

Under hele den time var mine øjnelåg trættere end nogen sinde før, jeg havde siddet oppe den halve nat og havde lavet på en fiktiv case som vores lære havde givet os for et par uger tidligere, jeg havde selvfølge svedt det ud og endt med at lave det i sidste øjeblik men nu var det i det mindste lavet.

”Hvad skal du lave i dag?” Jeg smilte og kiggede afventende på Tanja, hun hadede Valentinsdag og jeg plejede altid være der til at semi-hade Valentinsdag sammen med hende. Men i år havde jeg jo min Nathaniel, min søde dejlige og forstående kæreste der havde inviteret mig på Valentins date på en af de meget fancy restauranter inde i midt byen, den hedder ’Valentinos’ de servere italiensk inspireret mad og det skulle være et fantastisk sted. Det går bare ud over Tanja som nu må side alene

”Ikke noget specielt, der står en to liters is der hjemme i fryseren og venter på mig” Hun smilte bredt og jeg sukkede bare og nikkede lidt.

”Hvad skal dig og Nate?” Hun kiggede lettere nysgerrigt på mig og jeg smilte bredt

”Valentinos i aften kl. 19” Hun nikkede og jeg smilte da jeg kom til at tænke på den gave jeg havde til at ligge under sengen til ham. 

”Hvornår må jeg møde ham? Den hemmelige perfekte fyr.” Hun så undrende på mig og jeg smilte til hende.

”Snart, i dag, måske i morgen, jeg ved det ikke helt Tanja” Vi sukkede svagt i kor og kiggede så smilende på hinanden.

”I dag, please kom nu Mellaine!” Hun kiggede bedende på mig og jeg sukkede dybt.

”Okay, okay… ” Hun smilte til mig og jeg smilte tilbage ”Inden middagen, efter jeg har gjort mig klar, jeg beder ham møde mig hjemme hos mig” Hendes smil blev bredere og hun f niste kort.

”Tak, jeg vil bare se hvem det er der gør dig så glad!” Jeg nikkede forstående og kiggede på klokken.

”Kvart i marridt, vis ses efter sidste time?” Hun nikkede og samlede sine ting sammen. Vi skulle hver vores vej ved trapperne, jeg kiggede efter hende da vi gik hver vores vej.

Efter sidste time skyndte jeg mig ned foran hoved døren for at vendte på Tanja, jeg lænede mig op ad sten besætningen og kiggede på min mobil. Klokken var lidt over fire, jeg havde aftalt med Nate at han vil komme hjem til mig klokken atten tredve og så ville Tanja møde ham der, for første gang. Det ville være sandhedens time, for hendes mening er vigtig, når det kommer til at vælge fyre tæller hendes mening tredve procent og min halvfjerds procent.

Så vis hun ikke kunne lide ham var jeg nød til at tage det hele op til gen overvejelse, og det havde jeg virkelig ikke lyst til, Nathaniel var sådan en fantastisk fyr og det hele gik jo lige så godt.

”Hey, ready to go?” Jeg kiggede op og rystede hurtigt hoved for at vende tilbage til den virkelige verden. Tanja stod en halv meter foran mig og kiggede mig i øjnene, hun smilte et usikkert svagt smil og jeg gengældte det forsigtigt.

”Ja, klart. ”Jeg lagde hurtigt mobilen i lommen og rettede mig op.

”Klar til mission at gøre Mel klar til hendes date?” Vi begyndte stille at gå og jeg nikkede blot som svar på hendes spørgsmål, hun smilte og begyndte straks at fortælle om noget der var sket i hendes time, noget med en elev og noget heftigt opkast. Men mine tanker hang fast ved Nate, hvad kunne jeg gøre for at imponere ham? Det var jo vores firemåneders middag og det begyndte at blive svære og svære at holde gnisten hele tiden.

”Mel? Meeel?!” Tanja var stoppet op og hun kiggede irriteret på mig. ”Lytter du? Eller er du i Nate-verden lige nu?” Hun smilte og jeg kunne se at hun fandt det ret så morsomt at jeg ikke kunne koncentrere mig om en samtale på grund af mine nerver.

”Er du nervøs søde?” Hun begyndte stille at gå igen og jeg nikkede usikkert mens jeg bed mig i underlæben.

”Meget! Det fire måneder siden vi mødtes første gang og det bliver svære og svære at holde ham interesseret for hver dag der går!!” Jeg sukkede og vi kiggede os for inden vi gik over vejen. Jeg var stadigvæk træt efter ikke at have sovet hvilket bare gjorde det endnu svære at holde fokus på samtalen.

”Du skal bare være dig selv Mel, så kan han ikke andet end at elske dig!” Hun smilte og lagde armen om dig ”Og vis han ikke kan lide dig når du er dig selv Mel, så er det ham der er noget galt med.” Hun gav mig den sædvanlige det er ikke dig der er noget galt med men ham fortælling, den hørte jeg jævnligt fra Tanja da hun tydeligvis ikke havde særlig meget til overs for det modsatte køn.

”Jeg ved det Tannie, du behøver ikke bekymre dig om mig, det er nærmere ham du burde bekymre dig om, for vis han gør mig noget så har jeg altså gået til karate i to år og jeg kan nogle tricks” Jeg smilte til hende og blinkede kæphøjt med det ene øje.

Hun smilte bredt og grinte.

”Ja mod dig har han ingen chance!” Hun grinte mens hun sagde det og smilte sødt.

”Hey jeg er faktisk ekstremt stærk!” Jeg var stoppet op og lagde armene over kors. Hun nikkede sikkert og smilte.

”Det er jeg sikker på Mel” Vi gik ned af trapperne til metroen og betalte med vores betalingskort ved bombende. Jeg kiggede ud på skinnerne og ledte med øjnene efter metroen.

”Den kommer nok snart…” Tanja træk lidt på næsen og lænede sig op af en af murstenssøjlerne.

Jeg smilte let til hende og sukkede bagefter kort. Tannie kiggede rundt og så pludselig ud som om hun var kommet i tanke om noget vigtigt.

”Hørte du om ham der sprang ud foran metroen i sidste uge?” Jeg kiggede chokeret på hende og sukkede.

Hvorfor vælger man den udvej? Det er det dummeste man kan gøre, uanset hvad vil man være elsket af en eller anden. Man finder en anden vej, en anden måde at gøre livet bedre på.

”Wow… Det er virkelig en forfærdelig måde at stoppe sit liv på? Det vil jeg aldrig kunne gøre” Tanja kiggede op på mig og smilte svagt.

”Du er også elsket af alle Mel, ingen der nogensinde har mødt dig har ikke elsket dig fra det sekund de mødte dig! Alle elsker dig, prøv at tænke på dem der har skilte eller døde forældre, ingen venner og ingen kæreste? Nogen som er helt alene? Du må forstå at det kan være svært vågne hver dag vis man ved at dem man vågner til ikke er glade?” Jeg kunne høre på Tanjas stemme at det var et svært emne, selvmord og popularitet to ting hun selv har haft tæt ind på livet så længe.

Hendes mor havde været enke længe nu, næsten siden jeg mødte hende første gang. Jeg hade kun mødt hendes far en enkelt gang, han virkede så ulykkelig. Tanken om at komme hjem fra skole og bare kunne mærke at noget er helt galt, hun havde gået ind i køkkenet for at tage noget at spise og det var der hun så ham. Hængende fra en søjle i løftet. Hendes far, det var selvmord. Han havde længe været ulykkelig, men han viste ikke at han bare gjorde hende endnu mere ulykkelig.

”Undskyld Tannie, jeg mente det ikke sådan” Hun smilte bare til mig og nikkede svagt.

”Det okay Mellanie, jeg ved det godt” Jeg gav hende en hurtig krammer og smilte.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...