A Story of Love | One Direction ♥

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 jan. 2013
  • Opdateret: 2 feb. 2013
  • Status: Færdig
18-årige Sophie har siden hun var en lille pige drømt om at tage på krydstogt, men aldrig haft chancen, fordi hendes forældre aldrig har været glad for at sejle. Da Sophie endelig er fyldt atten år, giver hendes forældre hende én billet til at hun skal på krydstogt som forsinket fødselsdagsgave.
Men, hvad hun ikke ved er, at hun har fået et toværelses kahyt. Hvilket betyder at der skal sove to mennesker i rummet. Eftersom alle kahytterne er booket og skibet er begyndt at sejle, bliver Sophie nød til at dele værelse med den fremmede dreng, som viser sig at være seleveste Harry Styles. Men hun er ligeglad, og ønsker bare han skal forsvinde. Men vil det ændre sig, når han begynder og charmere sig ind på hende? Og hvad sker der, når to af drengene fra One Direction pludselig får følser for hende? Og hvem mon hun vælger? Hvis hun overhovedet vælger en.. **Læsning på eget ansvar**

35Likes
29Kommentarer
2377Visninger
AA

7. Was that it?

"Drenge?" jeg kunne høre på min stemme, at jeg var overdrevet glad. Selvom.. Det her faktisk kunne ødelægge mig og Niall venskab. Fordi jeg er stensikker på, at han godt kan lide hende. Og mon ikke Sophie også bliver sur på mig? Fordi hun er jo.. rigtig gode venner med ham.. Suk.

Det var sgu ikke særlig klogt at fortælle dem det. Selvom der ikke er nået jeg hellere ville have. Så bliver hendes og Niall venskab flået i stykker. Men mon ikke Sophie så bliver fucking sur på mig. Og det vil jeg for at i verden ikke have skal ske. Jeg føler allerede at hun er sur nok på mig i forvejen.

Men hvorfor var det også hun var det? Jeg er da pisse venlig overfor hende. Jeg mener, jeg delte min dyne med hende, og jeg kysser hende - enhver piges drøm, at kysse med seleveste Harry Styles. Hvem vil ikke det?

Jeg er jo verdenskendt, det er da som at vinde en præmie, når man kysser for mig. Den bedste præmie man nogensinde kunne vinde. Et kys fra mine vidunderlige læber. Og ja, jeg er en rigtig god kysser. 

Det kan godt være jeg er ret egoistisk, men hey, det er jo sandheden? 

"Hvad er der, Harry?" spurgte Niall, hvilket irriterende mig. Den dreng ødelægger da også det hele fortiden. "Hvornår er maden færdigt?" spurgte jeg dumt og bed mig i læben. "Harry forhelvede!" udbrød Zayn og puffede blidt til mig, "vi har bestilt tag selv, så du kan bare gå op."

Alle udbrød et stort grin, selv Sophie, hvilket sendte en god mavefornemmelsen og alt vreden forsvandt hurtigt. Hun gjorde mig altid så glad, ligemeget hvilket humør jeg var i. Det var utroligt. Men skræmmende, men utroligt. 

Jeg ved ikke om jeg skal være glad for det, eller ej. For det er første gang, jeg har haft det sådan. Og ja, det indrømmede jeg lige, at selv dengang jeg var sammen med Taylor, havde jeg ikke den følelse, for jeg kunne regne ud, at hun ville droppe mig, ligesom alle de 7656789876 andre kærester hun har haft. No hate, men ja, det er jo rigtigt?

Jeg rejste mig hurtigt op, så stolen fløj hårdt tilbage, og jeg var lykkelig over den ikke var væltet, for det ville godt nok være pinligt. "Jeg går op og tager maden nu," ingen svarede, men nikkede bare, gik jeg op mod alle bordene med mad på. Jeg havde lyst til kylling og ris, typisk kinesisk mad. Ikke? 

Jeg tog grydeskeen som sad i gryden med ris i, snuppede en tallerken og begyndte at øse op. Faktisk var jeg ret overrasket over, jeg var den første til at tage med - for det plejede ellers altid at være Niall, men han ville sikkert ikke forlade Sophie. Han er helt væk i hende. Bare den måde han kigger på hende, når de snakker. Brækker mig.

Og dét at hun gengælder det. Det føles bare som om der bliver lagt en stor sten i maven, og det gav mig en dårlig fornemmelse - af misunderlighed. Og den følelse kan jeg altså, overhovedet ikke lide. Langt fra.

"Ryk dig lidt, kan du ikke se der er to skeer?" lød en stemme bag mig, "så behøver du heller ikke at stå og fylde det hele." Jeg vendte mig og smilede allerede da jeg indså hvem det var. Sophie. Jeg grinede svagt og rykkede mig, så hun kunne komme til. Hun snuppede en tallerken og stillede sig ved siden af mig.

Det føles så rart når hun står tæt på, vores skulder snittede hinanden, hvilket gav mig kuldegysninger - på den gode måde. Jeg studerede vær bevægelse hun lavede, da hun begyndte at øse risen op. 

Hendes blik flakkede over på min tallerken og udbrødt et stort grin, som ikke kunne få mig til andet end at smile. "Hvor meget skal du lige have?" Jeg fjernede lynhurtigt blikket fra hende og kiggede ned på min tallerken. Fuck. Jeg havde bare stået og øset op, mens jeg havde kigget på hende. Fucking pinligt! 

"Øh.." sagde jeg bare, og sendte hende et drillende smil. "Du er vidst sulten," smilede hun og udbrød et fnis. Jeg rystede blidt på hovedet og sendte hende et smil. "Næh, endelig ikke." Jeg hændte det meste af det, ned i gryden igen, selvom jeg ikke aner om det er overhovedet er lovligt - lol - eller sådan noget. Men nu har jeg altså gjort det.

Hun forsatte med at grine, mens hun studerede hver en bevægelse jeg lavede. Mit blik faldt op på hende igen, og det gav mig et sus i maven, da hun faktisk også kiggede på mig. Hendes vidunderlige blå øjne borrede sig ind i mine og hun bed sig nervøst i læben. Var hun ikke til nærkontakt, eller hvad?

Uden at overhovedet vidste hvad jeg havde gang i, stillede jeg min tallerken på bordet og gik tættere ind mod hende. Hun stilede også sin tallerken og kiggede på mig, indtil et smil blev plantet på hendes læber. Jeg holdte forsigtigt på hendes hofter, og jeg kunne mærke det gav hende kuldegysninger. Jeg lænede mit andsigt forsigtigt over mod hendes, og skulle lige til at presse mine læber ind mod hendes, indtil.

Gæt.

Seriøst.

Gæt hvilket idiot som selvfølgelig afbryder os.

Det er ikke så svært, gæt.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Niall.

"Heeeeeey!" råbte han og gik hen mod os, hvilket fik Sophie til at skubbe mig væk og vendte sig om mod Niall - så jeg skulle se på hendes ryg - og sende ham et smil, eller det kunne jeg selvfølgelig ikke se, men det kunne jeg regne ud af hun gjorde. 

Som altid.

Suk.

Jeg sendte Niall et dræberblik, men han så vidst ikke ud til at bemærke det, men begyndte bare at snakke med Sophie om et eller andet, som hun hurtigt blev optaget af, og glemte mig. Forhelvede! Niall du ødelægger da også det hele! 

Jeg sukkede og gik ned til de andre drengene - Liam, Louis og Zayn - hvem ellers? Og satte mig. "Seriøst?" grinede Zayn da jeg stillede min tallerken på bordet. "Kun ris?" grinede Liam. Jeg sendte ham et drillende smil, "Jeg skal tabe mig" jokede jeg, hvilket fik Louis til at grine højt.

"Vi så det godt," sagde Liam så, efter de alle var stoppet med at grine. Jeg bed mig nervøst i læben. Nå ja, det kunne de jo faktisk. "Vi er kede af det." Sagde Louis, hvilket fik mig lynhurtigt til at kigge på ham. Ked af det? Hvorfor er de det?

"Vi havde ikke set det, men det havde Niall åbenbart, og det var derfor han gik derop." forklarede Liam. 

"Og han har følelser for hende." sukkede Zayn. 

Selvfølgelig. Hvad havde jeg regnet med?! Men hun er min og kun min! 

Og Niall - du kan bare holde dig fucking væk fra min pige! 

Jeg sukkede og kiggede ned i min ris - nu har jeg mistet appetitten. Perfekt. "Sorry brow." Zayn trak mig ind til ham til et kram, som jeg hurtigt gengældte. Zayn var seriøst den bedste lige nu. 

Han trak sig ud, da hans mobil gav en høj ringetone fra sig, hvilket fik alle på resturangen til at kigge på os. Louis og Liam begyndte bare at grine. "Det er Perrie," sagde han, "Jeg tager den lige." 

"Hils hende!" Råbte vi alle, inden vi grinede. De drenge - bemærk de (nævner ingen Niall her) drenge - kan altid få humøret op igen.

Og hvad fanden sker der for Niall?! Han tager seriøst Sophie fra mig. Sådan er han da aldrig? Han plejer altid at støtte mig, men nu synes han da, at han vil gøre alt for at få Sophie fra mig. Idiot. 

"Det skal nok gå!" forsikrede Louis og sendte mig et smil. Jeg skubbede min tallerken lidt længere ind på bordet. "Harry, noget skal du altså spise." sagde Liam og kløede sig i det hår, han havde tilbage. 

"Jeg har ikke lyst." mumlede jeg. Jeg lød sikkert som sådan en lille dreng, men fuck det. Jeg har ikke lyst til at spise, jeg har lyst til at ligge nede i sengen og tude. 

Faktisk har jeg ALDRIG haft det sådan her før - overhovedet. Jeg er virkelig. Virkelig forelsket i hende. Gid jeg kunne fortælle hende det.

Sophies synsvinkel

Reddet af Niall. Tak. 

Det er forkert det mellem mig og Harry. Så forkert. Men han så tiltrækkende, og jeg kan på hvert tidspunkt springe på ham, men jeg skal altså lære at styre mig. Det går ikke. Jeg er ikke kommet her, for at komme sammen med en dreng og blive knust efter nogle dage - som altid sker.

Jeg skal ikke have en kæreste. Harry er ikke andet end en ven for mig. Okay? 

Og desuden. Hvad sker der for Niall? Han render mig i røven 24/7 som jeg faktisk synes er ret irretrende. Men han er sjov at være sammen med, det er slet ikke det. Men jeg har bare lyst til at være alene nogle gange. Som jeg håber på, jeg kan være i aften nede i mig og Harrys kahyt. 

Så du lige det?

Jeg kaldte det mig og Harrys kahyt - og ikke min. Men det er okay han også bor det. Det var jo en fejl det er sket. Det kan han da ikke gøre for? Og han er nu rar nok at ligge i ske med om aftenen. Det er dejligt med lidt kærlighed. Men han er bare en ven.

Sukkende skænkede jeg noget kylling op på min tallerken og hørte ikke efter hvad Niall sagde til mig, og smilede og nikkede bare. Den dreng snakker 24/7. "Wow!" udbrød jeg, da mit blik flakkede ned på hans tallerken. "Hvad?" han løftede det ene bryn.

"Skal du virklig have så meget?" grinede jeg. Jeg ved godt Niall elsker mad, men seriøst! Der var jo nærmest en hel bunke, mindst to slags af hvert mad! Forhelvede Niall da!

"Ja da!" sagde han og smilede stort. Jeg fniste kort, "jeg går ned til de andre." Han nikkede og bed sig i læben, for han derefter vendte sig om, og tog noget mere mad. 

Jeg nikkede, uden han så det og begyndte at gå ned mod de andre drenge. Mit blik fløj over mod den stol, hvor Harry havde sat, men han sad der ikke. Men hans tallerken med ris - haha, skøre dreng - stod der stadig.

"Hvor er Harry?" fløj det ud af mig, hvilket fik dem alle til at kigge på mig. 

"Nede i jeres kahyt," sagde Liam og sendte mig et smil. Hvorfor var han det? Jeg mener, han havde selv inviteret os til dét her, også går han bare midt i det hele? Vi har ingengang spist, eller fået dessert endnu. Har man da lige lov til at være liiiidt mere uhøflig? 

"Hvorfor?" De sendte hinanden nogle blikke, inden de kiggede op mod mig igen. "Øhm.." sagde Zayn og kløede sig nervøst i håret. Søde da. Jeg satte mig ned på min plads, og satte min tallerken foran mig. Den kylling ser virkelig lækker ud.

"Hvorfor?" gentog jeg, inden jeg spiste et stort stykke kylling med sovs, som smager virkelig lækkert! Jeg vidste slet ikke, at sådan noget kinesisk mad, smagte så godt. Det er faktisk første gang jeg spiser det.

"Det ved vi ikke," sagde Louis, mens han blik var som limet sat ned i bordet. Jeg nikkede langsomt og ville ikke grave mere i det. Seriøst, hvorfor var han gået? Det man kan da bare ikke sådan.

Jeg skal nok finde ud af det.

Derfor lod jeg maden flyve ned af mig. "Rooooooooolig!" grinede Zayn, da det sikkert så mega dumt ud, det her, jeg har gang i. Men jeg vil gerne ned til Harry før Niall kommer tilbage. Ellers vil han bare med, men jeg vil altså gerne snakke ud. Jeg kunne sådan mærke hans blik i ryggen, da jeg snakkede med Niall.

Men han føler ikke noget for mig, det ved jeg. Jeg er bare en lille flirt for ham. Tssh. Faktisk vil jeg bare ned til ham, og sige han skal lade vær med at bruge mig.

"Jeg vil gerne ned til Harry." indrømmede jeg og rejste mig op. Louis nikkede langsomt, Zayn smilede stort og Liam sad og stirrede ned i hans telefon. "Jeg kommer om lidt, tror jeg." De grinede, bortset fra Liam som sikkert ikke har opdaget en skid.

"Hey Sophie, hvor skal du hen?" råbte Niall bag mig, men jeg var begyndt at gå med fasteskridt ud mod udgangen. Please ikke han følger efter, jeg orker ham ikke lige nu.


Jeg skulle faktisk lige til at banke på, da jeg kom i tanke om det her faktisk også er min kahyt, så jeg kan jo bare gå ind. Daarh.

Derfor rev jeg håndtaget ned, lukkede døren efter mig og stillede mig midt i rummet. Han var her ikke. Forhelvede. Er jeg gået herned for ingenting? Desuden så har jeg virkelig ondt i maven, for at have spist så hurtigt. Flot Sophie. Flot skatter. 

"Sophie?" Jeg sprang nærmest 10 meter op i luften af skræk. Jeg drejede mig hovedet, nok til at se Harry stå i døren til toilettet. Han udbrød et lille hæst grin inden han satte sig ned i sengen. "Er du ude på at dræbe mig?" grinede jeg og satte mig ned i den anden ende af sengen og tog mine sko af. 

Han smilede skævt og rystede blidt på hovedet, inden han satte sig til rette, med nogle puder bag sig. Han stjal min idé, tssh. Men da jeg endelig havde fået mine slidte Converse af, gjorde jeg det samme som ham. 

"Så," begyndte jeg, "Hvorfor gik du bare?" Han smil famlede en smule og løftede det ene bryn. "Det ved jeg ikke," sagde han bare. "Den hopper jeg ikke på," svarede jeg. 

Han sukkede stort. "Jeg var ikke sulten,"

"Du inviterede os selv," 

"Og?" 

"Hvorfor invitere os, når du ingengang var sulten?" 

"Ja, undskyld jeg prøver at være høflig." 

"Du klarer det ikke godt. Du bliver ikke mere høflig at bare forlade os midt i det hele." 

"Jeg var ikke sulten!"

"Du er bare for meget! Sig nu hvad der fucking sker med dig!" udbrød jeg højt og satte mig op, da jeg nærmest lagde ned. "Hvad?" hviskede han stille og satte sig op, som mig. 

"Ja! Hver gang jeg er sammen med Niall så bliver du såda-" 

"Fordi jeg er forelsket i dig Sophie!" 

 

♡ don't forget the like button 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...