A Story of Love | One Direction ♥

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 jan. 2013
  • Opdateret: 2 feb. 2013
  • Status: Færdig
18-årige Sophie har siden hun var en lille pige drømt om at tage på krydstogt, men aldrig haft chancen, fordi hendes forældre aldrig har været glad for at sejle. Da Sophie endelig er fyldt atten år, giver hendes forældre hende én billet til at hun skal på krydstogt som forsinket fødselsdagsgave.
Men, hvad hun ikke ved er, at hun har fået et toværelses kahyt. Hvilket betyder at der skal sove to mennesker i rummet. Eftersom alle kahytterne er booket og skibet er begyndt at sejle, bliver Sophie nød til at dele værelse med den fremmede dreng, som viser sig at være seleveste Harry Styles. Men hun er ligeglad, og ønsker bare han skal forsvinde. Men vil det ændre sig, når han begynder og charmere sig ind på hende? Og hvad sker der, når to af drengene fra One Direction pludselig får følser for hende? Og hvem mon hun vælger? Hvis hun overhovedet vælger en.. **Læsning på eget ansvar**

35Likes
29Kommentarer
2407Visninger
AA

2. Seriously?

 

”Sophie, vi vil gerne snakke med dig,” Jeg sukkede og rev høretelefonerne ud af ørene, og rejste mig op. Det var typisk dem, altid og forstyrre mig, når jeg hørte musik.
Det her har bare at være vigtigt.

Jeg satte mig ved køkkenbordet, overfor mor og far, som sad med et smil på læben. Så det var ikke noget alvorligt, eftersom vi har haft alt for alvorlige snakke før.
Hvor jeg endte med at blive slået. Jeps, mine forældre har slået mig før.. Men det har været min egen skyld. Jeg drak mig fuld hver weekend, og endte altid hjemme ved fremmede. You know what i mean.

Men sådan er jeg ikke mere. Nej, jeg er faktisk blevet meget genert. Jeg har droppet mine venner for mig selv. Jeg ved godt det lyder ret egoistisk. Men jeg har fundet ud af, at jeg har det bedst når jeg er alene, end når jeg er omringet af alle mulige fremmede mennesker.

Anyways. Mit blik skiftede fra min mor, til min far og jeg ventede på de skulle sige noget.
”Sophie.” begyndte min far, ”Vi ved du altid har drømt om at tage på krydstogt. Du ved jo, at mig og din mor ikke har det for godt med at sejle, men nu hvor du er fyldt 18 år..”
Jeg kiggede lidt overrasket på min far.
”Så her er en forsinket fødselsdagsgave!” udbrød min mor og rakte mig et stykke papir.



Og her stod jeg så, foran det store skib, som jeg skulle tilbringe 3 uger i. Den skulle vel nok bare sejle rundt i vandet, mens jeg skulle stå og nyde udsigten.

Lige siden jeg har været lille, har jeg elsket at sejle. Kender i ikke den der serie; Det søde liv til søs? Jeg elskede den serie, og har lige siden drømt om at komme på krydstogt. Og nu skal jeg sgu!

Jeg nev mig kort i armen, hvilket fik min mor til at grine. Hun ved, at det her er min største drøm. Jeg ved godt, at det kan være en lidt underlig ’drøm’. Men sådan er det jo bare!

Jeg kiggede kort på min mor, som så ret nervøs på mig. Nu var det nu, jeg skulle ligesom nå at komme ind, inden den sejlede. Vi var kommet lidt for sent, fordi jeg tog liiiidt ekstra tid om at pakke.

Hvordan kunne jeg vide, at jeg havde glemt min tandbørste?

”Jeg skal..” jeg så ned i jorden. Jeg hadede at sige farvel – altså, ikke på den måde du tror. Jeg synes bare det er så akavet.

”Vi ses skat,” min mor slog armene omkring mig. Jeg gav hende et kort klem, og forsatte hen til min far. ”Pas nu på dig selv,” smilede han.

”Det skal jeg nok,” jeg sendte ham et kort smil og derefter stod jeg i hans favn. Jeg trak mig hurtigt ud, og så op mod skibet. ”Er du sikk…” ”Ja mor!” svarede jeg hurtigt. ”Held og lykke,” hviskede hun og gav den taske, hun havde holdt for mig.

Jeg hang den på min skulder, tog fat omkring min kuffert og begyndte at rulle den af sted, hen mod indgangen. Gud, hvor var her mange mennesker.

Jeg stillede mig i kø, hvis i ikke vidste det, har jeg en virkelig dårlig tålmodighed. Jeg hadede køer, det burde brænde op i helvede!

Efter RIGTIG lang tid, blev det endelig min tur. Jeg rakte papiret til manden, som stod og tog imod dem, han tjekkede hurtigt og derefter sendte mig et smil. Jeg sendte ham et falsk smil og trak min kuffert med op på dækket. Allerede nu, kunne jeg mærke båden svingede. Gud hvor jeg dog elskede det!

*

Jeg havde værelse 164, og jeg var rigtig spændt på at se det. Jeg havde jo ikke set billeder, eller noget. Jeg havde fået en nøgle nede ved receptionen. Hvor der til gengæld også var en fucking lang kø.

Jeg fumlede meget med nøglen for at få den låst op. Indtil jeg opdagede at jeg skulle vende den om. Aha, smart. Jeg sukkede og rev håndtaget ned.

Jeg åbnede døren og lugten af indelukket, rengøringsmidler og renhed gik mig i møde. Lige præcis som jeg havde forstillet mig. Jeg så rundt i det lyse rum. Her så hyggeligt ud.
Der var et koøje, nogle hylder og…. Hvad fanden?!

To enmandssenge.

Hvorfor to?

Jeg er jo kun én? Det må have været en fejl. Måske findes der ikke enmandsværelser. Men okay da. Så kan jeg ligesom rykke dem sammen til en dejlig stor dobbeltseng.

Jeg smilede og forsatte blikket rundt i rummet. Ellers var der to skabe, en på hver side af rummet. Der stod et natbord ved hver seng. Meget normalt.

Ellers stod der et bord og en stol ovre i et hjørne. Der var også en dør til toilettet. Det kunne jeg regne ud. Fordi så klog er jeg nemlig.

Jeg smed min taske og min kuffert på en af sengene. Jeg sukkede og rykkede de to natborde væk så jeg kunne rykke sengene sammen. Her kommer jeg nok til at sove godt. Derefter stillede jeg natborde på hver side af sengen.

Jeg smilede tilfreds. Her skulle jeg nok falde ind. Jeg åbnede koøjet for at få lidt lugten af rengøringsmidler ud, da jeg blev en smule dårlig af den. Puha.

Jeg lynede min kuffert op, og tøjet fløj op af den. Bogstaveligt talt, jeg havde lidt problemer med at få ALT mit tøj med. Men det lykkes. Jeg begyndte at ligge det ind på hylderne i skabet.

Gard, det tog.. hvad?! Et kvarter. Selvom det ikke var så godt lagt ind, men jeg prøvede da at gøre mig umage. Jeg lukkede skabet og stirrede ned i min kuffert igen.

Toilettaske, okay. Jeg tog den under armen og gik ud på badeværelset. Det var ret småt, der var nok kun plads til to personer. Badekaret fyldte det hele. Døren blev automatisk lukket efter mig, og jeg sukkede og begyndte at pakke ud.

Harry synsvinkel

”Skal jeg så sove selv?” spurgte jeg Louis. Han nikkede og sendte mig et drillene smil. Jeg slog ham blidt i ryggen. ”Hvordan kan det være?”

”Liam sover med Niall, jeg sover med Zayn, du var for langsom!” grinede han. Jeg sukkede. ”Skal du sove med Zayn? Held og lykke!” Han kiggede forvirret på mig, men klappede mig så på skulderen.
”Slap af, vi bor lige overfor, you know. Du kan bare komme over, hvis du bliver for ensom.” Jeg smilede.

”Her er det!” udbrød jeg pludselig. Jeg havde værelse 164. Zayn og Louis havde 165 og Niall og Liam havde 166, så vi boede næsten overfor hinanden.

Jeg hadede tanken om at skulle sove selv. Tænk at Louis havde valgt Zayn i forhold til mig! Jeg mener, han er min bedsteven! Det er Zayn godt nok også, men mig og Louis har bare noget specielt sammen.

Ikke misforstå det. Louis har en kæreste, mens jeg bare render rundt som single.

”Ses bro!” var det sidste jeg hørte, før Louis havde lukket døren ind til deres kahyt. Jeg sukkede og rev håndtaget ned. Jeg havde ikke fået en nøgle, hvilket var ret mærkeligt.

Jeg sukkede og studerede rummet en smule. Mit blik gled over dobbeltsengen som stod i rummet.
Hvad fanden?!

Hvorfor ligger der en åben kuffert? Jeg satte hurtigt min kuffert og gik hen til den på sengen. Den var tom.
Måske var der en, som havde glemt den?

Jeg hørte pludselig en lyd ude fra badeværelset af. Eller, ja, det var nok badeværelset. Jeg kiggede forskrækket derover, da håndtaget pludselig gik ned.

En skikkelse dukkede frem i døren. ”Oh my…”
Jeg løftede det ene øjenbryn. Jeg studerede hende kort. Hun havde en lilla top på, og nogle sorte korte shorts, med et brunt bælte. Hendes smukke blonde hår, var sat op i en rodet knold.

”Hej?” var det eneste jeg kunne få ud. Hvad fanden lavede hun her? I min kahyt.

”Undskyld, jeg tror du er gået forkert,” mumlede hun og sendte mig et forvirret blik. Jeg løftede igen det ene bryn og kiggede overrasket på hende. ”Nej, jeg tror du er gået forkert?”

Hun lagde hovedet på skrå og skyndte sig hen til den kuffert som lagde på sengen. Det var hendes. Aha. Hun tog noget papir som lagde ved siden af kufferten op og læste den. ”Nej, jeg har kahyt 164.”

”Det må være en fejl,” jeg smilede til hende. Jeg satte mig ned over i sengen og åbnede min kuffert.
Hun kiggede overrasket på mig, ”Hvad laver du?”

Jeg vendte mig om og sendte hende et forvirret blik. ”Hvad tror du jeg laver?” spurgte jeg flabet. Hun rullede øjne. ”Nej.. du.. Hvad laver du?”

Er hun fuldstændig idiot? Jeg skal til at pakke ud. Eftersom det her min kahyt.

”Jeg skal til at pakke ud,” mumlede jeg og fjernede blikket fra hende, ned til min kuffert igen.

”Hvorfor det?” spurgte hun overrasket. ”Nok fordi jeg ligesom skal bo her.” sagde jeg flabet.
Hun rystede lynhurtigt på hovedet. ”Vel skal du ej!” sagde hun en smule hurtigt.

”Hvad sagde du?” jeg rejste mig op og tog et skridt nærmere på hende. ”Du skal ikke bo her! Det her er min kahyt!”

Jeg kiggede overrasket på hende. Undskyld hvad sagde hun? Nej, jeg har betalt for den her lorte kahyt!

”Vil du ikke være sød at gå?” hviskede hun. Jeg løftede det ene øjenbryn og rystede blidt på hovedet.

”Vel vil jeg sgu ej! Det her er min og kun min kahyt!” hvæsede jeg en anelse vredt. Hvilket hurtigt fortrød.

”Vel er det ej!” skreg hun.

Sophies synsvinkel

”Vel vil jeg sgu ej! Det her min og kun min kahyt!” hvæsede han, hvilket gjorde mig en ret urolig.

”Vel er det ej!” fløj det ud af mig. Mon ikke min stemme var ret høj.

Han udbrød et langt suk. ”Jeg var her først,” begyndte jeg.

”Drop det der,” han sendte mig et kort smil, men jeg kiggede hurtigt væk fra ham. Jeg var her først! Det her er min kahyt! Og han er sikkert gået forkert! Idiot!

”Vil du..” jeg blev afbrudt da døren pludselig gik op og en anden dreng gik ind. Perfekt, er det nu en til som skal bo her?!

”Nå hva….” han stoppede da han fik øje på mig. Hans blik skiftede fra ham til mig.

”Harry, hvem er det?” spurgte han og kiggede over mod ham drengen med krøllerne. Nå, så han hed Harry.
Jeg så hurtigt over mod Harry. Han stod bare og kiggede på ham, som lige var kommet ind, mens han forsigtigt kørte en hånd gennem hans smukke krøller.

Stop dig selv Sophie.

 Han trak på skulderne. ”Jeg ved det ikke. Vi var vidst ved en fejl, fået samme kahyt.” Han sendte drengen et smil.

Jeg skævede. ”Ehm..” begyndte jeg. Harrys blik landede hurtigt på mig og sendte mig et kærligt smil.

”Så, i bliver nød til at dele kahyt?” spurgte drengen overrasket.

”Ja Louis..” sagde Harry og sendte ham en grimasse, hvilket gik mig en smule på.
Men Louis hed drengen. Havde jeg ikke set ham før? Faktisk virkede Harry også en smule bekendt.

Jo, jeg er sikker på jeg har set dem før. Men hvor?

Louis smilede kort til mig, hvor han gik nogle skridt tættere på mig. ”Louis,” han rakte en hånd frem mod mig.

Jeg tog hurtigt imod den, ”Sophie.”


Jeg kiggede over mod Harry, som skulle til at gå hen til mig. ”Jeg ved godt hvad du hedder,” mumlede jeg.

Han løftede det ene øjenbryn og kiggede derefter på Louis, som udbrød et lille fnis.

Jeg havde ikke rigtig lyst til at røre ved ham. Hvis du ved hvad jeg mener. Jeg var vred.
Vred over den fucking idiot skulle sove i samme rum, som mig. Tak Harry, du har ødelagt det hele!

”Harry, mig og de andre drenge er oppe på soldækket,” han blik gled hen på mig, ”Du kommer bare, hvis du har tid.” Han sendte Harry et drillene smil og forsvandt så ud af døren.

Jeg sukkede kort. Jeg havde allermest lyst til bare at råbe; fuck af. Men hvad nytter det? Skibet er begyndt at sejle, og det er for sent nu.

Jeg skal dele værelse med den idiot. Idioten Harry.

 

♡ don't forget the like button 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...