A Story of Love | One Direction ♥

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 jan. 2013
  • Opdateret: 2 feb. 2013
  • Status: Færdig
18-årige Sophie har siden hun var en lille pige drømt om at tage på krydstogt, men aldrig haft chancen, fordi hendes forældre aldrig har været glad for at sejle. Da Sophie endelig er fyldt atten år, giver hendes forældre hende én billet til at hun skal på krydstogt som forsinket fødselsdagsgave.
Men, hvad hun ikke ved er, at hun har fået et toværelses kahyt. Hvilket betyder at der skal sove to mennesker i rummet. Eftersom alle kahytterne er booket og skibet er begyndt at sejle, bliver Sophie nød til at dele værelse med den fremmede dreng, som viser sig at være seleveste Harry Styles. Men hun er ligeglad, og ønsker bare han skal forsvinde. Men vil det ændre sig, når han begynder og charmere sig ind på hende? Og hvad sker der, når to af drengene fra One Direction pludselig får følser for hende? Og hvem mon hun vælger? Hvis hun overhovedet vælger en.. **Læsning på eget ansvar**

35Likes
29Kommentarer
2438Visninger
AA

9. Please, don't fight

Sophies synsvinkel:

Jeg listede forsigtigt og lydløst ud på badeværelset, hvor jeg ville tage et bad - og ja, tænke alt igennem. Mine tanker tog overhånd i går. Jeg fortalte ham sandheden, som jeg for det sidste havde været så i tvivl om. Men det røg bare pludselig ud af mig. Jeg kan lide dig Harry. Noget indeni mig mener at jeg har fortrudt og sige det og at det bare er en stor løgn.

Men det kan jeg godt blive enig med mig selvom, at det er det ikke. Okay. Jeg er forelsket i Harry. Og jeg aner ikke hvorfor, for jeg har aldrig rigtigt brudt mig om ham. Først kommer han og ødelægger min ferie, fordi han åbenbart skulle dele kahyt med mig. Også kommer alle følelserne med i spillet - pga. en fucking dyne.

Jeg lod det varme vand glide ned af min krop, og puttede noget shampoo i mit hår. Det var min yndlings shampoo som lugtede af mango. Jeg elsker mango, kan æde det hele tiden. Har i smagt mango-smoothie? Omfg, prøv det! Seriøst det smager himmelsk! 

Og jeg har nok drukket omkring 47 indtil videre - og jeg har kun været her i 3 dage. Lol. Desuden minder det mig om, at jeg skal hjem i overmorgen, hvilket gør lige trak mit humør ned. 

Væk fra drengene, Harry, skibet det hele. Jeg har kun været her i 3 dage, men jeg har allerede fået en nogle fantastiske venner, og en bedsteven - Niall. Og faktisk aner jeg ikke, hvad jeg skal kalde Harry overhovedet. For vi er ikke sådan sammensammen. Endnu. På en måde vil jeg gerne, men på en måde vil jeg ikke.

For jeg er bange for, at jeg skal igennem det drama igen - som i jo har hørt om en milion gange, men jeg er seriøst bange for det, okay?! 

Sukkende slukkede jeg vandet, eftersom det var begyndt at blive lidt koldt. Ups, undskyld igen Harry. Det er ikke med vilje, men jeg tænker bare sådan i badet, også bliver tiden afsted. Kender i ikke det? Jeg tørrede hurtigt min krop, hår og ja. I ved. Satte mit hår op i en høj knold, lagde en smule makeup og smed mit gamle tøj til vask. 

"Godmorgen babe," smilede Harry til mig, da jeg kom ud af døren til badeværelset. "Godmorgen," jeg gengældte hans smil og satte mig på sengen, og fandt min kuffert frem, og begyndte at rydde den igennem efter noget tøj. 

Jeg kunne mærke Harry nærme sig mig, da sengen langsomt krøb lidt ned. Da jeg kunne mærke hans ånde på min nakke, vendte jeg mig om, så jeg sad front med ham og smilede charmerende til ham. "Hvad er der?" 

Han rystede blidt på hovedet, og derefter gav mig  et hurtigt kys på kinden, før han rejste sig, fandt nogle rene boxershorts - som desuden var blå, hihi - og skulle lige til at gå ud på badeværelset før. "Harry," Jeg stoppede ham, og han kiggede forvirret på mig. "Jeg har brugt alt vandet. Undskyld. Undskyld!" 

Han sukkede stort. "Det er typisk dig," jeg undslap et grin, før jeg bare smilede stort til ham. "Jeg går i bad henne ved Louis... Igen." tilføjede han, inden han gav mig et luftkys, som jeg gengældte og forsvandt ud af døren. Jeg smilede for mig selv, og fandt en sød limegrøn top, med blonder foroven og nogle sorte højtaljedeshorts. Jeg tog forsigtigt tøjet på, og tjekkede mig ud i spejlet.

Jeg så okay ud.

Fin fin. Det kunne havde været værre. Selvom jeg ikke rigtig er tilfreds med mit udseende, og jeg synes mine øjenbryn er fucking klamme, fordi jeg engang plukkede dem næsten helt væk og tegnede dem op. De er så småt begyndt at komme tilbage igen, men jeg synes stadig det ser helt forkert ud. 

Jeg smilede til mig selv. Faktisk var ret uhyggeligt, at jeg smiler til mig selv, men whatever.

Det bankede forsigtigt på døren, så det kunne ikke være Harry, for han kan jo bare gå ind, eftersom det her er vores kahyt - ♥

"Kom ind," råbte jeg, så personen udenfor døren kunne høre det. Håndtaget gik hurtigt ned, og Niall kom til syne. Jeg smilede ret falsk til ham, men håbede ikke at han opdagede det. "Hej!" 

"Hej smukke!" sagde han og satte sig ned i sengen, ved siden af mig. Hvorfor kommer han overhovedet? Det plejer han da aldrig, bare sådan. Altså.. Ja.. Whatever, okay?

"Hvad så?" spurgte jeg forvirret og løftede det ene bryn. Han trak på skulderne og smilede. Okay, han er mærkelig. Meget mærkelig idag, men jeg kunne heller ikke lade vær med at grine. Han var da så sød - på bedstevennemåden. 

"Jeg kedede mig," indrømmede han og bed sig i læben. "Jeg kan ikke hjælpe dig," sagde jeg, "Jeg er alt andet end spændende." Han udbrød et stort grin, selvom jeg ikke så det sjove i det. Fordi det var jo sandheden. Jeg er ikke spændende overhovedet, men drengene finder mig åbenbart spændende. Mærkeligt.

"Den er god med dig," smilede han. Okay akavet samtale. Jeg vil bare vide hvad fuck du laver her! Og det er nok bedst at han går før Harry komm-

"Hvad laver han her?" Jeg så lynhurtigt op på Harry som bare stod i dørkammen og stirrede hen på os. Jeg rejste mig, "Han kom og.." "Niall, hvad laver du her?" Han så vredt på ham, hvilket fik mig til at skæve. Tænk at jeg gør, at de er sådan overfor hinanden. Hvad har jeg ryddet dem ud i? 

"Jeg har sgu da også lov til at være sammen med hende!" vrissede han til Harry, hvilket fik mig til at skæve. 

"Og hvad fuck sker der med dig?!" udbrød Harry, selvom jeg ikke forstod det.

"Hvad der sker med mig?!" råbte Niall vredt og rejste sig, og nærmede sig Harry. "Hvad der fucking sker med mig?! Det er sgu da dig, der ikke jeg skal være sammen med min bedsteveninde!"

"Bemærk lige du sagde bedsteveninde."

"Hvad?!"

"Tror du jeg er dum eller hvad? Jeg ved godt hvilke fucking følelser du har for hende!"

"Kan du ikke blande dig uden om?"

"Nej det gider jeg fucking ikke! Fordi hun er min pige, og jeg synes bare du skal holde dig fra hende!"

"Det skal du fucking ikke bestemme!"

"Stop dig selv Niall! Hun føler intet for dig. Overhovedet!"

"Vel gør hun så!"

"Nej hun gør famne ej! Hun er ikke en skid forelsket i dig eller noget!"

Niall fjernede sit blik fra Harry, og stirrede mig direkte i øjnene. Sorgen spredte sig i hans øjne.  "Er det sandt?" hviskede han til mig. Jeg bed mig i læben og så ned i jorden. Jeg har virkelig ikke lyst til at skuffe ham, men jeg vidste ikke at han følte sådan for mig! 

Hvorfor er det jeg skal igennem det her igen? Hvorfor kan jeg ikke bare have normale drengevenner, uden vi ALTID skal tage det næste skridt?! Seriøst..

Jeg nikkede langsomt, uden at fjerne blikket fra gulvet. Jeg mærkede både hans og Harrys blik på mig, hvilket gjorde mig nervøs. "Jeg fatter det ikke.." mumlede Niall og gik tættere på mig, "Du.." han stoppede sig selv, da han stod nogle centimeter for mig, hvilket fik Harry til at skæve, men jeg ignorerede det. 

"Niall.. Jeg f-" "Hvorfor Sophie?" Hans triste øjne borrede sig ind i mine, og tårrende pressede på. Niall, seriøst stop nu. Jeg vil ikke ødelægge vores forhold.

"Hvad?" 

"Hvorfor tror du jeg kom?" begyndte han, "Jeg ville fortælle mine føler for dig. Fortælle alt hvad jeg har gået og holdt hemmeligt. Jeg elsker dig virkelig Sophie, du er det bedste der er sket for mig og je-" 

"Så stop dog!" vrissede Harry, "Som om noget af det der er sandt." 

"Harry!" råbte jeg irriteret. Gard, han gør da også alt for at gøre Niall irriteret. 

"Hvorfor fuck blander du dig også i altid?!" skreg Niall nærmest, mens tårrende trillede ned af hans kinder. 

"Fordi jeg er træt af-" 

"Gider i godt stoppe?!" Råbte jeg og gik ind i mellem dem. "Okay? Seriøst, drop det der. Lad vær med at ødelægge jeres venskab pga. mig! Seriøst, så vil jeg aldrig tilgive nogen af jer!"

Niall tørrede nogle tåre væk fra hans kind, Harry bed sig nervøst i læben. Akavet. 

"Okay?" gentog jeg, og de begge nikkede. "Og Niall," begyndte jeg, "Undskyld. Men du er min bedsteven, okay? Og jeg.. vil altså ikke have at det skal blive til mere.. end det." Han nikkede langsomt, mens han trak på smilebåndet, og jeg åndende lettet ud. Nu må han jo have forstået det.

"Og Harry," begyndte jeg, "Niall er min bedsteven, og jeg har altså lov til at være sammen med ham!" Han nikkede også langsomt, og smilede så overraskende til Niall, som gengældte hans smil. Jeg sukkede lettet. Nu er de vidst venner igen. "Jeg vil lade jer være alene, og smutte ind til Louis." smilede jeg.

Lorte start på dagen, men jeg håber det hele er okay nu. Men jeg har sådan en stor tvang til at snakke med Louis. Hvorfor? Det aner jeg ikke.

 

♡ don't forget the like button 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...