One Direction - One Shots


23Likes
11Kommentarer
3164Visninger
AA

3. Valentine's day - Niall

Kender du følelsen af at alt kan være lige meget? At du bare vil lægge din ned under dynen og blive der for evigt? At alt som du troede kunne være aldrig skulle blive? Sådan havde jeg det lige nu. Det var ved at blive eftermiddag på Valentinsdag, og Niall havde hverken ringet eller skrevet. Jeg havde faktisk ikke hørt et ord fra ham. Niall Horan var min kæreste, og vi havde været sammen i snart 5 måneder. Man skulle tro, at han i det mindste ville sende en sms på en dag som denne, men nej. Jeg havde ventet længe spændt på at se, hvad han havde planlagt for os to. Dagen før havde han uklart snakket om hvad i skulle lave sammen i dag uden at aftale, hvad vi egentlig skulle lave. Han havde nævnt noget med at se en film i mine forældres kælder, hvor jeg pt. boede.

”Jeg ringer til dig”, havde han sagt og kysset mig farvel. Men klokken var næsten 1, og der var ikke sket noget. Måske lagde jeg for meget i det? Måske ville Niall bare komme fordi hen ad dagen? Jeg besluttede mig for at lave en kop te for at slappe mere af. Niall var den sødeste og mest betænksomme kæreste, jeg nogensinde havde haft, selvfølgelig ville han ikke glemme den mest romantiske dag på året. Men jeg havde dog regnet med han ville have lagt lidt mere i det. Hvor var den perfekte kæreste, jeg elskede så højt i dette øjeblik? Det lignede ham slet ikke at glemme mærkedage.

Jeg satte mig i sofaen med den varme te, som for mig føltes som et kram i en kop. Jeg besluttede mig for at se en film, så tiden kunne gå hurtigere. Jeg ville ikke virke svag og ringe til ham, men jeg følte dig alligevel svigtet over hans manglende initiativ.

Efter en halv time inde i filmen ”Lol” kunne jeg høre en bil rulle ind i indkørselen. Endelig, tænkte jeg. Endelig Horan, han skulle bøde for at lade mig vente så længe. Jeg planlagde i mit stille sind at snave ham i gulvet, idet øjeblik han trådte ind i rummet, selvom det nok mere ville være en belønning end en straf. Jeg hørte hoveddøren gå op og hoppede ud af sofaen for at stå klar til at byde ham velkommen på en helt ny måde.

Men så kunne jeg høre en stemme, som ikke tilhørte Niall. Det lød som… Zayn? Louis og Harry? Hvad foregik der her? I det samme kom fyrene stormene ind i den let oplyste stue. Zayn væltede mig med lethed ned på trægulvet, hvorefter Louis og Harry greb fat i hver sin ende af mig. Jeg skreg op af bar forskrækkelse og strittede imod. Men Zayn hjalp de andre med at bære mig ud af rummet ved at holde min ryg over jorden. Drengene holdt mig for stramt til at jeg kunne slippe fri og jeg måtte overgive mig til sidst. De fik mig snublende ind i den tændte bil, som holdt lige foran det cremefarvede rækkehus. Liam sad i førersædet med et stort grin malet over hele ansigtet. Harry og Louis kunne ikke lade være med at grine, da Zayn febrilsk prøvede at placere mig på bagsædet med bind for øjnene. Jeg vidste det havde noget med Niall og Valentins dag at gøre, siden han ikke var til stede og drengene var så hemmelighedsfulde, men jeg fik alligevel en dårlig fornemmelse af ikke at vide hvor jeg blev taget hen. Jeg fik et klaustrofobisk instinkt da 2 af drengene klemte sig ind på bagsædet sammen med mig. De havde også bundet mine hænder sammen, så jeg ikke havde mulighed for at tage bindet af.

”Var det her virkelig nødvendigt, drenge?”, spurgte jeg lige ud i luften. De begyndte alle sammen at grine over mit neutrale tonefald, og så kunne jeg ikke holde en anspændt latter tilbage. Jeg rystede på hovedet af deres ungdommelige væremåde og prøvede at nyde turen ud til min Niall.

Midt i drengenes smalltalk og jokes med hinanden klagede jeg:

”Hvornår er vi der?”. Køreturen kedede mig, mest fordi jeg havde bind for øjnene, men også fordi jeg ikke kunne vente med at se Niall.

”Lige om lidt, d/n. Vi skal bare lige igennem skovstien her”, sagde Liam roligt med sin mørke stemme.

”Liam!”, advarede Zayn. ”Du skal ikke afsløre noget”. En skovsti? Hvad var Niall ude på?

Der gik yderligere 5 minutter før drengene begyndte at røre på sig. Det signalerede, at vi var tæt på nu. Om få øjeblikke kunne jeg atter lade min fingre løbe over den velkendte kontur, der udgjorde den perfekte fyrs ansigt, Niall Horan. Jeg kunne mærke bilen stoppe og hørte motoren slukke. Alle drengene steg ud og Harry kom over på min side af bilen for at hjælpe mig ud. Jeg prøvede at stoffet af mine øjne, stadig med mine hænder bundet sammen, men Louis var hurtigt over mig.

”Ikke endnu, d/n”, lo han over min utålmodighed. Han tog fat om min ene arm, mens Harry holdt i den anden. Liam og Zayn var tilsyneladende forsvundet, og jeg duftede den friske duft af fugtig skovbund og bark.

Pludselig hørte jeg en guitar spille et stykke væk, og Nialls smukke sangstemme lød klart over skoven. Liam stillede sig foran mig og hjalp mig af med mine fængslende midler. Stoffet for mine øjne blev hevet til siden og jeg så min kæreste på vej gennem en helt grøn lysning med hvide birkestammer, som indrammede den. Et stort smil bredte sig over mit ansigt, da jeg hørte teksten til ”Truly, madly deeply”. Drengene listede forsigtigt ind i bilen igen, og Liam kørte dem ned ad den lille grussti, som førte væk fra lysningen. Nialls stemme blev mere selvsikker efter bilen var forsvundet bag de tætte træer. De rene toner fra guitaren og det klare sprog fyldte mit hoved. 

 

Am I asleep, am I awake, or somewhere in between?

I can’t believe that you are here and standing in front of me.

Or did I dream that we were perfectly entwined?

Like branches on a tree, or twigs caught on a vine?


Like all those days and weeks and months I tried to steal a kiss

And all those sleepless nights and daydreams where I pictured this

I’m just the underdog who finally got the girl

And I am not ashamed to tell it to the world


Truly, madly, deeply, I am

Foolishly, completely falling

And somehow you kicked all my walls in

So baby, say you’ll always keep me

Truly, madly, crazy, deeply in love with you

In love with you


Should I put coffee and granola on a tray in bed

And wake you up with all the words that I still haven’t said?

And tender touches, just to show you how I feel

Or should I act so cool like it was no big deal?

 

Wish I could freeze this moment in a frame and stay like this.

I’ll put this day back on replay and keep reliving it.

‘Cause here’s the tragic truth, if you don’t feel the same.

My heart would fall apart if someone said your name.

 

Truly, madly, deeply I am.

Foolishly, completely falling.

And somehow you kicked all my walls in.

So baby say you’ll always keep me.

Truly, madly, crazy, deeply in love with you.

 

I hope I’m not a casualty.

I hope you won’t get up and leave.

Might not mean that much to you.

But to me it’s everything.

Everything
 

Truly, madly, deeply I am.

Foolishly, completely falling.

And somehow you kicked all my walls in.

So baby say you’ll always keep me.

Truly, madly, crazy, deeply in love with you.

In love with you.

In love with you.


Niall sluttede sangen med et dybt følende kys. Jeg lagde mine arme om hans nakke for at få ham tættere og forlænge kysset.

”Gem det til senere, d/n”, hviskede han i mig i øret og lagde en lok hår bag det med sine fristende fingre. Han tog min hånd og sammen gik vi gennem lysningen.

”Hvor skal vi hen?”, spurgte jeg og lænede mig ind mod ham, mens jeg holdt med begge hænder om Nialls ene overarm.

”Det får du at se”, sagde han hemmelighedsfuldt og rykkede en anelse på guitaren, der hang over skulderen. Jeg accepterede, han ville holde overraskelsen hemmelig for mig og klemte yderligere om den muskuløse arm med et suk.

Vi gik et stykke gennem en tæt skov og kom frem til en kuperet mark med en høj bakke i midten. På bakken stod et par få tynde birkestammer som indrammede et blåt tæppe på græsset. Jeg frydede mig over det romantiske syn og Niall smilede over min glæde.

”Passer det damen?”, spurgte han med et skævt smil og kyssede vi på kinden.

”Det er perfekt”, hviskede jeg. Hvordan kunne jeg have været så dum? Selvfølgelig havde Niall ikke glemt Valentins dag. Selvfølgelig havde han planlagt en helt fantastisk dag for os. Alt var perfekt.

Vi gik hånd op ad den stejle bakke. Den lune sommervind tog i mit mørke hår og bragte den velkendte og elskede duft af Nialls aftershave med sig. Jeg trak vejret dybt for at gemme alle nye signaler og øjeblikke, jeg kunne opfange, dybt inde i mig selv.

På tæppet stod en lille kurv. Jeg så ned i den og smilede ved synet; jordbær med chokoladeovertræk og en flaske champagne. Niall havde sat sig på tæppet og var ved at pakke kurvens indhold ud.

”Men siden du ikke må drikke,”, sagde han. ”Har jeg taget en sodavand med”. Han smilede og rakte mig den røde flaske. Jeg så hurtigt på den, tog imod den, men smed den så over i den anden ende at tæppet. Niall så underligt på mig, men jeg smilede bare og tog om champagneflasken i stedet. Han grinede og skænkede det glas til os begge.

”Jeg må godt drikke i dag”, sagde jeg drilskt.

”Helt enig”, sagde han og skålede med mig.

 

Skoven lå øde hen. Det var som om Niall og jeg var de to eneste mennesker i verden. Vi tænkte ikke over tid eller sted, kun det at vi var sammen. Af og til løv vores grin ud over den frodige, grønne mark og vores veltilfredse lyde, når vi kyssede.

”Jeg er så glad for at være her sammen med dig, d/n”. Niall smilede og drak af sit halvfyldte glas. Vi var ikke fulde, men kunne mærke alkoholen blive ført rundt med blodet i vores længselsfulde kroppe. Vi lå på tæppet og så på himlen, som var ved at blive rødlig. Vi havde ligget her i flere timer og bare nydt hinandens selskab og berøring.

”Jeg må indrømme, jeg var i tvivl, om du havde glemt hvilken dag det var i dag i morges”, mumlede jeg fra hans brystkasse. ”Du lod mig vente længe nok”.

”Jeg ville aldrig glemme en dag så vigtig som den her. Jeg skulle lige have det hele på plads inden jeg kunne sende mine kidnappere efter dig”, han kørte en finger hen over mine håndled. ”Jeg må dog sige, det var en smule hårdt med at binde dine hænder sammen. Jeg må lige tale alvorligt med dem senere”, smilede han og jeg lo.

”De rev sig jo bare med”, sagde jeg og kyssede passioneret Nialls læber.

”Jeg kender følelsen”. Han forlængede kysset ved at bøje sig ind over mig, uden at lægge for meget vægt på min krop. Jeg låste mine hænder om hans nakke og greb fat i hans hår med fingerspidserne. Nialls fingre kærtegnede min krop, på jagt efter nøgen hud. Vores kys blev mere lidenskabeligt og vores kroppe trykkedes mod hinanden, men det blev aldrig til mere. Vi ville ikke bryde det perfekte øjeblik.

”Vent til i aften, d/n”, stønnede Niall i min mund. Jeg forstod med det samme hvorfor han sagde det. Dagen ville være absolut fuldendt, hvis vi fortsatte, hvad vi havde startet i Nialls lejlighed. 

Vi fortsatte vores intense kys, mens vi puttede os ind til hinanden til solen gik ned bag trætoppene. Hvide, skinnende stjerner tittede frem på den sorte nattehimmel, og en kølig midsommerbrise kunne mærkes på mine arme, så jeg gøs. Niall bemærkede det og løftede sig op på albuen.

”Fryser du?”, spurgte han og smilede ømt til mig. Jeg nikkede lidt og prøvede at krybe tættere ind til ham, selvom det ikke var muligt. Niall satte sig op og trak sin hættetrøje over hovedet. Han rakte mig den og jeg tog den på. Den var dejlig blød og varm og duftede af ham. Jeg indsnusede hver eneste essens og afkrog af det bløde stof og indprentede det i mit sind. Vi lå der en halv time mere, før Niall modtog en sms fra Louis om, at de ville hente os inden for kort tid. Så vi pakkede tingene sammen, gik ned ad bakken og slentrede atter over marken.

”Jeg glæder mig til at komme hjem”, mumlede Niall med et smil og gav min hånd et tryk. Jeg forstod med det samme hvad han mente. Jeg rødmede og skubbede leende til ham med skulderen. Men Niall var for hurtig og lagde armen om min skulder, så jeg ikke havde mulighed for at stikke af. Han kyssede mig på hovedet og hviskede mig i øret:

”Jeg elsker dig, d/n”, grinede han ved min hals, så jeg gøs. Jeg kyssede de fristende læber passioneret og trak ham tættere ind til mig.

”Jeg elsker også dig. Det her har nok været min bedste Valtentins dag”.

"Samme her", sagde Niall med et smørret grin.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...