One Direction - One Shots


23Likes
11Kommentarer
3282Visninger
AA

1. Pouring Rain - Louis

Du vågner om morgenen i Louis’ arme. I havde været til en fest i går for at fejre udgivelsen af Take Me Home albummet og den kommende tourné, der allerede ville begynde den efterfølgende dag, og som hans bedste ven, var du selvfølgelig inviteret. Louis havde selvfølgelig fulgt dig hjem efter selskabet, som den gentleman han er. Om natten i mørket på den svagt oplyste gade var det gået op for dig, hvor meget du kom til at savne ham, når han tog af sted sammen med drengene for at være væk i det, som synes som uendelig lang tid. I havde været venner så længe nu, dog var det aldrig blevet til mere, selvom det var det du ønskede allermest. Du var nemlig bange for at ødelægge, det I havde sammen nu. Louis var tit alt andet end hjemme, og du kunne ikke byde ham at have en kæreste at tænke på, når han var udenbys. Louis fortjente bedre.

”Godnat”, havde du sagt under lygtepælen foran dit hus. Du vidste, det ville være jeres sidste aften sammen, og du kunne mærke lysten i din krop til at smelte sammen med hans.

Støvregn faldt let over jer og gjorde Louis’ hår fugtigt og skinnende i det kunstigt oplyste lys. Du havde en sådan trang til at gribe ud efter det, mærke det mellem dine fingre og lade dine begæriske læber stille deres sult.

”Der er noget, der har trygget hele aftnen, [D/N]. Fortæl mig, hvad det er. Er det fordi, jeg skal af sted i morgen?”, havde han spurgt dig så ømt og trådt et skridt nærmere, så du kunne mærke hans rolige vejrtrækning. Han kender dig så godt. Selvfølgelig havde han bemærket, hvor trist til mode du havde følt dig over igen at skulle sige farvel til den person, der betød mest for dig i verden.

Du havde nikket og set ned i jorden i et forsøg på at kontrollere dig selv. Du havde ønsket intet andet end at slå armene om ham og lukke den sidste afstand mellem jer ude.

”Jeg kan ikke bære tanken om ikke at skulle se dig i de næste par måneder. Jeg har lige fået dig tilbage og…”. Dine ord var blevet stoppet af et par læber. Du havde mærket deres sødme og blidhed mod din hud. Louis havde lagt sine arme om dit fugtige hoved og trak dig længere ind i kysset. Du havde lukket øjnene for at fordybe dig i hans læber. I havde stået sådan i det længeventede øjeblik i et par sekunder, hvorefter Louis havde trukket sig væk og smilet.

”Det har jeg villet gøre længe”, havde han sagt og lagt sine arme om livet på dig, for derefter at trække dig ind til ham.

I havde hvilet i ske hele natten i din lille lejlighed, stjålet et par kys ind imellem, men ellers ligget helt stille i din store himmelseng for endelig at mærke jeres kroppe forenede og jeres hjertebanken i takt.

Du retter dig op på albuen for bedre at kunne se Louis’ fredfyldte ansigt, stadig fordybet i søvn.

”Louis”, hvisker du i hans øre. Han skulle snart mødes med Drengene, så de kunne ordne de sidste ting, der skulle gøres inden, de var klar til at tage af sted til det første af mange lande, de skulle besøge på deres langtidsvarende turné.

”Louis, du skal op nu”, hvisker du igen lidt højere. Han knurrer i puden, men ligger sig så på ryggen, stadig med lukkede øjne.

”Jeg gider ikke”, siger han med sin barnlige stemme. ”Jeg vil meget hellere ligge her med dig”, smiler han og prøver at lokke dig på andre tanker. Men du ved, hvor meget han har glædet sig til turen, og det er kun trætheden, der taler nu, så du prøver igen. Du hopper op på hans mave og kaster en pude i hovedet på ham. Han åbner chokeret øjnene og kigger anklagende på dig.

”Men nu, hvor jeg endelig har dig, kan jeg jo ikke forlade dig”, siger han bedrøvet, men med det skæve smil, du elsker. Du bøjer dig frem, så jeres ansigter kun er få centimeter fra hinanden.

”Jeg lover dig, jeg er lige her og venter på dig, når du kommer tilbage”, hvisker du.

”Bare lov mig, du ikke forelsker dig i en eller anden eksotisk pige, mens du er væk”, fortsætter du og kigger ham ind i de lyse, blå øjne.

”Det ville jeg aldrig gøre. Du er den eneste for mig, [D/N]. Jeg elsker dig”, hvisker han og kysser dig.

”Jeg elsker også dig, Louis”, siger du og gengælder kysset.   

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...