Free Fallin' ~1D~

Sophia Miller Smith er en 18 årig glad pige, der lige har fået jobbet i den lille Café på hjørnet af den kendte gade, Oxford Street, sammen med hendes bedsteveninde, Nicole.
En dag alt og alle irriterer Sophia, går en krøllet brunhåret dreng ind i hende, og hun for kaffe ud over hele trøjen. Hendes dag bliver ændret markant, og det er hun overhovedet ikke tilfreds med. Det bliver da heller ikke bedre, da det viser sig, at han er flabet og irriterende, dog også charmerende og lækker.
Sophia beslutter sig for, at det er slut med drenge og deres effekter, da det kun giver problemer, men så dukker den søde irske lyshåret dreng, Niall Horan, op. - Som viser sig at være en femtedel af det kendte band ” One Direction”. Niall og Sophia bliver hurtigt gode venner, men da Sophia skal møde resten af bandet, finder hun uheldigvis ud af, at den krølhåret irriterende dreng, der hældte kaffe ud over hende, er en del af bandet.(Alle kapitler er lavet)*læses på et ansvar!*

6Likes
4Kommentarer
714Visninger
AA

9. friendship is a single soul living in two bodies.

 



Armen forhelved, tag jer nu sammen, gutter! Få nu den boldt i nettet!”. Stemmen var svag, men jeg kunne tydeligt hører at det var Louis, og meget tydet på at han så fodbold.
Jeg overvejede at åbne øjnene, men krølles stemme fik mig til at holde dem lukket og trække vejret tungt, - som om jeg sov.

”Har du set Sop..- hvorfor ligger hun der?”, han lød træt, meget træt faktisk. ”Hun faldt i søvn på gulvet efter hun havde kastet sig ned på maven, for at lede efter hendes mobil”, svarede Louis fraværende. ”Og du lod hende bare blive liggende?” - ”nej…Jeg” – ” jo, du gjorde, det kan jeg da se.”.

Et dramatisk suk fløj ud af Louis’ mund. Jeg mærkede en varm hånd under mine lår, og lidt efter en bag min nakke.
”Bare læg hende op til mig, med hovedet på mit skød, og så burde du gå ind og sove, du ligner jo et fugleskræmsel..”

Jeg blev lagt bildt lagt på sofaen, med hovedet på Louis’ skød. Jeg blev strøjet på håret, efter jeg havde fået et forsigtigt kys på kinden. Hans læber brændte nærmest på min kind, også efter at læberne havde forladt min kind. Jeg lagde mig forsigtig om på siden, hvorefter jeg igen blev strøjet over håret, men af en anden hånd. Louis troede sikkert at jeg sov.
Jeg åbnede stille øjnene, og prøvede at følge med i den fodboldkamp, der blev vist på skærmen.

”FUCK!”, halv råbte Louis, da modstanderne fik bolden i målet.
Jeg kunne ikke lade være med at smile.

Den dreng gik alt for meget op i fodbold. Han opdaget vist at han havde råbt lidt højt, for han havde holdt sig for munden, og prøvede netop at holde vejret. Mit smil blev større, og lidt efter røg et lille tøset fnis ud af munden på mig.

Jeg holdt mig for munden, men min mund åbnede sig mere og mere , det endte med at jeg grinte højt og gennemtrangende.
”Gud du er vågen! Var det mig det vækkede dig? Åh, undskyld! Det må du undskylde, men der var fodbold… og..……….”.

Jeg satte mig forvirret op ved siden af Louis, og kiggede undrende på ham, da han var stoppet midt i sætningen.
Han blinkede ikke, stirrede blot ind i skærmen, med en let åben mund.

Modstanderne var igen kommet op til målet. Spilleren lavede en finte og spillede videre til sin medspiller, der var helt oppe ved målet.
Louis havde lænet sig mere frem og hang næsten over stuebordet.
Spilleren sigtede efter målet, men ramt overlækkeren.  

”SÅDAN MAN! Hvor det vigtigt!!”. Da Louis havde klappet færdig, opdagede han hurtigt at jeg stadig sad ved siden af ham, hvilket fik mig til at smile, fordi han så så sød ud.
”Oh Sorry.”, mumlede han forlegent.

¤¤¤¤¤

Louis og jeg havde nok siddet i halvanden time bare snakket og grinet. Han var virkelig en skøn fyr, og han fik mig til at glemme alt om Harry, eller næsten da.

” Hvad var det egentlig er skete, da du var inde ved Hazza?”, det var ikke svært at hører, at han var nervøs over hvordan jeg ville reagere. Jeg sukkede dybt, ikke af hans spørgsmål, men fordi nu tænkte jeg på krølle igen. Han var ikke grim, han var egentlig sød, og mange tusinde piger ville sikkert elske at være i mit sted. Men nej, bare nej. Han var ikke lige min kop te.

”Jeg var næsten sammen med ham, altså du ved, og jeg kan ikke finde min mobil, og jeg kan næsten ikke huske noget fra i går.. plus jeg har tømmermænd!”. Jeg sank tilbage i sofaen og lukkede øjnene.

”Ved du egentlig hvor min mobil er henne?”, jeg så på ham med hundeøjne.
Et skævt smil formede sig på hans læber.
”Jeg tror den er inde ved Harry.” – ” Seriøst, det mener du ikke, vel?” – ”Tjooo” – ” Vil du ikke hente d..” – ” Nej.”.

Allerede dér kunne jeg se, at jeg ikke ville vinde den diskussion, jeg klappede kort sofaen, hvorefter jeg rejste mig op.
”Han sover vidst”. Jeg nikkede kort, og gik mod det værelse, jeg mente, var der jeg sov.
 

Døren knirkede let, da jeg forsigtigt åbnede den. Snorken og den hævende og sænkende brystkasse tydet på at han sov.

Jeg søgte rundt i værelset efter min mobil.
Den lå i vinduetskammen, men sengen med Krølle spærrede vejen derhen.
Det eneste jeg kunne gøre, var at gå op i sengen. Men så ville jeg ødelægge Harrys søvn.. åh, det kan være lige meget, han har alligevel ødelagt min dag, hvis ikke to.

Jeg listede stille hen mod sengen og lade forsigtigt mine knæ på kanten af sengen. Jeg rakte min arme over Harry hen mod vinduetskammen, i håb om at jeg havde lange arme nok. Men det havde jeg selvfølgelig ikke.

Det resulterede, at jeg med et bump røg ned på Harrys mave, hvilket fik ham til at hoste og sprutte.
Hurtigt fik jeg fat i min mobil, og trådte væk fra Harry. Han satte sig op, og kiggede forvirret rundt i værelset, indtil hans blik mødte mit. De der grønne øjne…

_____________________________________________________________________________________________

 

Jeg ved ved godt at der ikke er så mange der læser den her, men nu får i alligevel et nyt kapitel!

husk at like!

næste kapitel: Of all the boys i have ever met, you're the one i won't forget

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...