The Purple Child

Ashley Clair en næsten normal pige med et næsten normalt liv.Hun flytter tit rundt med sin mor.Men da hun en dag kommer til London vil alt ænder sig.
Hun møder nye mennesker.Får et nyt hjem.Og finder svaret på et stort mysterie.
Vil du vide mer? læs movellen!
Se traileren i højre side ---->

2Likes
8Kommentarer
310Visninger
AA

1. The cafe

"Moaar kom nu please" beder jeg min mor Birte. "Nej" svarer hun surt "men jeg er snart 17, jeg kan sagtens klare at bo alene" beder jeg igen. Hvis i ikke har regnet det ud så er jeg igang med at plage min mor om, at jeg ik nok må flytte hjemmefra. "Fint hvis du kan finde en lejlighed som du kan betale for så gør det dog" sagde hun irriteret. YES endelig skal jeg væk herfra.Det er ikke pga at min familie er onde eller sådan noget, nej de er skam gode nok, men jeg bor i en lille lejlighed sammen med min mor, min møg irriterende lillebror på 13, og min perfekte storesøster på 18. Og jeg føler ik rigtigt jeg passer ind. Jeg har brunt hår og lilla øjne, spørg mig ik hvordan de blev lillae, men ja det gjorde de altså bare. "Jeg går lige en tur" halv råbte jeg til min mor som stod ude i køkkenet, som var en smule væk fra mit værelse. Mit værelse havde babyblå vægge, et stort klædeskab, og en lille seng. Så ja ik helt noget og råbe hurra for,men ja det er da udemærket. Uden for mit værelse er stuen og ved siden af mit værsle ligger min brors værsle, så jeg kan høre ham skrige når han sidder og spiller (yay!!!). "Okay min skat, men kom hjem inden 23:30!", Svarede hun. Jeg kikkede på min mobil, klokken var kun 22 "Jaja mor",svarede jeg. Jeg tog min jakke og sko på og så var jeg ude. Jeg gik ned af trapperne, for vi har nemlig ikke elevator i vores bygning.

Da jeg kom ud var det allerede mørkt. Det er jo osse starten af november, jeg satte kurs mod den nærmeste cafe. Efter en 5 minutters gå tur nåede jeg endelig cafen. der var ret tomt nok fordi der ikke kommer så mange klokken 22. Jeg bestilte en latte og gik over mod mit bord, da en eller anden gik lige Ind i mig og spildte varm kaffe ned over mig. Jeg skreg op, fordi det gjorde pisse ondt. "OMG det er jeg virkelig ked af" hørte jeg en sige, "av for helvede" var det eneste jeg kunne sige. Jeg kikkede op og mødte et par grønne øjne, "det må du altså virkelig undskylde, 2 sekunder jeg henter en serviet til dig" sagde han og skyndte sig hen efter en serviet. "Her" sagde han "tak" mumlede jeg. "Undskyld igen"sagde han, " det går nok" sagde jeg og sendte ham et kort smil. "Jeg hedder Harry" sagde han og rakte hånden frem jeg tog hurtig fat om den. "Jeg hedder Ashley" svarede jeg, "pænt navn" sagde han og sendte mig et charmerende smil, "tak" fniste jeg. "Hey vil du ikke med over og sidde hos mig" spurgte Harry "jo tak" svarede jeg og fulgte efter ham over til et lille bord. Et øjeblik sad jeg bare og stirrede lidt ud i luften, indtil jeg blev vækket af min trance af min mobil der ringede, jeg så på displayet at det var min mor. Jeg tog den lid tøvende "hej det er Ashley" sagde jeg, og smilede undskyldende til Harry. " Ashley hvor bliver du af" skreg min mor ind i telefonen,så højt at jeg blev nødt til at fjerne den fra mit øre for ikke at blive døv ."Jeg sidder bare lige på en cafe" sagde jeg irriteret. Hvorfor skulle hun også lige ringe og skrige ind i mit røret lige nu når Harry helt 100 procent kunne høre det,det var mega pinligt. Tak mor "kom hjem NU!" Råbte hun vredt " jaja" sagde jeg og lagde på ."Øhhm undskyld, men jeg bliver nødt til at gå, Min mor er pisse sur som du nok kunne høre" sagde jeg og kløede mig usikkert i nakken, "okay kan jeg måske få dit nummer?" Spurgte Harry nervøst, "Selvfølgelig" sagde jeg glad. Han ville faktisk se mig igen!. Vi fik byttet numre, jeg fik min kaffe og så var jeg sku på vej hjem. Hvad mon min mor er så sur over? Jeg har da ikke gjort noget?

----------------------------

her har i så den rettede version :)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...