Dagbog.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 feb. 2013
  • Opdateret: 31 aug. 2013
  • Status: Igang
Denne bruges som min dagbog.

1Likes
2Kommentarer
516Visninger
AA

1. 18/01 - 2013

Kære Dagbog:

Idag har det været lidt af en dum dag, fordi at jeg vågnede op med en kraftig irriterstion over alt det med Neel og Maja fra skolen - Neel og jeg har ikke været uvenner, men jeg kan ikke altid finde ud af vores venskab, sommetider kan vi være rigtige gode venner og andre gange så kan vi (næsten) ikke se hinanden i øjnene og det påvirker mit humør og så går det desværre udover Thomas - som det helst ikke skal gøre. Men Maja og jeg har været uvenner før, men denne her gang har det gjort mere ondt end de andre gange. Fordi at hun havde aldrig sin egen mad med og det begyndte at blive irriterende for mig, selvom at jeg egentlig ikke burde blande mig - også snerrede hun bare mig, hvilket jeg godt kunne forstå, men hun kunne bare have sagt det på en meget pænere måde. Det skal så siges at jeg ikke er bedre selv. Jeg har ikke opskriften på det perfekte menneske, og jeg gør alt hvad jeg kan for at blive et endnu bedre menneske - for mig, som der tit laver rod i den, kan ikke rigtig finde ud af det med at rumme store føleser og det fylder for meget i mit hoved og min krop. Jeg kan ikke finde ud af hvad jeg skal gøre af mig selv, når tingene fylder. Jeg er et meget følelses præget menneske som tager tingene meget til sig, og jeg prøver at arbejde på at gøre det bedre til næste gang. Jeg prøver at gøre alt for at blive et meget bedre menneske, så folk kan klare at være sammen med mig og vide at jeg ikke er sådan en som folk bliver træt af bare fordi at jeg har nogle problemer jeg kæmper med hver dag. Jeg synes selv at jeg har det hårdt, men når jeg ser andre, så er mine problemer slet ikke så værst når man tænker på det. Men jeg har haft selvmordstanker før, men de er heldigvis aldrig kommet tilbage og tror egentlig heller ikke at de kommer igen, fordi at mit liv betyder rigtig meget for mig og jeg elsker mit liv. Men tilbage til mit problem: Alt har ganske vist fyldt i snart et halvt år, og jeg gider ikke og bruge et halvt på at ødelægge Thomases og jegs forhold til hinanden, det er så skrøbeligt sådan et forhold. Vi har været igennem en masse, men det er virkelig svært når vi begge har store problemer som fylder for os begge to - og det kan ødelægge forholdet imellem os. Han har en Borderline og ADD, det er ikke en særlig god blanding, syntes han selv; hvilket jeg godt kan forstå at det må være svært nogle gange at stå i hans situastion.. Og samtidig med har jeg også lidt svært ved at forstå hvad han har brug for, fordi at jeg ikke selv har den sygdom som han kæmper med hver evig eneste dag. Thomas er min bedste ven, og det kan godt være at det er irriterende at det til tider går udover ham, men han skal være glad for at jeg er så troværdig og kan fortælle mine problemer til ham. Han har formået at gøre en stor indsats i mit liv og vise at der findes gode mennesker i verden. Han giver sig tid til mig og prøver at hjælpe mig. Men jeg ser det ikke så tit, fordi at mine problemer styre hele min hjerne. Jeg er tit bange for at miste ham, fordi at han har villet slå op, fordi at der var for mange problemer i vores forhold, hvilket jeg godt kan forstå - men jeg elsker ham så højt og jeg gør det ikke i nogen ond mening. Jeg ved faktisk ikke altid hvad jeg skal gøre af mig selv, når jeg står i mine egne problemer. Mine problemer kan godt indholde som fx; jalousi, at se sort på tingene, virke sur, træt, ked af det (som jeg er for det meste). Det har været ham som jeg gik til mine problemer med, og jeg vil ikke miste ham på grund af det. Jeg føler mig spillet på en måde, fordi at han vil mig gerne, men han er træt af mine problemer og det er blevet en del af mig. Jeg vil ikke ændre på mig selv på grund af et andet menneske, men hvis det er det der skal til for at han vil være sammen med mig, så må jeg jo lade være med at komme mine problemer til ham (i hvertfald ikke særlig tit). Jeg har bare brug for ham. Han er den eneste som rigtig forstår mig udover min egen familie.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...