Victorias Sommer

Den handler om en pige, som skal hjem og besøge sin far i sommerferien. Hun møder så en rigtig sød fyr, imens hun har fundet ud af at hendes barndomsven var blevet sødere. Hun finder ud af at hun har en forsvunden bror og meget mere...

0Likes
0Kommentarer
653Visninger
AA

24. Ubeslutsom...

 

 

Sommeren var snart ovre og jeg lå på min seng. Jeg ville ikke have den til at slutte. Ikke før, jeg havde fundet ud af det med Nickolas. Jeg var stadig sur, men det var svært at være sur på ham, så jeg var bare sur. Det ringede på døren, jeg kunne ikke rigtig høre hvem det var, men personen gik op af trappen. Personen bankede nu på min dør. Jeg sagde bare ''Kom ind'' Jeg gad nemlig ikke rejse mig op, jeg var for doven. Det var Nickolas. ''Hej'' sagde han jeg nikkede. Han forsættede ''Jeg kom bare for at give dig billeterene, du kan give den anden til hvem som helst'' Han lagde så de der koncert billetter ned ved siden af mig. Jeg nikkede og tog så den ene af dem og gav den til ham igen. Han kikkede uforstående på mig. Jeg sagde så ''Jeg vil stadig helst til koncerten med dig'' Han smilede og nikkede så. Han stod lidt, så sagde han ''Men jeg må nok også hellere gå'' Jeg rystede på hovedet og sagde ''Nick, hvorfor bliver du ikke lidt?'' Han smilede og satte sig på kanten af sengen. Jeg rejste mig op og satte sig ved siden af ham. ''Nick?'' spurgte han. Jeg nikkede og sagde ''Jeg er ikke sur på dig længere'' Han smilede og kyssede mig på kinden. ''Vil du ikke nok være min kæreste?'' spurgte han så. Det havde jeg ikke forventet, så jeg tabte kæben, han grinte lidt. Jeg svarede så sådan her ''…...Ehhh....Tj....J...Joo...De...eet...vi..i..i..l...jeg....da..gerne være. Vil det så sige du ikke er vampyr længere?'' Han grinede og kyssede mig på munden. Han svarede så med en stemme som bare virkede som om han syntes at jeg var dum. ''Har du aldrig læst eventyr, en gang Vampyr, altid en. Selvfølgelig er jeg stadig vampyr. Jeg har bare ombestemt mig, jeg kan ikke leve uden dig'' Jeg nikkede. Jeg var stadig ikke helt sikker på om jeg skulle tro på ham, men jeg valgte at tro på ham. ''Så vil jeg også være vampyr!'' Han så forbavset ud. Han spurgte så med rystende stemme ''Virkelig?'' Jeg nikkede og sagde så ''Jeg vil leve med dig i al evighed'' Han nikkede og sagde så ''Fint. Min baghave efter midnat'' Jeg nikkede og sagde så ''Det er en aftale'' Han kyssede mig på munden og gik. Nu sad jeg bare der. Jeg tænkte over det. Vis han virkelig var en vampyr, så ville jeg blive til en i aften. Vis han ikke var en vampyr, ville jeg blive meget sur, men også lettet, men det ville jo egentlig være ret sejt. Jeg ved bare ikke, måske var det ikke det rigtige valg. Jeg var ikke sikker, men jeg vidste da i det mindste at jeg gerne ville leve med ham i al evighed. Da jeg lå der, begyndte jeg at savne Maxie virkelig meget. Jeg kunne huske alle de gange jeg var ubeslutsom, kom Maxie altid op og lå sammen med mig. Jeg spurgte faktisk tit Maxie om råd, selvfølgelig svarede hun ikke, men jeg følte tit at hun havde givet mig et råd vær' gang. Måske skulle jeg bare spørge ud i luften, måske ville hun kunne høre mig og prøve at give mig et råd. Det gjorde jeg så, jeg sagde ''Maxie, hvad ville du gøre? Ville du lade dig forandre for evigt eller blive som du er?'' Jeg lå lidt uden at kunne føle noget som helst, men lige pludselig havde jeg bare svaret, men det har jeg ikke tænkt mig at sige, det for i jo af vide lige om lidt alligevel. Jeg kunne høre min mor og far skændes nedenunder, det var ikke det man havde lyst til at høre på. Far råbte et eller andet med ''Du har jo også haft et ton af kærester, hvorfor gør det noget at min nye kæreste kommer på besøg? Det er jo mit hus!'' Derefter tænkte jeg selvfølgelig skændes de om Isabella måtte komme forbi. Jeg er bare glad for at det ikke er mig de skændes om, det var det de plejede at gøre. Austin kom op til mig og sagde så ''Tak sis'' Jeg kikkede på ham med undrende øjne. Han tilføjede hurtigt ''For at få Dana og manden i fængsel'' Jeg smilede og svarede ''Det var så lidt, men manden er da ikke kommet i fængsel'' Han nikkede og sagde så ''Jo, jeg har lige set dem hive ham af sted på jorden'' Jeg nikkede og kyssede ham på kinden. ''Er der noget galt?'' spurgte han så. Jeg rystede bare på hovedet, selvom der var noget galt, men det behøvede han ikke at gå og tænke over. Han nikkede og satte sig ned ved siden af mig. ''Jeg elsker dig Victoria'' Jeg smilede og sagde så ''Jeg elsker også dig Austin'' Han gengældte mit smil og gav mig et stort kram. Han sagde så ''Vis der er noget, så kan du altid komme og sige det til mig, også selvom jeg måske ikke er helt normal oppe i hovedet'' Jeg nikkede og sagde så ''Jeg synes du er helt normal, især når man tænker på hvad du har været igennem'' Han smilede og tøvede lidt, men så sagde han ''Tak'' Han var så sød. Jeg nikkede bare og sagde så ''Det er ikke noget at takke for'' Han grinede lidt og nikkede ''Okay'' Så kyssede han mig på kinden og sagde ''Jeg kan ikke lide at de skændes!'' Jeg nikkede og viskede ''To sekunder. Jeg kommer tilbage lige om lidt'' Han nikkede, men da jeg var kommet op til døren sagde han ''Jeg vil ikke være alene'' Jeg nikkede og gik hen til ham. Jeg tog fat i hans arm og vi gik sammen ned. ''STOP SÅ MED AT SKÆNDES! DET PORVIRKER OS! OG DER ER INGEN AF OS DER KAN LIDE AT I SKÆNDES! ISÆR IKKE AUSTIN, HAN BLIVER BANGE!'' Råbte jeg så. Austin nikkede og sagde så ''Det er rigtig'' De stoppede begge to med at skændes og gik så hen til os og gav os begge en stor krammer. ''Undskyld'' sagde de så i munden på hinanden. Mor sagde så ''De har ret. Bare lad din kæreste komme over'' Mor var bestemt ikke glad for det, men hun lod ham. Mor begyndte med det samme at lave aftensmaden. Austin og jeg satte os ned for at se tv. Jeg ved ikke hvad far lavede, men jeg regnede med at han snakkede med sin kæreste, altså Isabella. Jeg kunne ikke rigtig se hvad han så i hende, men han kunne åbenbart lide hende, så held og lykke, eller hvad det nu er man siger. Jeg lagde mit hoved ned i Austins skød, han begyndte at kæle mig i håret...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...