Victorias Sommer

Den handler om en pige, som skal hjem og besøge sin far i sommerferien. Hun møder så en rigtig sød fyr, imens hun har fundet ud af at hendes barndomsven var blevet sødere. Hun finder ud af at hun har en forsvunden bror og meget mere...

0Likes
0Kommentarer
674Visninger
AA

3. Simon

 

’’Hvad vil du Simon?’’ Sagde jeg og kikkede irriteret over på ham. Han sendte mig et helt vildt irriterende smil. Jeg nikkede og spurgte så ’’Okay så, det vil sige at jeg gerne bare må gå i seng ikk?’’ Han inoregerede mig og sagde så ’’Går du så tidligt i seng?’’ Jeg kikkede irriteret over på ham og sagde ’’I dag gør jeg’’ Da jeg jo ikke gad snakke med ham, han kikkede på mig som om at jeg var dum, hvilket jeg også selv syntes at jeg var.

Han trak på skuldrene og sagde ’’Det må du vel selv om’’ Jeg nikkede og sagde ’’Jep, det er noget jeg hel selv må bestemme’’ Han nikkede og kikkede underligt på mig, men stoppede så og kikkede ligegyldigt på mig hvorefter han sagde ’’Helt enig, men jeg håber det er okay at jeg bliver’’ Jeg var målløs, jeg tror endda at jeg åbnede munden. Det var da bare for meget, det spørg man altså bare ikke en pige som hader dig om. ’’Ne…e...ej det må du altså ikke’’ sagde jeg, da jeg endelig kunne sige noget. Han kikkede på mig som om han ikke forstod hvad jeg sagde og spurgte så ’’Hvorfor ikke?’’ Jeg kikkede på ham, jeg så sikkert helt vildt dum ud, men det er jeg ligeglad med, for han skal da i vert fald ikke kikke på mig, imens jeg sov, hvad nu vis jeg gjorde noget pinligt? Han kikkede stadig på mig som om han ikke forstod, så jeg besluttede at svare ’’Fordi jeg skal sove’’ Han begyndte at kikke på mig som om han syntes at det var da helt normalt at gøre det. ’’og?’’ sagde han og lignede igen et spørgsmålstegn ’’Du er en idiot, som om jeg nogen sinde ville lade dig være i samme rum med mig, når jeg sover!’’ Han blev tavs og kikkede på mig sådan lidt såret, hvilket jeg egentlig også godt kunne forstå, desværre havde jeg også allerede fortrudt, men det nåede jeg ikke at sige. ’’Du kunne jo bare have sagt a du hader mig’’ sagde han og gik ud af døren. Jeg stod lidt, jeg løb så ud og sagde ’’Men det gør jeg ikke’’ Det var desværre allerede for sent. Stakkels ham, jeg fik faktisk lidt ondt af ham, da jeg godt vidste at han var forelsket i mig. Jeg gik ind og tog min mobil og ringede til ham, men han tog den ikke. Jeg lagde en telefonsvare besked hvor jeg sagde ’’Simon, jeg hader dig ikke, du er en rigtig sød fyr. Jeg hader dig altså ikke, det må du ikke tro’’ Det kan godt være jeg løj lidt, men altså han har været en ven i ret lang tid. Han svarede ikke, jeg blev ved med at ringe til ham. Min far kom op, så jeg nåede ikke at ringe mere til ham. Han spurgte så hvorfor han var så sur, da han gik. Jeg trak bare på skuldrene og sagde ’’Det ved jeg ikke’’ Jeg lagde mig ned på sengen og min far sagde godnat. Jeg kyssede ham på kinden. Da han gik ud, slukkede han også lyset og jeg råbte ’’Tak’’ efter ham. Han mumlede et eller andet, men jeg kunne ikke høre hvad det var. Jeg lå lidt og kikkede op i loftet, jeg lagde mig så på siden og kikkede direkte ind i mit billede på vægen af far, mig og mor. Vi så alle så lykkelige ud, men nu vær gang vi er sammen alle sammen, bliver min mor vildt sur og bitter, hvor min far altid bare sidder i et hjørne og bliver ret nervøs derfor kommer han med dårlige jokes og griner vildt meget af dem selv, hvilket bare gør min mor endnu mere sur. De kan bare ikke være sammen, det var egentlig ret irriterende, det ville være fedt, vis de kunne. Jeg vendte mig om. Jeg kunne allerede mærke at jeg ikke ville få noget søvn overhovedet i nat. Jeg blev ved med at tænke på Simon, jeg var altså rigtig led mod ham…

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...