Victorias Sommer

Den handler om en pige, som skal hjem og besøge sin far i sommerferien. Hun møder så en rigtig sød fyr, imens hun har fundet ud af at hendes barndomsven var blevet sødere. Hun finder ud af at hun har en forsvunden bror og meget mere...

0Likes
0Kommentarer
675Visninger
AA

8. Sandhed eller konsekvens

 

Oppe på værelset blev de ved med at snakke om fodbold. Jeg kikkede længe bare på dem, men tilsidst sagde jeg ''Hey drenge, kan vi ikke lave noget andet end at snakke om fodbold?'' Simon nikkede og Nick sagde ''jo jo, hvad skal vi så lave?'' Vi sad alle lidt, indtil jeg fik idéen om at vi jo bare kunne lege sandhed eller konsekvens.

Jeg sagde så ''Vi kunne jo lege Sandhed eller Konsekvens, vis i altså vil?'' De kikkede på hindanen og sagde i kor ''Tjaa.. hvorfor ikke?''

Jeg kikkede på dem og svarede ''Okay, hvem starter?'' De pegede begge på mig, jeg begyndte at smile ''Okay...Nick Sandhed eller Konsekvens?'' Han tænkte lidt over det, men sagde så ''Sandhed'' Jeg smilte og tænkte lidt ''Hmm...Hvordan blev du kærester med hende der Celia?'' Han sad lidt. ''Vi mødtes på en café, jeg sad hende ved siden af hende og så tabte hun sin kaffe ud over mig, hvorefter vi tog hjem til hende og hun  hjalp mig med mit tøj og det anede førte til det næste...'' Det lignte at han ville sige mere, men han gjorde det ikke. Jeg nikkede og sagde ''Sødt, din tur''

Han nikkede og det så ud som om at han rent faktisk godt kunne se at jeg var jaloux, men jeg var selvfølgelig ikke sikker. Han smilede bare til mig og sagde ''Simon Sandhed eller Konsekvens?'' Men han blev ved med at kikke på mig.

''Konsekvens'' sagde han bare med det samme. ''Kys Victoria'' sagde han også bare med det samme. ''Hvor?'' ''På munden'' Nu begyndte jeg at blive lidt bange, hvordan gjorde de det bare sådan lige at svare, men nu afbrød Simon mine tanker, han kom nemlig hen og kyssede mig på munden, jeg blev lidt forskrækket, men jeg kyssede med. Så sagde Nick ''Ja så er det nok, jeg er her stadig! Simon, din tur'' Og han lød vildt jaloux! Simon stoppede kysset, og jeg var egentlig lidt trist, han var en ret god kysser... ''Der er vist en der er jaloux, hvad?'' sagde Simon så. Jeg prøvede at holde et grin tilbage, men kom alligevel til at smile. ''Jeg sagde din tur'' svarede han sådan lidt sur i det.. ''Okay okay, ingen grund til at være sur'' mumlede han så. ''Tori, Sandhed eller konsekvens?'' Jeg tav og tænkte, hvad skal jeg dog vælge? ''Sandhed'' røg bare ud af mig. Han spurgte mig så om det værste spørgsmål, som han kunne spørge om ''Så hvordan var kysset?'' Jeg tav og prøvede og ligne en der sådan var ligeglad, men jeg lignte nok mere en stor uselvsikker idiot! ''Det var vel okay'' Han smilte og nikkede og sagde ''Ja, ja'' og jeg kunne sagents høre at han godt vidste at jeg løj...

Jeg kikkede på ham og sagde ''Det er rigtigt!'' Han nikkede og sagde ''Ja, ja jeg tror på dig'' Jeg nåede ikke at svare, da jeg fik en sms. Jeg gik hen og tog min mobil op, og sukkede, den var fra Jason. Jason er min rigtig irriterende eks-kæreste. Nick spurgte mig ''Hvad er der galt?'' og gik op til mig. Jeg svarede ''Det er bare min irriterende eks-kæreste, som hele tiden be'r mig om at tage ham tilbage'' Han smilte og sagde ''Ham kan jeg da hjælpe dig af med'' Jeg vendte mig om og kikkede ham ind i øjnene. ''Seriøst?'' Han nikkede. Jeg tænkte lidt over det og sagde så ''Okay'' Han tog telefonen ud af min hånd, og læste højt. ''Søde pusser musser vil du ikke nok tage mig tilbage, jeg savner dig så meget!'' Han grinte ''Søde Pusser Musser?'' Han kikkede på mig og grinte ''Jeg ved det godt, det er et underligt navn, men sådan er han bare'' svarede jeg med lidt afsky i stemmen. Han nikkede og begyndte at skrive på min mobil, han blev hurtigt færdig. Jeg kikkede på ham ''Hvad har du skrevet?'' Han kikkede på mig, ''Det kunne du lide at vide'' Han smilede frækt ''Ja!'' Svarede jeg og begyndte at blive lidt frustreret. ''Fint, jeg skrev. 'Nej, jeg har altså fået en ny kæreste!' Tilfreds?'' Jeg stod lidt ''Ej skrev du det til ham?'' sagde jeg, lidt bekymret. ''Hvad er der galt i det?'' han stoppede med at smile. ''Ikke noget, tak for hjælpen'' svarede jeg så, men i virkeligheden var der det at jeg vidste at han ville sige det til min mor, og så ville hun helt sikkert ringe og udspørge mig...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...