Victorias Sommer

Den handler om en pige, som skal hjem og besøge sin far i sommerferien. Hun møder så en rigtig sød fyr, imens hun har fundet ud af at hendes barndomsven var blevet sødere. Hun finder ud af at hun har en forsvunden bror og meget mere...

0Likes
0Kommentarer
596Visninger
AA

13. Overraskelsen

 

''Så hvordan kender du Victoria?'' spurgte Nick, tror jeg. ''Ehm..eh...Hun reddede mig'' sagde Austin usikkert. ''Fra hvad?'' Intet svar. ''Hallo fra hvad?'' prøvede Nick igen. ''Manden'' svarede Austin. ''Hvilken mand'' sagde Nick irriteret. ''Manden der gjorde onde ting imod mig'' Nick svarede ikke længe, men tilsidst sagde han endelig ''Så som hvad?'' Jeg kunne ikke høre hvad Austin sagde først, men jeg gik tættere på væggen for at  høre det. ''men det var noget med at vaske hans tøj imens han kikkede på og andre underlige ting, hvor ingen andre måtte være med, specielt da jeg var mindre'' Jeg gispede og tænkte nej, nej han ikke er han, seriøst... Nick sagde tilsidst ''Seriøst?'' Han svarede ikke, så jeg tror han nikkede. Da jeg kunne høre noget igen var det Nick's stemme der sagde ''Stakkels dig'' Jeg hørte intet svar. Nick sagde igen ''Så hvor er dit tøj henne?'' Austin svarede ''Victoria vaskede det, da det var meget beskidt!'' Jeg tror bare Nick nikkede, han råbte lidt efter ''Tori, er du snart færdig?'' Jeg råbte ''Ja'' og skyndte mig op, jeg gav tøjet til Austin og han gik ovenpå for at tage tøj på. Nick kikkede på ham til han var væk. Da vi kunne høre døren til badeværelset blive lukket, sagde han ''Hvad ser du i ham?''  Jeg kikkede forvirret på ham, for til at starte med forstod jeg overhovedet ikke hvad han mente. Så da jeg endelig forstod sagde jeg. ''Vent, han er ikke min kæreste!'' Han rullede med øjnene, og svarede ''Ja,ja, han er da ellers lige din type!'' Jeg blev pænt fornærmet og sagde så ''Vi har kendt hinanden i en dag, men du ved allerede hvad min type er? Typisk mænd! I tror bare i kender os selvom i overhovedet ikke gør, hvorfor troede jeg du var anderledes?'' han kikkede forbavset på mig og sagde en underlig lyd, vi hørte at døren åbnede. Austin kom ned og smilede til mig ''Mange Tak!'' Jeg nikkede og sagde ''Det var så lidt'' Han satte sig ned igen, og spiste videre. ''Vil du have noget Nick?'' spurgte jeg, med det samme rystede han på hovedet. Jeg kikkede ham direkte ind i øjnene, ingen af os slippede blikket. Austin kikkede lidt forvirret på os begge to, han trak så på skuldrene og spiste videre. Da Austin var færdig, sagde han ''Må jeg gerne se tv?'' Jeg nikkede, men det lykkedes mig stadig at holde blikket. Han gik ind, men kom hurtigt ud igen og spurgte hvordan man tændte tv'et. Jeg viste ham hvilken knap han skulle trykke på og så gik han ind igen. ''Nick, skal vi gå ovenpå?'' Han sagde stift med det samme ''Ja, det synes jeg'' Vi slap begge blikket og gik ovenpå. Da vi var kommet ind på værelset, satte vi os begge to ned på min seng. Ingen af os sagde noget i det første lange stykke tid, men da en af os endelig gjorde var det ham, han sagde ''Undskyld, du har ret jeg skal ikke lades som om jeg kender dig, når jeg ikke gør. Jeg tror bare jeg blev lidt jaloux'' Jeg var målløs, jeg kunne ikke tro mine egne øre. Sagde han virkelig det? Jep det gjorde han. Da jeg endelig havde indset det svarede jeg ''Ehm...Jeg burde nok egentlig også sige undskyld, det var heller ikke så pænt det jeg sagde'' Han smilede ''Er vi ok?'' Jeg nikkede. ''Så hvorfor kom du egentlig?'' Han kikkede lidt ned i jorden, da han svarede kikkede han stadig ned i jorden. ''Ehm... Jeg vil gerne lære dig bedre at kende, du virker sød'' Jeg rødmede og kikkede ned i jorden. Han kikkede op på mig igen og sagde ''Vil du med på en date?'' Jeg kikkede op på ham igen og svarede ''Det er måske ikke en særlig god idé, min far ligger bevidstløs'' Han kikkede ned i jorden igen, og svarede ''Åh, det er jeg trist over at høre'' Jeg kikkede stadig direkte på ham og sagde så ''Det behøver du ikke, jeg vil gerne'' Han kikkede op på mig igen og smilede. ''Hvornår?'' Jeg rejste mig op og tog min kalender (Der er ingen planer i min kalender) ''Jeg tror jeg kan klemme dig ind lad mig se, når du har tid'' Han grinede lidt og jeg viste ham min kalender. ''Hvad med i aften?'' Jeg nikkede og svarede ''Det er fint med mig, men jeg skal altså først på hospitalet og se til min far'' Han nikkede ''Forståeligt nok'' Jeg smilede og sagde ''Glad får at du forstår'' Han satte sig lidt tættere på og sagde ''Selvfølgelig'' Jeg nærmede mig lidt, men så hørte jeg Austin skrige. ''Jeg bliver nød til at tjekke til ham'' Han nikkede og jeg løb nedenunder. ''Hvad er der Austin?'' Han pegede hen på tv'et. Jeg kikkede hen på det og det var fordi han så et program om edderkopper. ''Bare rolig de kan ikke røre dig, bare skift kanal'' Han nikkede og skiftede kanal...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...