Victorias Sommer

Den handler om en pige, som skal hjem og besøge sin far i sommerferien. Hun møder så en rigtig sød fyr, imens hun har fundet ud af at hendes barndomsven var blevet sødere. Hun finder ud af at hun har en forsvunden bror og meget mere...

0Likes
0Kommentarer
659Visninger
AA

21. Ja, klart

 

 

Da vi var stoppet, åbnede jeg mine øjne og kikkede op. Personen lagde sin hånd over mit ansigt. ''Pas bedre på næste gang'' sagde han så. Jeg tænkte lidt over det. Næste gang, der bliver forhåbentlig ikke en næste gang. Var mine præcise tanker lige der. ''Nick?'' Spurgte jeg så. Han flyttede sin hånd. Han nikkede og det var Nick. ''Hvornår har du lært at flyve?'' spurgte jeg så. Han kikkede på mig som om jeg var en idiot, hvilket jeg jo egentlig godt kunne forstå. Selvfølgelig, kunne han ikke flyve. ''Tjaa... Jeg kan altså ikke lige præcis flyve'' svarede han så. Han smilede og kikkede på mig, som om han lige om lidt ville gøre et eller andet dumt, men det var også vildt charmerende. Jeg grinte og sagde så ''Jeg troede ikke at du kunne lide mig mere'' Han kikkede på mig med nogle lidt mere sørgelige øjne end dem fra før. ''Jeg kan godt stadig lide dig, men vi kan ikke være sammen'' Jeg kikkede på ham med et uforstående blik. Han satte mig så ned. Han tilføjede så ''Sorry, det er ikke dig, det er mig'' Jeg kikkede på ham med triste øjne og snøftede. Jeg svarede så ''Det er den ondeste måde at slå op på. Selvfølgelig er det min skyld....Og ja, jeg ved godt vi ikke er kærester, men så afvise'' Han kikkede ned i jorden som om jeg lige havde pint ham. Jeg rystede på hovedet og skulle til at gå væk, men så tog han fat i min arm. ''Det er mig, seriøst! For tre dage siden eller noget ændrede jeg mig. Meget. Og jeg er virkelig forelsket i dig. Jeg sværger, men jeg kan aldrig nogensinde have et rigtig forhold til en pige igen'' Jeg kikkede lidt forvirret på ham. Jeg kikkede så ned i jorden, sådan lidt pinlig. ''Sorry, jeg blev så sur. Jeg vidste ikke at du fandt ud af at du var homoseksuel'' Han nikkede og jeg krammede ham. Lidt efter skubbede han mig væk. ''Homoseksuel? Jeg er ikke homoseksuel'' Så gav jeg slip på ham og blev sur. ''Jamen, hvordan er du så blevet ændret?'' Han kikkede ned i jorden. Jeg troede at han tænkte over om han skulle fortælle det eller ej. Han kikkede op på mig og sagde så ''Det kan jeg desværre ikke fortælle...'' Jeg rystede på hovedet. Han tilføjede så ''...Kan vi stadig være venner'' Jeg tabte kæben og blev sur. Jeg sagde så hurtigt ''Nej! Aldrig, vis du ikke vil fortælle mig grunden, kommer vi aldrig til at være mere end en mislykket forsøg på kærlighed.'' Han nikkede og kikkede ned i jorden igen. Jeg skulle lige til at gå, men så kikkede han op igen. ''Fint. Jeg fortæller, men kan det i det mindste vente til i morgen?'' sagde han så. Jeg nikkede og vendte mig om, jeg gik hjem igen og skiftede tøj. Jeg kikkede hurtigt op på klokken, den var nu 19:00. Jeg kikkede ud af vinduet, Nick sad inden på værelset, men han sad og så trist ud på sin seng. Jeg gik væk fra vinduet og ned til min mor i køknet. ’’Er der snart mad?’’ Spurgte jeg så. Hun nikkede og smilede. ’’Cirka. 10 minutter.’’ Jeg nikkede og satte mig hen til min far og Austin i stuen. Jeg kikkede hen på tv’et. ’’Har du nu skiftet tøj igen, skat?’’ Spurgte min far så. Jeg nikkede. Austin grinte, jeg kikkede hen på ham og smilede. Jeg tænkte lidt over det, han var jo min storebror, men jeg følte at han var min lillebror, jeg havde en stor træng til at passe på ham. Jeg var så glad for at jeg havde fået optagelserne. Jeg tænkte at efter jeg havde fået grunden af vide af Nickolas. Ville jeg gå til politiet med optagelserne. 8 minutter efter jeg havde været ude hos mor, var der mad. Vi satte os alle til bords. Vi spiste maden, der var ikke rigtig nogen der sagde noget, men da vi havde spist færdig. Satte far, jeg og Austin os på sofaen. Mor hun ville hellere først vaske op. Jeg forstod ikke hvorfor det ikke bare kunne vente til dagen efter, men mor hun er sådan lidt af at alt skal være rent først. Det ringede på døren, jeg sagde så ’’Jeg åbner’’ Far og Austin nikkede. Far kikkede hen på tv’et igen, men Austin blev ved med at kikke på mig. Jeg gik hen og åbnede døren. Det var Valentina. ’’Hej’’ sagde jeg, hun smilede og sagde så ’’Kan vi snakke sammen alene?’’ Jeg nikkede og trådte udenfor. Hun smilede. ’’Så hvordan går det imellem dig og Nick?’’ Jeg kikkede på hende, selvfølgelig var det, det hun ville snakke om. Hvorfor havde jeg ikke vidst det. ’’Åh Nickolas og jeg. Det går vel fint. Vi er bare venner’’ Hun kikkede på mig og sagde så ’’Den skal du længere ud på landet med. Så let er det altså ikke at narre mig. I kan helt sikkert lide hinanden’’ Jeg blev lidt sur, men også trist. Jeg rettede hende og sagde ’’Kunne lide hinanden’’ Hun nikkede og sagde så ’’Helt klart. Det tro…’’ Jeg afbrød hende, da jeg ikke gad og høre på hende. ’’Hvad kom du for’’ Hun kikkede ned i jorden og så hurtigt op på mig igen, hun rullede så med øjnene og sagde ’’For at begrave stridsøksen, eller hvad det nu er dine slags kalder det’’ Jeg kikkede bare på hende uden at svare, da jeg vidste at hun var ude på noget…

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...