Victorias Sommer

Den handler om en pige, som skal hjem og besøge sin far i sommerferien. Hun møder så en rigtig sød fyr, imens hun har fundet ud af at hendes barndomsven var blevet sødere. Hun finder ud af at hun har en forsvunden bror og meget mere...

0Likes
0Kommentarer
601Visninger
AA

16. Hvad?

 

Den næste dag vågnede jeg op, jeg skyndte mig og tage tøj på og gik ned og lavede hurtigt morgenmaden. Austin var stadig ikke vågen. Jeg smilede og kikkede ned på ham. Han lå der og var så sød, jeg skrev en seddel til ham hvor der stod 'Hej Austin. Min far ligger jo på hospitalet, så jeg er taget hen for at se til ham, jeg håber ikke at du vågner før jeg kommer hjem, men vis du gør skal du bare vide at jeg er snart tilbage. Bare så du ved det, du må ikke være bange, vel? Nå men, vi ses. Kh. Victoria.' Han vendte sig op, men han var stadig ikke vågen. Jeg kikkede ned på sedlen, men tænkte mig lidt om, og tilføjede så 'P.s der er morgenmad ude på køkken bordet. Du må gerne tage noget vis du vil' Jeg smilede og gik så ud af døren. Jeg tog cyklen og cyklede hen til hospitalet, imens jeg tænkte på min far, måske er han vågnet, jeg håbede virkelig. Da jeg var kommet derhen, gik jeg hen til damen. Hun smilede til mig med et overdrevet smil og sagde ''Noget jeg kan hjælpe med?'' Jeg nikkede og kikkede ned i jorden. Da jeg kikkede op på hende igen, smilede hun stadig med sit vildt over drevede smil. ''Min far, John O'Corner, jeg vil gerne besøge ham'' Hun kikkede på mig og kikkede så lidt ned på computeren. Jeg tilføjede ''Jeg kender godt hans stuenummer, men skal du ikke taste det ind på computeren'' Hun nikkede og så lidt usikker, men sagde så ''Jo, men jeg er ny og ved ikke hvordan man gør?'' Jeg sukkede og rullede med øjnene ''Og så skal jeg bare blive her eller?'' Svarede jeg, lidt irriteret. Hun kikkede lidt sørgeligt på mig og sagde ''Du behøver ikke hade mig, bare gå derned. Jeg får bare nogle til at hjælpe mig'' Hun lød som om hun næsten skulle til at græde, jeg fik lidt ondt af hende og sagde ''Tak og jeg hader dig altså ikke'' Jeg tror desværre ikke at hun hørte mig... Jeg gik hen til min fars værelse og gik ind af døren. Jeg kikkede hen på hans seng, han sad op, han var vågen. Jeg løb hen til ham imens jeg råbte ''FAR'' Han kikkede op og smilede, jeg omfavnede ham, før han nåede at svare. Jeg sagde hurtigt, så man næsten ikke forstod hvad jeg sagde. ''Jeg har savnet dig så meget, jeg var så bange'' Han nikkede, smilede og åbnede sin mund, men lukkede den så igen, han sagde så ''Jeg ville ønske at jeg kunne sige det samme, men jeg har været i koma'' Jeg nikkede og grinte lidt. Han smilede og tilføjede ''Nå men, når lægen kommer tilbage med mit tøj, kan jeg tage med dig hjem'' Jeg blev vildt glad og smilede sikkert helt vildt. Jeg kyssede ham på kinden og sagde overbegejstret ''Seriøst?'' Han nikkede og smilede, men før jeg nåede at svare, kom sygeplejersken ind og gav far, hans tøj. Han gik ud på toilettet og skiftede tøj. Jeg satte mig på sengen og ventede på ham. Da vi var kommet hjem, kikkede far hen på Austin med store øjne og sagde ''Austin?'' Han nikkede og viskede ''Far?'' Jeg var forvirret og kikkede bare på dem begge to. Far satte sig ned ved siden af Austin og sagde ''Victoria, dette er din Storebror'' Jeg kikkede bare på ham, med åben mund. Jeg forstod intet, jeg tænkte at jeg jo nok ville kunne huske at have en storebror, men han var jo 3 år ældre, men han ville jo så også have været 1 år, da han forsvandt, men alligevel. Far kikkede ned i jorden, jeg kikkede på ham og skulle lige til at sige noget til ham. Det ringede på døren, før jeg nåede at sige det. Jeg gik hen og åbnede døren. Det var Nickolas, jeg nikkede og sagde ''Hejsa'' Han smilede og sagde ''Hej, jeg så du var kommet hjem og jeg ville gerne snakke med dig'' Jeg nikkede og tænkte, bare han forstår at jeg mener at han bare kan sige det, det gjorde han. Han sagde nemlig ''Ja, men jeg vil gerne snakke alene med dig'' Jeg hev ham med op på mit værelse, imens han sagde ''Men vis det er et dårligt tidspunkt, kan det altså godt vente'' Jeg nikkede, men blev stadig ved med at holde fast i hans hånd og gå op på værelset. Da vi var der oppe, lukkede jeg døren og vi satte os begge på sengen, han smilede usikkert til mig og spurgte så ''Din far er kommet hjem, men du virker ikke glad, hvorfor?'' Jeg kikkede ham dybt i øjnene og tænkte over om jeg overhovedet skulle fortælle ham det, jeg besluttede at gøre det. Jeg sagde ''Det er bare jeg har lige fundet ud af at jeg har en storebror og det er Austin, som sidder nedenunder'' Han kikkede på mig med store øjne og lignede et spørgsmålstegn, jeg nikkede og sagde ''Nå, men hvad var det du ville snakke om'' Han nikkede og kikkede lidt på mig med stadig store øjne. Han rystede så på hovedet og svarede ''Jeg ville invitere dig på en date mere, til en koncert, med nogle jeg ved du kan lide?'' Jeg kikkede på ham med undrende øjne og spurgte så ''Det vil jeg da gerne, men med hvem?'' Han smilede og sagde ''Hvilke af dem du sagde i går er du størst fan af?'' Han smilede jeg kikkede på ham, og tænkte at han opførte sig lidt underligt. Jeg svarede så ''Du svarede ikke på mit spørgsmål, men One Direction. Hvem er koncerten med?'' Jeg var ret nysgerrig. Han smilede og svarede ''One Direction'' Jeg tabte kæben og stirrede livløst på ham. Han stoppede med at smile og kikkede usikkert på mig, han åbnede munden, men jeg afbrød ham og sagde ''Du må ikke lave sjov med mig'' Han rystede på hovedet og kikkede lidt på mig, han tilføjede så ''Det gør jeg ikke'' Han tog billeterne op af sin lomme. Jeg stirrede på dem. Jeg begyndte at råbe og skrige, men af glæde. Han smilede og kikkede lidt nysgerrig på mig. Jeg krammede ham helt vildt og kyssede ham, jeg tænkte overhovedet ikke over det. Han kyssede mig tilbage og da vi stoppede, smilede han vildt meget, hvilket jeg også  gjorde. ''Er billeterene egentlig virkelige, er det her en drøm?'' Han nikkede og sagde ''De er virkelige, og dette er ikke en drøm'' Han begyndte at ryste på hovedet. Jeg begyndte at græde og satte mig på sengen, der blev han overrasket og sagde ''Er du trist?'' Jeg rystede på hovedet og begyndte at sige ''Nej, nej jeg er overvældet af følelser'' Det var lidt svært at forstå, men han forstod det åbenbart da han nikkede og kyssede mig på kinden. Jeg kikkede op på ham og sagde så ''Hvorfor er du så sød?'' Han smilede og begyndte at grine lidt, han kikkede så ned i jorden og så ud som om han tænkte sig lidt om. Da han kikkede og igen smilte han og svarede ''Jeg er ikke sød, jeg kan bare godt lide dig!'' Jeg rødmede, og kikkede ned i jorden. Jeg lod være med at svare ham. Jeg kunne mærke at han kikkede på mig. Vi sad bare sådan, ret længe. Vi stoppede faktisk først, da min far kom op og sagde ''Tori skat. Jeg skal snakke med dig'' Jeg nikkede og rejste mig op, det samme gjorde Nick. Han begyndte at gå hen mod døren, det samme gjorde jeg, da jeg jo gerne ville sige farvel. Da vi var nået ned til døren, vendte han sig om. Han smilede, jeg begyndte også at smile, da jeg blev glad. Han bredte sine arme ud og begyndte at kramme mig, jeg kunne, mærke min fars øjne stirre i min  ryg, men jeg var egentlig ret ligeglad. Da Nick gav slip, gav han mig et hurtigt kys på kinden og sagde ''Vi ses'' Jeg nikkede og han gik over til sit hus. Jeg vinkede, han smilede og vinkede tilbage. Da han gik ind i huset, vendte jeg mig om. Både min far og Austin stirrede på mig, men på forskellige måder, far kikkede på mig sådan lidt irriteret, hvorimod Austin han kikkede lidt forvirret, men også smilene på mig. ''Så hvad ville du snakke om far?'' sagde jeg og stirrede tilbage på ham. Han kikkede på mig med store øjne, han åbnede så munden, men lukkede den hurtigt igen. Jeg kikkede på ham med Kom-nu-hvad-ville-du-sige-jeg-har-travlt-blikket. Han nikkede og svarede ''Austin er rent faktisk din bror. Og du fortæller din mor det'' Jeg nikkede, som om jeg var ligeglad. Han nikkede og så sagde han ''Ja, hvorfor kyssede du den dreng på kinden?'' Jeg rystede på hovedet, og gik hen til Austin, jeg kyssede ham på kinden og så gik jeg hen til min far og kyssede ham på kinden. ''Den dreng har et navn, han hedder Nickolas'' sagde jeg så og gik op på mit værelse, jeg tog min mobil og ringede til min mor...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...