Victorias Sommer

Den handler om en pige, som skal hjem og besøge sin far i sommerferien. Hun møder så en rigtig sød fyr, imens hun har fundet ud af at hendes barndomsven var blevet sødere. Hun finder ud af at hun har en forsvunden bror og meget mere...

0Likes
0Kommentarer
653Visninger
AA

7. Fodbold?

 

''Kommer i ikke ned?'' Råbte min far, og så tænkte jeg bare sådan lidt ledt, men jeg tænkte helt ærligt jeg havde lige fået ham til at sætte sig ned, hvorfor skal far altid ødelægge alting. Jeg sagde det selvfølgelig ikke højt, men jeg havde lyst til det. Jeg sagde bare ''Ja ja'' men det hørte han jo nok ikke...

Simon rejste sig op og rækte sin hånd ned til mig, jeg tog den og han hev mig op. Jeg stod nu sådan helt op ad ham, da han jo havde trukket mig op.

Han smilte til mig og jeg gengældte hans smil og vi gik nedenunder.

Da vi var kommet ned smilte de begge to, nok fordi Simon og jeg holdt hinanden i hånden, men det havde ingen af os vist opdaget, i vert fald ikke mig, men jeg tror heller ikke han gjorde, vi opdagede det faktisk først da min far sagde det. Da han gjorde, gav vi slip med det samme og jeg begyndte at rødme. Vores fædre smilte og nikkede til hindanen. ''Vi tænkte på om i ikke gad at løbe ned og hente nogle chips?'' spurgte hans far, vi nikkede begge to. De gav os nogle penge og vi gik ud af døren. Vi så Nickolas og hans helt vildt smukke kæreste, jeg var bare så jaloux. Nickolas stod og kyssede sin kæreste åbenbart farvel, da hun gik bagefter. Nickolas løb hen til mig og sagde ''Hey Tori'' Jeg kikkede bare på ham, han smilede og sagde ''Hej Nickolas'' Han smilte stadig og grinte så lidt han sagde så ''Du kan altså bare kalde mig Nick'' Simon stod bare og kikkede på. ''Sorry... Men ehm hvem er det?'' Sagde han og peger på Simon. Jeg tænkte lidt, da jeg havde glemt alt om at Simon stadig var der. Jeg vendte mig om og kikkede på ham ''Det er min ven Simon, og Simon dette er min Nabo Nicko...Nick'' De gav hinanden hånden og gav hinanden et langt blik, der ikke så ud til at være hej-skal-vi-ikke-være-venner-blikket, men mere Kom-aldrig-nogensinde-her-igen-blikket, og det fik mig til at tænkte at de nok ikke kunne lide hinanden indnu, og nok heller aldrig ville komme til det! ''Så hvor skal i hen?'' Spurgte Nick interesseret. Jeg smilte, da han lød interesseret og sagde ''Jamen vi skal bare ned og købe chips til vores fædre, vil du med?'' Jeg fortrød allerede at have spurgt om det... Jeg tænkte på Vil du med? Sikke et dumt spørgsmål! Han smilte og nikkede ''okay'' sagde han så. Simon kikkede på mig med sådan et lidt irriteret på ham. Jeg kikkede tilbage på ham, og mimede ordene sorry... Han forstod det vidst godt. Han rystede på hovedet og tog en dyb indånding. Vi gik hen i kiosken, der var ingen der snakkede på hele vejen derhen. Da vi endelig var derhenne, blev jeg ret lettet da drengene begyndte at snakke sammen om fodbold. Jeg gik hen og tog de Chips som vores fædre havde sagt, det var Sour Cream and Onien, Barbaque og Salt og pebber chips. Jeg råbte hen til drengene ''Er der noget i vil have?'' De rystede begge to på hovedet. Der var heller ikke noget jeg ville have med, så jeg gik bare hen og betalte. På vejen hjem blev de stadig ved med at snakke om fodbold, nu begyndte jeg at føle mig udenfor, da jeg jo ikke selv så fodbold...

Da vi var kommet hele vejen hjem, havde de ikke stoppet på noget tidspunkt med at snakke om fodbold. Drengene ville helst blive ved med at snakke, men vi blev jo nød til at gå så jeg spurgte bare Nick om han ville med ind, han nikkede og sagde ''Men kun vis det er okay?'' Både Simon og jeg nikkede. Da vi kom ind kikkede de begge lidt underligt hen på os, og sagde i kor ''Hvem er det?'' Jeg tænkte mig lidt om, men jeg smilede bare og gav dem chipsne. Hvorefter at jeg svarede ''Det er Nickolas, men han vil helst kaldes Nick. Han bor inden ved siden af'' Vi gik alle op på mit værelse inden nogen af fædrene nåede at svare mig...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...