Victorias Sommer

Den handler om en pige, som skal hjem og besøge sin far i sommerferien. Hun møder så en rigtig sød fyr, imens hun har fundet ud af at hendes barndomsven var blevet sødere. Hun finder ud af at hun har en forsvunden bror og meget mere...

0Likes
0Kommentarer
604Visninger
AA

22. Det er hvad jeg er

 

Nickolas hentede mig og nu sad jeg på hans seng. Han begyndte så at forklare ’’Okay, jeg har øvet mig på det her… Jeg er alligevel ret bange, men her er historien. Altså der er alle de der eventyr, hvor der er forskellige ting, som enhjørninge, varulve, talende dyr, drager, trolde, vampyre, alfer osv. Altså nogen af disse ting findes rigtig. Jeg er blevet en af de ting, altså forleden, blev jeg til en af dem. Altså jeg er ikke skadelig, eller jo det er jeg vel nok egentlig, men jeg kunne aldrig finde på at gøre dig noget. Jeg er ehm… Nej vent lidt mere histore..’’ Jeg sukkede, han kikkede ned i jorden. Han kikkede så op igen og begyndte at fortælle. ’’…I mange historier er der et eller andet magisk væsen. Jeg er et magisk væsen. Enhjørningerne er heste med et horn, som kan flyve…’’ Jeg afbrød ham og sagde ’’Er du en enhjørning?’’ Han rystede på hovedet og jeg sagde så ’’Så kom videre i teksten, jeg har ikke hele dagen’’ Han nikkede og fortsatte ’’..Okay jeg hopper hen til min historie. Min familie er langt tilbage blevet forvandlet. Min meget langt henne tip oldefar, blev forvandlet da han var 15½ år gammel. Lige siden har vi i vores familie forvandlet folk når de blev 15½ år gammel. Og jeg blev 15½ år gammel for et par dage siden. Vi er nogle blodtørstige bæster..’’ Jeg afbrød ham igen og sagde ’’Varulv?’’ Han rystede på hovedet og fortsatte ’’…Vær’ sød at stoppe med at afbryde mig. Jeg kommer til det lige om lidt. Og bare så du ved det, Varulve er vores fjender! Nå, men nu har du sikkert regnet det ud…Jeg er en Vampyr! Nogle spørgsmål?’’  Jeg var målløs, en vampyr og det ville han have at jeg skulle tro på. Jeg begyndte at grine helt vildt. ’’Du fik mig næsten der’’ Han kikkede ned i jorden, jeg grinede stadig. ’’Jeg mener det’’ sagde han så. Jeg kikkede på ham, han mente det! ’’Seriøst? Mener du det?’’ Han nikkede, jeg begyndte at grine igen. ’’Det godt, du selv tror på det’’ Han så på mig som om at jeg lige havde svinet ham total til. Jeg kikkede lidt på ham, uden at grine. ’’Seriøst?’’ Han nikkede og sagde så ’’Ja, jeg er en vampyr’’ Jeg kikkede lidt forvirret på ham. Han nikkede. ’’Har du nogle spørgsmål, eller vil du bare løbe bange ud af døren’’ Jeg kikkede lidt på ham, jeg havde en masse spørgsmål. ’’Jeg er ikke bange! Hvad spiser du?’’ Han kikkede lidt genert ned i jorden og viskede et eller andet som jeg ikke forstod. ’’Hvad?’’ sagde jeg så. Han stod lidt og sagde det så igen, bare lidt højere, han var stadig genert. ’’Mennesker’’ Der blev jeg bange, han kikkede op, men kikkede så ned i jorden igen. Han trådte et skridt tilbage og sagde ’’Er dette bedre?’’ Jeg nikkede. Jeg regnede ikke med at han kunne se det, det kunne han heller ikke, men han kunne høre det. For jeg sagde bagefter ’’Ja’’ Han kikkede op og sagde så ’’Jeg hørte dig godt første gang!’’ Jeg nikkede og sagde så ’’Okay’’ Vi kikkede længe bare på hinanden. Han begyndte så at snakke igen. ’’Undskyld. Jeg sværger, jeg vil aldrig gøre dig ondt. Du kan gøre hvad du vil. Lige meget hvad, jeg vil aldrig nogensinde gøre dig ondt!’’ Jeg blev lidt mere tryk ved det. Jeg klappede på hans seng, for at få ham til at sætte sig ned ved siden af mig. Han smilede og satte sig ned. ’’Må jeg ligge min arm, rundt om dig?’’ Jeg nikkede og det gjorde han så.

Han smilede bare i lidt tid, men stoppede så for at spørge mig om jeg havde flere spørgsmål. Jeg nikkede og sagde ’’Mange, men der er ikke tid til at spørge om det hele!’’ Han nikkede og sagde ’’Okay, hvor mange har du tid til at spørge mig om?’’ Jeg grinede og kikkede så på klokken. ’’Jeg kan nå at stille dig 5 spørgsmål, vis du svare kort på dem!’’ Han nikkede. ’’Jeg kan desværre ikke love noget’’ sagde han så. Jeg grinede lidt af ham. Han smilede og så spurgte jeg ’’Så hvor mange har du spist indnu?’’ Han stod lidt og talte på fingrende. ’’4’’ Jeg nikkede og sagde så ’’Det svarede du kort på. Så hvordan bliver man forvandlet?’’ Han stad lidt. Han flyttede så sin arm og tog min hånd. ’’Det er forskelligt, egentlig skal vampyren bare bide dig og så ligger du lidt, men så er du forvandlet. I min familie laver vi et helt ritual!’’ Jeg sad lidt og kikkede ham direkte ind i øjnene. ’’Hvordan foregår ritualet?’’ Han sad lidt. Kikkede så direkte ind i mine øjne. Han sad længe sådan, men da han endelig svarede var det ’’Det har jeg ikke lyst til at svare på’’ Jeg nikkede og kikkede op på klokken. ’’Jeg bliver også nød til at gå. Vi ses’’ Jeg rejste mig op og gik…

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...