Victorias Sommer

Den handler om en pige, som skal hjem og besøge sin far i sommerferien. Hun møder så en rigtig sød fyr, imens hun har fundet ud af at hendes barndomsven var blevet sødere. Hun finder ud af at hun har en forsvunden bror og meget mere...

0Likes
0Kommentarer
672Visninger
AA

10. Dana...

 

Da jeg var hjemme, sad jeg lidt. Det ringede på døren senere, jeg tænkte lidt over hvem det mon kunne være. Da jeg gik derned, åbnede jeg døren. Det var Isabella, da hun så mig sagde hun ''Hej Tori. Har du fået af vide at jeg skulle spise med?'' Jeg gav hende det der jeg-ved-det-godt-men-vil-ikke-blik. Hun gav mig det der total over drevede smil. ''Ja, det vidste jeg godt, men min far ligger på hospitalet. Han er bevidstløs.'' svarede jeg. ''Ej, virkelig?'' så begyndte hun at se vildt bekymret ud. Jeg nikkede og rullede med øjnene. Jeg syntes bare hun var så irriterende.

''Nå, det var da trist, jeg havde sådan glædet mig til at hygge med dig og din farmand'' sagde hun så, stadig ret irriterende og over drevet bekymret!

''Ja, hvor trist'' svarede jeg og prøvede at lyde sarkastisk. ''Nå men, så går jeg da bare igen, så kan vi ses en anden dag, når farmand har det bedre'' jeg nikkede bare.

Da hun gik, satte jeg mig ned og så tv. Det var intet andet end kedelige programmer, så jeg besluttede at gå en tur. Jeg gik ret længe, og bare gik. Jeg tænkte på forskellige ting som min far, den smukke skov som jeg gik i, et nuttet egern osv...

På et tidspunkt kom der en mand forbi, han så lidt mistænkelig ud. Han havde meget sort hår, helt hvid i huden, meget spidse hjørnetænder og hans øjne så helt sorte ud. Da jeg havde tænkt lidt over ham, hørte jeg pludselig en lyd inde fra buskene, jeg blev pænt bange. Så kom der en dreng og en pige ud sammen. Da jeg kikkede nærmere lignede det egentlig rigtig meget Dana og en eller anden fyr. ''Dana?'' prøvede jeg. Hun vendte sig om og sagde ''Mmmmh'' Jeg kikkede hende direkte ind i øjnene ''Du ved godt du har været væk i 9 måneder ikke?'' Spurgte jeg så. Hun nikkede ''Ja det ved jeg godt'' jeg var målløs. ''Kan du overhovedet genkende mig?'' Hun stod lidt og tænkte over det, men svarede tilsidst ''Ej, ej, jeg kunne slet ikke set det før. Du er jo Victoria!'' Jeg nikkede, hun løb hen og gav mig et kram, da hun gav slip spurgte hun ''Ved du hvordan jeg kommer hjem?'' Jeg nikkede ''Ja det gør jeg'' Hun smilte. ''Austin kom her, hun er en sød pige, jeg kender hende. Hun gør os ikke noget!'' Sagde hun, han kom meget forsigtigt hen imod os. Da han  var kommet hele vejen hen til os, lagde hun armen om ham. ''Victoria, dette er Austin. Austin, dette er Victoria'' Jeg smilte til ham og sagde ''Hej'' Han kikkede lidt forskrækket på mig. ''Han er blevet lidt skadet, fra det sted vi var'' sagde Dana så. Jeg nikkede, vi begyndte at gå hjem. På vejen hjem forklarede hun det hele. De var begge blevet bortført af en mand, Austin havde været der længere end Dana. Manden der havde bortført dem, brugte Dana som tjener og Austin havde aldrig fortalt Dana, hvad manden gjorde ved ham. De var stukket af, da manden var i bad, men at han nok også ledte efter dem. Hun fortalte også at det havde været helt vildt forfærdeligt. Da vi endelig var kommet hjem gik hun selv hen til sit hus, hun bedte også Austin om at blive hos mig. Jeg kikkede på ham. ''Austin, det er et flot navn'' sagde jeg, bare for at prøve at indlede en samtale. ''T...T..Ta...Ta..Tak'' sagde han. ''Så hvor bor du?'' Han kikkede på mig, han var faktisk rigtig køn, han ville nok være kønnere når han havde været i bad, men han havde nogle rigtig smukke grønne øjne og stort pjusket hår.

Han afbrød mine tanker da han sagde ''Je..eg har aldrig ri..gtig ha..a..ft noget ste..ed at bo'' Jeg kikkede ham direkte ind i øjnene. Han kikkede også direkte ind i mine øjne. Jeg sagde så ''Hvad med dine forældre?'' Han kikkede lidt trist ned i jorden. ''De sat mig af på gaden da jeg var 4 år gammel, da jeg var 9 fandt ham manden mig'' Han havde tåre i øjnene. Jeg blev selv lidt ked af det. Jeg kikkede hen på Dana, jeg kunne ikke se hende længere. ''Hvor er Dana?'' spurgte jeg så. ''Hun gik med sin mor indenfor'' Han kikkede direkte ned i jorden. ''Jeg vil ikke have du bliver her ude, vil du med indenfor?'' Han kikkede på mig med store øjne. ''Vil du virkelig havde mig indenfor?'' Jeg nikkede. Vi gik ind til mig...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...