Victorias Sommer

Den handler om en pige, som skal hjem og besøge sin far i sommerferien. Hun møder så en rigtig sød fyr, imens hun har fundet ud af at hendes barndomsven var blevet sødere. Hun finder ud af at hun har en forsvunden bror og meget mere...

0Likes
0Kommentarer
701Visninger
AA

18. Bortført

 

Da jeg var kommet hjem, sad mor og snakkede med Austin, far han stod ovre i hjørnet og lignede en der bare ikke kunne tro hvad det var han så. Han lyste op da han så mig, jeg smilede til ham og gik hen og gav ham et kram, han kyssede mig på kinden, hvorefter han kyssede mig på kinden. Mor kom op til mig og kyssede mig på kinden og sagde så ''Hej skat'' med et bekymret tone i stemmen. Austin sagde så lidt usikkert ''Hej sis'' Jeg smilede og satte mig ned til ham og sagde ''Hej bro'' Han grinede lidt. Han kyssede mig hurtigt på kinden. Jeg kyssede ham så tilbage. Mor og far kikkede begge to på os. Vi var vist de eneste der havde det helt fint med denne her situation. Mor sagde så til  Austin ''Så Austin, skat. Så hvad vil du så efter sommeren? Vil du med mig hjem og så besøge far om sommeren, eller vil du bo hos far og besøge mig om sommeren?'' Han kikkede hen på mig og jeg smilede bare til ham. Han kikkede hen på mor igen og trak på skuldrene, han svarede så ''Det samme som Tori'' Han smilede til mig. Jeg var glad, da det jo betød at han ville være sammen med mig. Mor nikkede og sagde så ''Hjemme hos mig, sommer hos far'' Han nikkede og kikkede på mig med store øjne. Han kikkede så op på far med tænksomme øjne ''Far, hvorfor satte i mig på gaden?'' Han kikkede forbavset på ham, hvilket mor også gjorde, jeg kikkede op på dem og tænkte, ja det vil jeg også gerne vide. Far tøvede, men sagde så ''Satte dig på gaden? Søde ven, du blev bortført!'' Han kikkede forvirret op på far og kikkede så hen på mig og så op på mor og rystede på hovedet. Han sagde så ''Nej, hvad med den tid jeg gik på gaden alene?'' Far og mor kikkede på ham med store øjne. Mor sagde ''Tiden du gik på gaden alene? Altså du blev bortført, da du var tre, og siden har jeg ikke vidst noget som helst om dig. Hvilket din far heller ikke har?'' Han så virkelig mistænksom ud. De begyndte så at skændes om, om han var fire eller tre år gammel. Tilsidst fik mor ret. Der begyndte de bare at skændes om, om han blev kidnappet eller sat på gaden. Der fik mor og far også ret. Mor sagde så efter skænderiet ''Nå, men jeg sover på sofaen i aften'' Austin kikkede lidt rundt på os alle sammen og sagde så ''Hvor skal jeg så sove?'' Jeg smilede til ham og sagde hurtigt ''Du kan sove sammen med mig'' Han nikkede og gengældte mit smil. Mor gik ud for at lave aftensmaden, far og Austin så tv og jeg gik ovenpå. Jeg kikkede ud af vinduet, Nick stod også og kikkede ud af vinduet. Vi kikkede på hinanden, han smilede. Jeg blev genert og kikkede ned, men gengældte så hans smil. Han lavede kyssemund til mig, jeg begyndte at grine, men lidt efter gengældte jeg det. Han tog en blok med papir op og skrev så et eller andet på det. Jeg begyndte at læse det 'Jeg savner dig. Jeg vil så gerne høre på dit søde grin. Og din smukke stemme. Nik når du har læst færdigt' Jeg nikkede og han begyndte at skrive mere. Han holdt skiltet oppe igen, denne gang stod der 'Jeg vil også vildt gerne dufte til dig igen. Du dufter godt! Jeg kan godt lide dig, kan du også lide mig? Vent du...' Der stod ikke mere, jeg nikkede og han begyndte at skrive igen. Han viste mig skiltet igen 'behøver ikke at svare på det. Det behøver du virkelig ikke, men det ville vel være rart at vide... I så fald savner jeg dig' Jeg nikkede og tog selv en blok papir og begyndte at skrive. Jeg skrev 'Du skal også nikke, når du har læst okay? Det tager jeg som et ja. Jeg...' Han læste det og nikkede så. Jeg begyndte at skrive igen 'savner også dig, og ja jeg kan også godt lide dig. Hvorfor skulle jeg ellers kysse med dig? Jeg savn...' Han læste og nikkede så. Han grinte lidt. Jeg begyndte at skrive igen '-er mest at kikke ind i dine store brune øjne, de er smukke!' Han læste og nikkede, men jeg havde ikke mere at skrive, så jeg lagde bare blokken ned igen...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...