Victorias Sommer

Den handler om en pige, som skal hjem og besøge sin far i sommerferien. Hun møder så en rigtig sød fyr, imens hun har fundet ud af at hendes barndomsven var blevet sødere. Hun finder ud af at hun har en forsvunden bror og meget mere...

0Likes
0Kommentarer
602Visninger
AA

1. Hjemme igen...

 

 

Hej jeg hedder Victoria, og det her er historien om den sommerferie hjemme hos min far, som jeg ellers troede ville blive så kedeligt, men den endte op med at ændre mit liv totalt…

 

Træerne fløj forbi, jeg kikkede hen på min far ’’Er vi der ikke snart?’’ sagde jeg så, med sådan en lidt irriteret stemme. Jeg fortrød dog bagefter, da min far fik sådan et trist blik i sine øjne og kikkede på mig, han svarede mig så ’’Vicky det er altså okay vis du ikke vil være her ude, jeg kan sagtens køre dig ud til lufthavnen? Altså kun vis du vil have det? Du behøv…’’ Jeg afbrød ham så og sagde ’’Far. Jeg vil altså gerne være her, jeg spurgte bare om vi snart er der? Altså det er bare fordi jeg er begyndt at blive sådan lidt…ehm…køresyg, ja køresyg’’ Jeg løj, og det er jeg sikker på at min far inderst inde godt vidste, men han svarede bare ’’Der er ikke så langt’’ Vi snakkede ikke resten af turen. Da vi nåede derud, gik jeg bare ud af døren og hen til bagage rummet. Min far kom op til mig og åbnede den, så hørte jeg selvfølgelig at min ynglings sang blev spillet i radioen på præcis det tidspunkt. Min far gav mig nogle af tingene og tog selv resten med hen til huset. Jeg stod lidt og bare gloede på mit hus, det var så lang tid siden. Jeg kunne dog stadig huske det hele, de fleste gange var jeg løbet hen til den store brune trædør. Jeg stillede mig op af den mint grønne mur og ventede på min far, da han jo for det meste ikke løb med. Jeg rejste mig endda en gang imellem op og kikkede ind af vinduet. For at kikke efter Maxie. Det var min fars Grand Danois, men han døde sidste år, lidt efter at jeg var rejst hjem, han var også gammel. Han nåede at blive 17, han var ældre end mig. Jeg var først lige fyldt 15. Jeg begyndte at tænke på forskellige ting som. Gad vide om Kelly stadig bor her? Kelly var et år ældre end mig, hun havde altid været her, vi plejede at lege sammen, men sidste år. Der gad hun bare ikke mere.. ’’Kommer du skat?’’ sagde min far så, og afbrød mine tanker. Jeg nikkede mildt og gik hen til ham, han lagde en arm rundt om mig da vi gik ind. Her var næsten ikke forandret. Tårerne begyndte at trille ned af mine kinder, jeg prøvede at holde det tilbage, men jeg kunne simpel hen ikke. Min far kikkede ned på mig og sagde så ’’Ja, jeg savner ham også’’ Han kyssede mig i håret. Han satte sig på sofaen. Han sad sådan og kikkede på mig, min far har aldrig rigtig været så god til at trøste mig. Jeg tørrede mine øjne og gav ham et falsk smil. ’’Hvor er mit værelse?’’ Sagde jeg så lidt dumt. Han rejste sig op og gik ovenpå så gik han ind i et rum og sagde så ’’Hvor det altid har været’’ Jeg grinte lidt. Han hjalp mig med at pakke ud. Jeg takkede ham bagefter, hvorefter han sagde ’’Det var så lidt, skulle det være en anden gang. Nu vil jeg give dig lidt fred’’ Han kyssede mig på kinden og gik ud. Jeg lagde mig på sengen. Jeg startede med at tænke på Maxie. Jeg havde tit ligget med ham lige her, både når jeg var glad og trist. Han var jo nok et bedre sted nu, men det gjorde stadig ondt! Han gravede altid sit store hoved ind i min mave når jeg var trist, hvor når jeg var glad slikkede han mig i hele hovedet. Jeg savnede den hund, det gjorde jeg virkelig. Jeg faldt i søvn, tror jeg da nok, for jeg kan intet huske efter det, undtagen at jeg flere timer efter vågnede op hvor der lugtede brændt. Jeg blev panisk og løb hurtigt ned i stuen. Det var bare min far. Han var ikke dårlig til at lave mad, men han var doven, så han glemte maden og så brændte det tit på! Han kikkede på mig, med et genert blik ’’Er det okay med dig at vi bestiller en Pizza?’’ sagde han så sådan lidt forlegent på mig. Jeg smilede bare og nikkede. Jeg satte mig ned i stolen, han fandt nogle menukort frem. ’’Hvad vil du have skat’’ sagde han. Jeg tog et af menukortene og sagde så ’’Den der’’ og pegede med min finger han smilede så. Han ringede Pizzeriaet op.  ’’Hej…Ja…Jamen vi skal have en 17 og 30…Haha…Når går det godt med konen og børnene?...Haha jaa…Ja…Haha…Jamen det er helt okay…Så ses vi...Haha’’ Det var hvad jeg hørte af samtalen og det fik mig til at tro at far meget tit bestilte Junk Food….

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...