Don't tell

Syria er født prinsesse, Men hun er født i fjendeland.
Dronningen og Syria har nemmelig en uundgåelig hemmelighed, og da Syria begynder og vise tegnene på noget oldgammelt, hvad vil der så ske?

9Likes
8Kommentarer
635Visninger
AA

2. Snart...

Jeg ligger og tænker tilbage. På tiderne, på sorgen. Jeg vender hovedet hen mod mit sengebord og kigger på det. Lige der ligger min sten, der er formet som et hjerte, og er helt grøn. Stenen passer perfekt til det hjerteformede 'hul' i min navle. Det er et af de få tegn på det ældgamle der flyder i mine årer. Min sten er nøglen til det jeg hader så meget, men alligevel giver den mig tryghed og balance. Jeg tager den op i mine hænder, Studerer den nøje. Normale mennesker vil sikkert tro at det bare er en smukt udformet ædelsten, for det ligner den virkelig. Pludselig får jeg en lys idé, jeg tager min sølv klokke i den anden hånd og ringer på tjenestepigen

"Hvad kan jeg gøre for dig højtærede prinsesse?" Spørger Rude, min tjenestepige.

"Hent mig venligst en rulle lædersnor, en lille kniv og en æske grønne perler" Siger jeg til hende. "gør det hurtigt"

Hun nejer, imens hun skynder sig ud af døren.

Imens jeg venter på Rude tager jeg min sten frem, Den har en stærk grøn farve og skinner i lyset. Jeg gør som jeg mange andre gange har gjordt før, og kigger på mit spejlbillede. Og hvis man kigger godt efter kan man kun se én lille forskel; mine øjne... de plejer at være kastanje brune, men de har allerede en lille smule grønt inde ved irisen. Det vokser hurtigt, æder den brune farve, som græs der vokser hen over jord. Snart behøver man ikke længere at kigge nøje efter...

 

Snart kan det ses, Snart skal jeg flygte, Flygte fra alt jeg kender...

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...