Forbidden Love (1D)

Kayla er en normal eller skør dansk pige. Hun tager til London, hun har det sjovt, men hun havde ikke regnet med, at støde ind i en berømt dreng fra one direction. nemlig Harry Styles. De indleder langsomt et specielt forhold, hvor følelser begynder at tage form. Nogen er imod deres forhold, så de skjuler det. Find ud af hvordan det går. Tankerne vil være dansk/engelsk, fordi jeg blander nogle engelske ord ind. Der vil blive skiftet imellem Harry`s og Kayla`s synsvinkel. OBS samtalerne med 1D vil være på engelsk. Den vil være dirty. Læsning på eget ansvar.

12Likes
10Kommentarer
2208Visninger
AA

2. The Trip

Kayla' synsvinkel

Jeg vågnede til den dejligste musik ever. Jeg havde åbenbart glemt at slukke radioen, men det gjorde ikke noget. Men Seriøst, jeg vågnede til lyden af ”Little things” med One Direction. Jeg er totalt meget Directioner. Jeg er næsten lige meget fan af alle medlemmerne, men Harry er seriøst min yndlings. Jeg er forelsket i ham. Seriøst. Ok nu stopper jeg med at tænke seriøst. Altså ordet. Det kan misforstås. Ikke, som…. Ok det glemmer vi.

Jeg rejste mig træt op og kiggede på mit ur. Fuck, klokken er 11 og jeg skal være i lufthavnen klokken 12:30. Jeg fløj rundt i mit værelse, for at få fat på noget tøj, jeg skulle have på. Da det var sommer blev det ikke meget, altså Julie måned. Så tog jeg bare en kort kjole med stropper på. Jeg fik hurtigt børstet mine tænder og hår, selvfølgelig med hver sin børste. Jeg var ved at gå ud af døren påklædt, før jeg kom i tanke om min bagage. Jeg havde glemt den… og at sige farvel. Det er bare typisk mig. Hvis i undrer jer over hvem mig.... eller jeg er, så hedder jeg Kayla Fairy og jeg er 19 år gammel. Jeg bor i Danmark, i en lille havneby kaldet Korsør og jeg er på vej til lufthavnen i København, for at flyve til London, i sommerferien. Jeg har glædet mig vildt meget i en uge og jeg har besluttet mig for, at være i London i 1,5 måned. Jeg håber på at kunne få en fremtid der, når jeg bliver 20. Så jeg vil udforske mulighederne, måske kunne jeg begynde på designerskole, uh eller jeg kunne uddanne mig som bager. Lige siden jeg var 15, har jeg villet være designer eller bager. Jeg er elendig til at tegne, men hvis jeg har en blok med modeller, så går det bare derudad. Jeg elsker at bage, bare giv mig opskriften og ingredienserne, så er jeg i gang. Jeg overvejer stadig mulighederne.

Jeg fik hurtig ringet til en taxa og oplyst min adresse. Jeg boede stadig hjemme hos mine forældre; pinligt jeg ved det, men de lod mig blive til jeg var færdig med efterskolen. Jeg har stadig 10 måneder til, at finde en lejlighed enten i London eller et sted i Danmark. Jeg er lidt splittet, fordi London er et dejligt sted, bortset fra regnen, men det er Danmark også, og det regner næsten lige så meget. Jeg tænker meget, det ved jeg godt, men sådan er jeg. Væn dig til det eller lad være. Min tankestrøm blev afbrudt af, at jeg så taxaen holde udenfor. ”Taxaen er her! Så vil i sige farvel, er det nu!” råbte jeg udefra gangen. Min mor og lillesøster kom næsten løbende ned af trapperne og min far kom stille og roligt op ad kældertrappen, den er svær at gå på.

Ahh, min lillesøster er ikke lille, men hun er 10,5 år. Hun minder mig altid om det halve. Hun vil nemlig ikke kaldes 10, når hun om et halvt år bliver 11. Jeg kan ikke vente til hendes teenagefase. Ironisk altså. Jeg elsker ironi. Hun opfører sig sgu allerede som en teenager, men jeg kan vel kun være glad for, jeg ikke skal høre på hende 24/7, når jeg flytter. Jeg glæder mig allerede, men jeg vil selvfølgelig besøge dem, uanset hvor jeg bor. Tilbage til virkeligheden. Min mor var den første til at kramme mig. Hun gav mig endda et kys på kinden. Min far gav mig bare et ordentligt kram. Av, nu gør mine ribben ondt. Det sker altid, når han krammer mig. Min lillesøster- som for resten hedder Chalotte - overfaldt mig næsten. Jeg var ved at falde bagover. Jeg gav hende et kys på kinden og gik ud til taxaen. Min lillesøster og forældre vinkede farvel til mig. Jeg vinkede tilbage.

Aaah, fucking bagagerum, som bare ikke vil gøre, som jeg vil have den til. Pardon my language. Den er bare mega irriterende, OMG det får mig til at tænke på en novelle, jeg læste på movellas engang. Der blev Harry styles nederste del kaldt mega Styles. Nu, kan jeg ikke lade være med at fnise, det er virkelig irriterende. Hvis bare jeg kunne gøre det gennem hele flyveturen, ville jeg være glad, men nej jeg vil bare ikke gøre, som jeg vil have mig selv til. Det var en flyvetur på ca. halvanden time, jeg skulle på. Det var kun min anden flyvetur. Min første var en lejrtur til London i 8.klasse.

Jeg var endelig kommet igennem alt det der sikkerhdshejs. Ok, sikkerhedstjek eller hvad det nu hedder, men jeg sad i flyet. Jeg havde mine høretelefoner i ørene og ventede på flyet lettede. Jeg havde 30 pakker tyggegummi med hvis det blev slemt. Ok, ikke 30 pakker, måske 5 pakker, men overdrivelse fremmer forståelsen.

Endelig efter den lange flyvetur stod jeg på jorden igen. Flyveturen var et mareridt. Jeg havde kvalme hele vejen, men selvfølgelig skulle jeg kaste op da vi var 10 minutter fra at lande. Jeg hadede at flyve og gør det stadig. Jeg havde lyst til at sætte mig ned og kysse jorden, men lod selvfølgelig være. Det ville være mærkeligt, ville det ikke. Jo, det ville. Jeg mener det ville nok også se sjovt ud, men nej jeg lod være. Jeg kom igennem sikkerhedstjekket igen og var endelig ude i den friske luft. Jeg så straks at en taxa holdte ude foran mig, så jeg lagde bagagen i bagagerummet og satte mig ind. Jeg oplyste adressen til mit hotel og så gik turen ellers bare derhen. Jeg var endda så heldig at der var One Direction i radioen. Jeg skreg så meget, at taxachaufføren kiggede forvirret på mig. Jeg holdte op med at skrige og kiggede ligeså forvirret hen på ham. Pludselig kunne jeg se hotellet forude. Jeg kunne ikke vente med at se mit værelse, specielt sengen. Jeg havde bare lyst til at sove. Nå, men jeg fik betalt chaufføren i…. Hvad er det nu for en valuta? Ummm, euro, nej….Umm, dollars, nej…uhh, det er sku da pund. OMG, jeg huskede det. Jeg er så stolt af mig selv. Bagefter gik jeg ind i lobbyen, er det ikke det, det hedder. Ved du hvad, jeg er ligeglad, jeg gik ind. ”What can I do for you?” spurgte en sød ældre dame mig pludselig, så jeg røg ud af mine tanker, som faktisk var spændende. ”I`ve booked a room” svarede jeg, ”what`s your name?” ”Kayla Fairy”. Damen kiggede på computeren foran sig. Hun vendte sig om og tog en nøgle. ”Room number 1202” hun gav mig nøglen og jeg tog imod den. ”How much does it cost for one and a half month?” hun kiggede igen på sin computer og tastede nogle ting ind. ”One and a half month cost`s 723 pounds”. Jeg rodede lidt i min taske og fandt det nævnte beløb frem og gav hende dem. ”Have a nice day” sagde damen ”you too” svarede jeg bare. Jeg vidste ikke hvad jeg ellers skulle svare. Jeg vendte mig om. Jeg så der var trapper og en elevator. Jeg tog elevatoren op. Jeg kunne se det var langt oppe og jeg ville være død, hvis jeg tog trapperne. Elevatoren stoppede på min etage og jeg steg ud. Jeg har altid været bange for elevatorer, den kunne jo stoppe midt i det hele og så ville jeg være fanget. Jeg kiggede rundt. Nr.1189….nr.1200… jeg var der snart…nr.1202… jeg fortsatte lidt, vent nr.1202. Det var mit værelse. Jeg bakkede tilbage og låste mig ind. Jeg låste døren igen. Jeg smed min bagage ind på værelset og smed mig på sengen. Nu ville jeg sove. Og ikke lang tid efter var det, det jeg gjorde.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...